Mineralers rolle og deres klassificering

Mineralers rolle er vigtig, eftersom menneskekroppen har brug for dem for at kunne holde sig i live og fungere ordentligt - præcis ligesom den har brug for ilt og vand. De er en del af de grundlæggende næringsstoffer for liv sammen med kulhydrater, lipider, proteiner og vitaminer.
Mineralers rolle og deres klassificering
Anna Vilarrasa

Skrevet og kontrolleret af ernæringsekspert Anna Vilarrasa.

Sidste ændring: 26 august, 2022

Mineralers rolle er vigtig indenfor ernæring. Det skyldes, at disse kemikalier kan vedligeholde en ordentlig funktion i kroppen. De er faktisk en del af en bred vifte af vigtige fysiologiske processer for udviklingen af daglige aktiviteter.

Menneskekroppen kan dog ikke syntetisere dem selv på trods af deres livsnødvendige betydning. Det er derfor, det er nødvendigt at få dem gennem kosten. Den primære måde at gøre det på er gennem indtag af vand, planter og fødevarer af animalsk oprindelse.

I dagens artikel vil vi diskutere, hvad de er, hvad deres sundhedsmæssige fordele er, og hvordan de bliver klassificeret.

Hvad er mineraler helt præcis?

Mineraler er uorganiske substanser, der er nødvendige for ordentlig funktion af kroppen. Omkring 4% af den totale vægt hos mennesker er på grund af tilstedeværelsen af disse elementer. Mængden, der findes i kroppen, har dog intet at gøre med betydningen eller funktionen, de udøver.

De fire primære strukturelle elementer – ilt, brint, kvælstof, kulstof – er ikke inkluderet på listen over disse næringsstoffer. De repræsenterer dog 96% af kroppens vægt. De restererende 4% består af makro- og mikromineraler.

Ulig fedt, kulhydrater og proteiner er de førnævnte ikke anset som energigivende næringsstoffer. De udøver dog en livsnødvendig regulerende handling for den normale udvikling af daglige aktiviteter. Et underskud kan udløse sygdomme og ernæringsmæssige problemer.

Fødevarer rige på calcium

Mineralers rolle i menneskets krop

Mineraler er nødvendige for at støtte bestemte biokemiske processer i kroppen. De udøver også nogle strukturelle funktioner. Hver af dem har sin egen rolle, men generelt kan man opsummere dem som følgende:

  • Mineraler er strukturelle komponenter i væv såsom tænder og knogler. De er derudover grundlæggende medlemmer af celler.
  • De er involveret i at opretholde syre-base balancen.
  • De sikrer derudover en optimal vandbalance.
  • De deltager også i transport af luft.
  • De er nødvendige for at udføre sammentrækninger af musklerne.
  • De deltager også i omdannelsen af andre substanser såsom lipider, glukose og energiopbevaring.
  • Mikromineraler spiller en vigtig rolle som enzymkatalysatorer. Deres indvirkning på enzymer med antioxidant evne skiller sig ud.

Mulige sundhedsmæssige fordele

Foruden deres funktioner vækker disse komponenter også interesse i videnskaben for deres potentielle fordele for at forebygge sygdomme. Et stort underskud af en af dem kan være relateret til en større risiko for kroniske sygdomme.

Knogleskørhed

Lavt indtag af calcium er forbundet med knogleskørhed. Det er ikke det eneste næringsstof med en vigtig rolle her, selvom det er en en nødvendighed for ordentlig dannelse af knogler – især i barndommen og ungdommen.

Højt blodtryk og hjertets sundhed

Ingen tvivl om, at tilstedeværelsen af kalium i kosten er en af de primære elementer for personer med forhøjet blodtryk. Calcium og magnesium er også vigtigt, eftersom det har et omvendt sammenhæng med hjertekarsygdomme.

Kostens rolle er vigtig, eftersom studier skaber tvivl om effektiviteten ved kosttilskud. Dermed er der anbefalingen om at følge DASH kosten, som er fattig på natrium.

Måske denne artikel også vil interessere dig: Vitaminer og mineraler som bekæmper depression

Antioxidant funktion

Oxidativ stress kan forårsage mange negative effekter på kroppen såsom forringelse og skade på DNA og protein. Den menneskelige krop har specialiserede enzymer til er forsinke det. Det er på grund af deres antioxidante aktivitet. Nogle elementer såsom selen, mangan, kobber og zink er også en del af disse mekanismer.

Mineralers rolle og deres klassificering

Man kan opdele disse essentielle næringsstoffer i to store grupper: Makro- og mikromineraler. Begge er lige vigtige med hensyn til deres rolle i den menneskelige krop. Deres primære forskel ligger i den krævede mængde.

De essentielle makroelementer

Din krop har brug for 100 mg eller mere om dagen af disse. De primære af dem er calcium, fosfor, natrium, kalium, klor, magnesium og svovl.

Mangel på makromineraler er et af de mest gængse ernæringsmæssige underskud. Det sker ofte med calcium, eftersom det bliver sværere at optage det efter 50-års alderen både for mænd og for kvinder. Det fører til alvorlige langvarige sundhedsproblemer såsom knogleskørhed.

Mikroelementer eller sporstoffer

Din krop har brug for disse i mindre mængder end de 100 mg for makroelementer. Elementerne, som har en vigtig biokemisk funktion i menneskets krop indenfor denne kategori er jern, zink, fluor, selen, kobber, krom, jod, mangan og molybdæn.

Hos sunde personer findes mangel på sporstoffer normalt ikke, når de følger en afbalanceret kost. Dette sker med undtagelse af jern, jod og zink. I stedet kan de være giftige i nogle tilfælde. Det er især, når de indtages i store mængder over en længere periode.

Fødevarer rige på jern

Vi anbefaler, at du også læser denne artikel: Sesamfrø og deres ernæringsmæssige værdi

Mineralers rolle i opretholdelse af liv

Mineraler er essentielle, fordi de er involveret i mange grundlæggende funktioner i kroppen såsom at transportere ilt, dannelse af væv, syntese af hormoner og enzymaktivitet.

Man kan klassificere dem i to store grupper baseret på mængden, som man skal indtage dem i. Alle er lige vigtige, og forsyningen af dem finder udelukkende sted gennem kosten.

En afbalanceret kost tilpasset til ens behov kan give alle de daglige mineraler, som din krop har brug for. Generelt er de bedste kilder grøntsager, fisk, mejeriprodukter, bælgfrugter og nødder.

Tak, fordi du læste med.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Fujita T. Calcium paradox: consequences of calcium deficiency manifested by a wide variety of diseases. Journal of bone and mineral metabolism. 2000.18(4):234-6
  • Mohammadifard N, et al. Electrolyte minerals intake and cardiovascular health. Critical reviews in food science and nutrition. 2019.59(15):2375-2385.
  • Ryan-Harshman M, Aldoori W. Health benefits of selected minerals. Canadian Family Physician. Mayo 2005.51(5):673-675.
  • Soetan K.O, et al. The importance of mineral elements for humans, domestic animals and plants: A review. African Journal of Food Science. Mayo 2010. 4(5):2oo-222.
  • Walji, Hasnain. Vitaminas y minerales. Edaf, 2003.
  • Wolonciej M. Trace elements as an activator of antioxidant enzymes. Postepy higieny i medycyny doswiadczalnej. Diciembre 2016. 31;70(0):1483-1498.
  • Pensanti, Helen. Una guía rápida de vitaminas, minerales y suplementos. Grupo Nelson, 2005.
  • Wotecki C.E, Thomas P.R. Eat for Life: The Food and Nutrition Board’s Guide to Reducing Your Risk of Chronic Disease. Institute of Medicine (US) Committee on Diet and Health. 1992.
  • VVAA. Diet and Health: Implications for Reducing Chronic Disease Risk. National Research Council (US) Committee on Diet and Health. 1989.
  • Esquivel Solís, Viviana, and Maristela Jiménez Fernández. “Aspectos nutricionales en la prevención y tratamiento de la hipertensión arterial.” Revista costarricense de salud pública 19.1 (2010): 42-47.
  • López de Romaña, Daniel, Carlos Castillo, and Doricela Diazgranados. “El zinc en la salud humana-II.” Revista chilena de nutrición 37.2 (2010): 240-247.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.