Passer det, at kalorier bliver omdannet til fedt?

Ser du på kalorieindholdet i mad for at kunne se, om det er fedende eller ej? Læs med for at lære mere om for mange kalorier i kosten, og hvordan de bliver opbevaret.

Skrevet og kontrolleret af ernæringsekspert Anna Vilarrasa.

Sidste ændring: 25 august, 2022

Indtil for nogle få år siden var energiniveauet i fødevarer og overbevisningen om, at kalorier bliver omdannet til fedt, fokus i kostplaner til vægttab. Energibalancen var næsten den eneste parameter, der blev vurderet.

I dag ved vi, at det ikke er det eneste aspekt, man skal tænke på. Typen af mad, som vi spiser, de primære næringsstoffer, de giver, hvordan vores hormonelle system reagerer, og tiden, vi bruger mellem måltider, er andre aspekter, som også har en stor indvirkning på vores krops komposition.

Kalorier bliver omdannet til fedt: Hvad er kalorier, og hvad sker der, når vi overspiser?

Vi bruger kalorier til at måle mængden af energi, som en fødevare giver. Kalorier giver kroppen det brændstof, den skal bruge for at kunne udføre livsnødvendige funktioner og skabe strukturer.

Efter at have indtaget mad, frigives den energi, det indeholder, og det bliver brugt i forskellige celler. Alt det, der ikke bliver brugt med det samme, bliver opbevaret til senere anvendelse:

• Den første energiforsyning i vores krop er i musklerne og leveren, hvor det bliver opbevaret som glykogen.
• Den anden form for energireserve er fedtvæv eller fedtceller, hvor energien, som vi ikke bruger, ophober sig i form af lipider.

Det er derfor, vi siger, at kalorier bliver omdannet til fedt, fordi når vi spiser mere, end hvad kroppen har brug for, bliver overskydende energi opbevaret i form af fedt.

En stor procentdel af fedtvæv kan dog være skadelige, eftersom det blandt andet er forbundet med forekomsten af stofskiftelidelser.

Foruden kalorier: Andre ting, man bør overveje

Kalorier er en af de afgørende faktorer, når vi taler om at spise og tage på eller tabe sig. I virkeligheden er det, der er vigtigt, at indtaget af og forbrændingen af kalorier er balanceret. Men andre aspekter kommer også i spil og relaterer til hinanden. Disse inkluderer de følgende:

Ernæringsmæssig komposition af fødevarer

Kalorier virker ikke på samme måde i kroppen, hvis de kommer fra forskellige makronæringsstoffer. For eksempel har proteiner en større evne til at mætte og en større termogen effekt end fedt og kulhydrater.

På den anden side aktiveres forskellige metaboliske veje afhængig af den generelle komposition af vores daglige kost. Og dette påvirker også måden, som vi omdanner kalorier på, og de bliver til fedt.

Endelige kalorier, som ender med at blive optaget

Vi bliver nødt til at forstå, at vi ikke altid optager den totale energi, som maden giver os. Nogle faktorer påvirker dette aspekt, såsom hvordan vi tilbereder maden eller vores tarmfloras tilstand.

Hormonelle aspekter

Kalorier giver os energi, men måden at bearbejde og bruge al denne energi på reguleres af hormoner.  Enhver påvirkning af vores hormonelle system vil til sidst ændre måden, vi bruger og opbevarer kalorier på.

Den mættende effekt af fødevarer

Ikke alle fødevarer mætter os på samme måde. Det dominerende næringsstof i et måltid, eller hvordan vi tilbereder det, vil få os til at føle os mere eller mindre mætte, når vi spiser det.

Når maven er fyldt, sender den signaler til hjernen, som får den til at forstå, at vi ikke længere bør spise. Det totale indtag af kalorier bør derfor være mere eller mindre det samme i slutningen af hvert måltid.

Kalorier bliver omdannet til fedt: Det er også et spørgsmål om kvalitet

Hvad end vi ønsker at tage på eller tabe os, har vi tendens til næsten udelukkende at se på det antal kalorier, vi spiser. Selvom det kan være nødvendigt i disse specifikke tilfælde, må vi ikke glemme kvaliteten af kalorierne.

Den samme mængde kalorier fra forskellige fødevaregrupper vil ikke have den samme effekt på vores kroppe. Det er vigtigt at evaluere typen af fødevare, som er en del af kosten. I dag ved vi, at forarbejdede fødevarer er direkte forbundet med:

• Øget risiko for overvægt.
• Højt blodtryk.
• Problemer med forbrændingen.
• Højt LDL kolesterol, blandt andet.

Man bør derfor gøre det til en vane at spise friske og uforarbejdede fødevarer såsom frugt, bælgfrugter, grøntsager, fuldkorn, æg osv. Vores indtag af forarbejdede retter, snacks, kiks eller kager skal være mindre hyppigt.

Hvis vi baserer vores kost på fødevarer i den første gruppe, vil dens effekt på forbrændingen, mæthedsfornemmelsen og den termiske effekt være meget mere balanceret, end hvis vi spiser mere fra den anden gruppe. På den måde vil et overskud af kalorier ikke så let blive til fedt. Det vil gavne dit helbred i det lange løb!

Et kalorieunderskud er ikke sundt

Indtil videre har vi set, hvordan overskydende kalorier nogle gange bliver til fedt, og at dette kan være skadeligt for os.

Det er dog heller ikke sundt at reducere kalorieindtaget for meget. Folk reducerer som regel deres indtag af kalorier ud af frygt for at opbevare dem som fedt, men det er ikke anbefalet.

En utilstrækkelig forsyning af energi betyder også mangel på andre grundlæggende næringsstoffer, som vores kroppe skal bruge for at kunne fungere og opbygge strukturer, såsom vitaminer, mineraler og proteiner. Dette kan med tiden føre til blandt andet humørproblemer, mangel på koncentrationsevne og mangel på energi.

I det lange løb og i modsætning til, hvad der måske kan synes logisk, kan vi ende med at tage på og ophobe fedt. Det skyldes, at kroppen bliver meget sparsommelig, når den står over for knaphed. Når den ikke kan genkende et indtag af mad, bliver den afholdende med at frigive ophobet fedt for at bevare nogle energireserver.

Det er meget bedre at forbrænde flere kalorier end at reducere sit indtag uden at ændre, hvad man forbrænder.

Kalorier bliver omdannet til fedt, men flere faktorer påvirker dem

Du bliver nødt til at stoppe med kun at tænke på kalorier og begynde at tænke på kvaliteten af den mad, du spiser, dets ernæringsmæssige komposition, og hvordan du tilbereder og spiser det.

Vi bliver derudover nødt til at huske på, at alle aspekter, som påvirker vores hormonelle system, såsom motion, søvn og stress, også har en indvirkning på måden, som vores krop bearbejder og opbevarer kalorier på.

featured-post url=”https://bedrelivsstil.dk/sunde-opskrifter-paa-aftensmad-under-300-kalorier/”]