Krydskontaminering - Hvad er det og hvordan undgås det?

21 januar, 2021
Det er en god idé at være opmærksom på, hvordan man omgås sine fødevarer.

Krydskontaminering er en af de hyppigste årsager til sygdomme, vi får gennem maden. Men hvad vil det egentlig sige? Hvilke forholdsregler kan du tage for at undgå det? Læs videre og find ud af alt om det.

I dagens artikel vil vi fortælle dig alt, hvad du bør vide om det.

En af de væsentligste faktorer i udviklingen af infektioner fra maden, er at vi behandler fødevarerne forkert. Ifølge flere eksperter er husdyr, fiskeri, opbevaring, tilberedning, rensning af råvarer, hygiejneniveau for køkkenredskaber mv. de afgørende elementer i risikoen for fødevareforgiftning.

Når processerne i fødevareproduktionen, konservering og opbevaring ikke kontrolleres ordentligt, øges risikoen for smitte.

Krydskontaminering: Hvad er det?

Det opstår, når uønskede biologiske, fysiske eller kemiske partikler videreføres fra en fødevare, der indeholder dem, til en, der ikke gør.

De aktive biologiske elementer kunne være bakterier, vira eller svampe. De fysiske kan være små stykker ståluld, glas, plastik eller hår. Og de kemiske kunne være alt muligt i retning af gødning, pesticider, desinficerende stoffer osv.

Kvinde tager citron i køleskab

Krydskontamination opstår, når en giftig partikel i en fødevare smitter en anden.

Måske kunne dette interessere dig: 6 fejl du skal undgå for at holde maden frisk

Direkte krydskontamination

Dette opstår, når en fødevare med toksiner kommer i direkte kontant med en uden. Det kan for eksempel være en fødevare, der ikke er korrekt behandlet, som kommer i kontakt med en anden, der ikke er inficeret. Det kunne tænkes at ske, når man blander en inficeret tomat med resten af de ingredienser, en salat består af.

Der er også direkte krydskontamination, når mad opbevares forkert i køleskabet, og færdigretter kommer i kontakt med råvarer.

Indirekte krydskontamination

Dette fænomen opstår, når de uønskede partikler videreføres fra en vare til en anden via et tredje element. Det kan være en kniv, et skærebræt, andre former for køkkenudstyr eller blot hænderne. Et klassisk eksempel er at bruge en kniv, du først har brugt til at skære i råt kød, og bagefter bruger til at skære i en tærte.

Ting, man skal huske på, når man håndterer fødevarer

Altså er hygiejne på det sted, hvor du tilbereder maden, såsom dit bestik, køkkengrej og lignende, helt afgørende for at undgå krydskontaminering. Ved hygiejne skal forstås opretholdelse af generel renlighed og desinfektion af alle arbejdsområder og udstyr. Det vil sige:

  • Fjern al synlig snavs fra overflader, det kunne være madrester, ved at bruge vand, opvaskemiddel og børste, blandt andre ting.
  • Desinficér for at fjerne mikroorganismer ved hjælp af forskellige kemikalier og varmt vand. Husk på, at desinfektion ikke er en erstatning for rengøring. Faktisk er det kun effektivt på ting, du allerede har vasket.
  • Start med det, der er mest beskidt, og fortsæt hen mod det, der er mest rent.
Kvinde skyller salat

For at undgå krydskontaminering, skal du sikre dig en god fødevare- og køkkenhygiejne. Især på de overflader, hvor du har tænkt dig at tilberede maden.

Måske er du interesseret i: Miljøvenlige metoder til at desinficere køleskabet

Krydskontaminering: Sådan kan du undgå det

Du kan overveje følgende forholdsregler for at minimere risikoen:

  • Hold dine rengøringsmidler og desinficerende kemikalier opbevaret et særligt sted væk fra fødevarer.
  • Rengør overfladerne i dit køkken jævnligt med varmt vand og opvaskemiddel. Lad dem dem aldrig komme i kontakt med de dyr, du måtte have i hjemmet.
  • Brug engangs-papirservietter til at rengøre overflader. Når du bruger viskestykker eller karklude, skal du sørge for hygiejnen og skifte dem ud ved behov.
  • Skyl den behandlede overflade og køkkenredskaber, efter de er desinficerede, så du får fjernet alle rester af kemikalier. Brug ikke sulfo og blegningsmidler sammen. For sulfo deaktiverer blegningsmidler, og det hæmmer den desinficerende virkning.
  • Når du tilbereder mad, så sørg for, at de nødvendige redskaber og udstyr er rene og ordentligt desinficerede.
  • Når du er færdig med at arbejde med rå fødevarer, og inden du tager dig af de tilberedte ting, så rengør og desinficér alle redskaber, udstyr og borde.
  • Dæk maden til med plastikfilm, eller læg det i lufttætte beholdere, inden du sætter dem i køleskabet.
  • Placér rå fødevarer i bunden af køleskabet, så der ikke løber væske ned og inficerer mad, der er klar til at spises. Får du snitsår eller lignende, så beskyt dem med vandtætte forbindinger, og brug et antiseptisk middel. Undgå at lave mad, hvis du er syg eller har infektioner i huden.
  • Vask dine hænder i vand og sæbe før, under og efter du laver mad. Og gør det samme, når du har rørt ved rå fødevarer, været på toilettet, og efter du har været i kontakt med kemikalier.

Det skal du være klar over

Der er mange muligheder for smitteoverførsel, og det er næsten umuligt at afgøre, om en fødevare har været i kontakt med smitte eller ej. Men hvis du er opmærksom på alle de ovenstående ting, når du håndterer fødevarer, så har du helt sikkert nedbragt risikoen for at blive forgiftet gennem maden.

  • Ministerio de Agricultura, Ganadería y Pesca [Internet]. Argentina.gob.ar. 2018 [citado 30 de abril de 2020]. Disponible en:http://www.alimentosargentinos.gob.ar/HomeAlimentos/Nutricion/fichaspdf/Ficha_2_ContC.pdf
  • Torrens R, Argilagos B, Cabrera S, Valdés B, Sáez M, Viera G. Las enfermedades transmitidas por alimentos, un problema sanitario que hereda e incrementa el nuevo milenio. Redvet. [Internet].2015.[30 de abril 2020]; (8)16:28. Disponible
    en:https://www.redalyc.org/pdf/636/63641401002.pdf
  •  Delgado R, Gutiérrez C, Hurtado A. Enfermedades transmitidas por alimentos (ETA) de origen marino en Nueva Esparta II. Características clínicas y etiológicas.[Internet]. 2003  [citado 30 de abril 2020] ;  34( 2 ): 11-16. Disponible en: http://ve.scielo.org/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0798-04772003000200003&lng=es.
  • Mylius, S. D., Nauta, M. J., & Havelaar, A. H. (2007). Cross-Contamination During Food Preparation: A Mechanistic Model Applied to Chicken-Borne Campylobacter. Risk Analysis, 27(4), 803–813. https://doi.org/10.1111/j.1539-6924.2006.00872.x