Passer det, at den ketogene diæt kan øge kolesterolniveauet?

Den ketogene diæt bruges ofte til at tabe sig. Men her vil vi diskutere, om den kan forbedre dit kolesteroltal i blodet.

Skrevet og kontrolleret af ernæringsekspert Maria Patricia Pinero Corredor.

Sidste ændring: 09 august, 2022

Den ketogene diæt eller keto er en af de mest populære diæter til vægttab og er kendetegnet ved et meget lavt kulhydratindhold, men højt fedtindhold. Mellem 70 og 80 % af alle daglige kalorier leveres af fedtstoffer i denne diæt. Derfor opstår der ofte spørgsmålet om, hvorvidt den ketogene diæt øger kolesterolniveauet.

Bekymringen opstår, fordi kolesterol er blevet stemplet som et stof, der er skadeligt for hjertet. Hvad der imidlertid ikke tales om, er dets betydning for kroppen. Celler består af kolesterol, og det samme gælder vores hjerne.

Hvor slemt er det så? Øger en fedtholdig kost indholdet af det? Læs videre for at få svarene på disse og andre almindelige spørgsmål om den ketogene diæt og dens virkninger på kolesterolniveauet.

Kendetegn ved den ketogene diæt

Den ketogene diæt er en populær plan, der bruges til vægttab. Den bør dog i nogle tilfælde overvåges nøje.

Hvordan ser den ud?

En typisk ketogen diæt giver 5-10 % af det samlede kalorieindtag fra kulhydrater, svarende til 20 til 50 gram om dagen. Fedtindtaget udgør 70-80 % af alle daglige kalorier og protein 10-20 %.

Denne kaloriefordeling ændrer kroppens brændstofkilde og tvinger kroppen til at bruge fedt som den vigtigste energikilde. Keto diæten giver meget lave mængder af kulhydrater. Glukose i blodet er derfor ikke nok til at dække behovet.

Derefter bruger cellerne visse forbindelser, der er opnået ved nedbrydning af fedtstoffer, som energikilde. Disse er ketoner.

Opnåelse af ernæringsmæssig ketose

Ændringen i kroppens stofskiftetilstand for at opnå energi fra ketoner kaldes for ernæringsmæssig ketose. Den er baseret på brugen af acetone, acetoacetat og beta-hydroxybutyrat, der udnyttes af hjernen, musklerne og andre organer.

Kulhydratfattige diæter giver kun lidt glukose, så ketoner, der stammer fra fedtstofskiftet, indtager en central plads. Insulin regulerer og transporterer ketoner til organer og celler.

Princippet i den ketogene diæt er at ændre kroppens stofskifte til at bruge ketoner i stedet for glukose.

Hvad er kolesterol?

Kolesterol er et voksagtigt fedtlignende stof, der er en del af kroppens celler. Det har flere funktioner:

• Det hjælper med at producere hormoner.
• Kolesterol transporterer D-vitamin.
• Det danner cellemembraner.

Flere typer kolesterol og fedtstoffer er på forskellige måder involveret i hjertesundheden. Lad os se på de mest relevante.

Low-density lipoprotein-kolesterol eller LDL-kolesterol

LDL-lipoproteinkolesterol er kendt som “dårligt” kolesterol, da det fremmer ophobning af fedt i arterierne og dermed bidrager til hjertesygdomme.

Denne ophobning af kolesterol og andre fedtstoffer sker i form af plaques, der blokerer for blodcirkulationen, i det, der kaldes åreforkalkning. Denne tilstand er kendt for at øge risikoen for slagtilfælde og myokardieinfarkt.

High-density lipoprotein-kolesterol eller HDL

I modsætning til ovennævnte kolesterol er HDL almindeligvis kendt som det “gode” kolesterol. Dette lipoprotein hjælper med at fjerne noget af det “dårlige” kolesterol.

Triglycerider

Triglycerider udgør det mest almindelige fedt i kroppen og findes i fødevarer. I deres struktur er der tre fedtsyrer bundet til et alkoholmolekyle kaldet glycerol. Når de indtages, frigøres fedtsyrerne til metabolisme for at opnå energi.

Høje triglycerider i blodet øger sammen med forhøjet kolesterol vores risiko for hjerte-kar-sygdomme. Vores samlede kolesteroltal er summen af LDL- og HDL-kolesterol plus 20 % triglycerider.

Hvordan forholder den ketogene diæt sig til kolesterolniveauet?

Flere forfatteres resultater tyder på, at den ketogene diæt bidrager til at sænke det samlede kolesterolniveau og LDL-kolesterolniveauet, mens HDL-kolesterolet øges på lang sigt. Når man lige er begyndt på diæten, kan det omvendte dog faktisk være tilfældet.

Andre forskere hævder imidlertid, at denne stigning er forbigående, mens kroppen tilpasser sig til ernæringsmæssig ketose. På lang sigt falder værdierne, mens HDL stiger.

Personer med forhøjet kolesterol i forvejen bør justere strukturen af den ketogene diæt for at forhindre en yderligere stigning. F.eks. bør man undgå transfedt, stegte fødevarer eller kødderivater.

Når mættede fedtstoffer erstattes af enkeltumættede fedtstoffer, som f.eks. dem i olivenolie, nødder, jordnøddesmør og avocado, bidrager de til at sænke de høje kolesterolværdier.

På den anden side er det blevet foreslået, at flerumættede fedtstoffer af omega-3-typen indgår i den ketogene diæt. Den gunstige virkning af dette fedtstof i forbindelse med reduktion af triglycerider er veldokumenteret. Omega-3-fedtsyrer forbedrer de kardiovaskulære risikofaktorer.

Det anbefales også, at de få kulhydrater i kosten skal være rige på fibre, såsom blandt andet grøntsager, bær, nødder og frø. En gruppe eksperter har offentliggjort, at fibre hjælper med at sænke kolesterolniveauet, især hvis de er opløselige.

Anbefalinger til en keto diæt

Før man starter den ketogene diæt, bør man gennemgå en række anbefalinger, så der ikke sker nogen uønskede ændringer under anvendelsen af denne kostplan. Ketose er sikkert for de fleste mennesker, så længe det overvåges og ledes af sundhedspersonale.

Der er ikke kun fordele ved vægttab, som nogle eksperter på området påpeger, men det kan også have terapeutiske virkninger. For eksempel anbefales keto diæt ofte til børn med epilepsi, type 2-diabetes, metabolisk syndrom og fedme.

En anden undersøgelse offentliggjorde også, at en veltilrettelagt ketogen diæt kan betragtes som sikker til behandling af fedme og diabetes. Der er dog behov for flere kliniske forsøg for at vurdere de langsigtede virkninger og dens potentiale inden for klinisk medicin.

Bivirkningerne af den ketogene diæt

Under anvendelsen af den ketogene diæt kan der opstå en række symptomer og tegn, som kræver lægehjælp. Med indtræden af ketose kommer den ketogene influenza, hvis symptomer er som følger:

• Træthed.
• Kvalme.
• Søvnløshed.
• Hovedpine.
• Øget appetit.

Disse bivirkninger er almindelige i tilpasningsfasen, når fedtforbrændingen begynder, og ketonerne frigives. Der kan også forekomme benkramper, fordøjelsesforstyrrelser og dårlig ånde.

På den anden side har nogle undersøgelser antydet, at den ketogene diæt kan forårsage ændringer i embryonal vækst hos mus, så der er behov for mere forskning i dens sikkerhed under graviditet.

Lægerne ved stadig ikke, om den ketogene diæt er sikker for gravide kvinder, så den anbefales ikke til dem.

Hvornår skal man konsultere en fagperson?

I begyndelsen og under den ketogene diæt er det nødvendigt med en sundhedsprofessionel for at kontrollere ernæringsmæssig ketose og forhindre ketoacidose, som kan være farlig.

I tilfælde af type 1-diabetes eller galdeblæreproblemer er det obligatorisk at konsultere en ernæringsekspert. På den anden side bør keto diæt undgås hos personer med nyresygdomme, forhøjet arveligt kolesterol eller leversygdomme.

For at reducere bivirkninger anbefales det at drikke mindst 2 liter vand om dagen. Det er også en god idé at øge dit mineralindtag, undgå intens motion og spise grøntsager med lavt kulhydratindhold og fiberkilder som f.eks. nødder og bær.

Sådan kontrollerer du dit kolesterol, mens du er på den ketogene diæt

Generelt er det klart, at kvaliteten af de fedtstoffer, der indtages på en ketogen diæt, vil bestemme den fremherskende type kolesterol i blodet. Flerumættede fedtstoffer, som f.eks. dem i frøolier, samt enkeltumættede fedtstoffer fra olivenolie, gavner stigningen i HDL-kolesterol.

I mellemtiden bringer et højt indtag af mættede eller transfedtstoffer blodets lipidprofil ud af kontrol. Denne tilstand bliver en risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme.

Konsultation med en sundhedsprofessionel er det grønne lys, du har brug for for at starte en ketogen diæt på rette fod og opretholde kontrol af kolesteroltallet før og under gennemførelsen af kostplanen.