Opdag de forskellige typer af blommer
Kender du alle de forskellige typer af blommer?
De fleste personer har spist denne frugt på et tidspunkt. Ikke alle ved dog, hvad de specifikke forskelle er mellem de forskellige typer. Med det i baghovedet vil denne artikel fortælle dig meget mere om dette emne.
Blommen er en frugt, som har en særlig smag. Den kan være sød eller have en vis syrlighed. Af den grund er der nogle personer, som er store fans af blommer. Foruden det giver de gavnlige næringsstoffer for kroppen såsom fibre, A-, C- og E-vitaminer samt mineraler såsom magnesium, zink og selen.
Blommetræet
Denne frugt kommer fra blommetræet, som er en del af Rosaceae familien og hører til underslægten prunus ligesom mandler, kirsebær og fersken.
Generelt er dette træ mellem 5 og 6 meter, har en glat eller revnet stamme og grene med torne hos nogle bestemte arter. Dets blade er derudover aflange med takkede kanter og har hvide blomster med skud, der er ru at røre ved. Noget, man bør understrege, er, at det kan modstå lave temperaturer og frost.
Frugten, som dette træ producerer, kan være gul, lilla, rød, hvid eller grøn. Indeni har de saftigt kød med en fast konsistens og en sten – en uspiselig kerne. Udenpå har de en glat og blød skræl. Generelt skiller gule blommer sig ud for deres syrlighed, de røde og lilla er søde, og de grønne er bitre.
Typer af blommer
Ifølge Argentine Surveillance and Pest Monitoring System er de bedst kendte typer af blommer de europæiske og japanske. De indebærer derudover forskellige varianter af blommer. En anden form for klassificering kan dog være baseret på deres farve.
Vi vil give nogle flere detaljer nedenstående.
Europæiske typer af blommer (prunus domestica)
Det europæiske blommetræ er den mest gængse. Disse frugter er som regel lysegrønne (såsom claudia varianten) eller lilla. De indeholder ikke en betydelig mængde vand, så de er meget gode til tørring.
Du kan dog også indtage dem som en frisk frugt eller bruge dem til at lave søde sager, kompot, syltetøj og konserves. De vokser i Frankrig, England, Belgien og Spanien. Mere specifikt hører varianterne, claudia, stanley, president, giant og ana apath, til denne gruppe.
Japanske typer af blommer (prunus salicina)
Generelt indtager vi disse blommer friske. De har en rødlig eller sort skræl, selvom der også er nogle lysegule varianter. De er karakteristiske for varme klimaer. Indenfor denne type finder vi de følgende varianter: Red beauty, golden japan, menthey, formose og santa rosa.
Gule blommer
Denne blomme, som stammer fra det amerikanske kontinent og Vestindien, går under mange forskellige navne.
De er små i størrelsen sammenlignet med andre, har fast frugtkød og er gule både indeni og udenpå. De anvendes til at lave desserter, syltetøj, saft og blommevin.
Måske denne artikel også vil interessere dig: Lær at lave lækre frugtdrikke: 5 lette opskrifter
De forskellige varianter af blommer
Som allerede nævnt er der forskellige varianter af blommer indenfor de forskellige typer. Nedenstående vil vi give dig nogle flere detaljer om nogle af dem:
Gul sungold blomme
Det er en variant af japanske blommer, som kommer fra Sydafrika, men vokser i adskillige lande. De er store og aromatiske, har gul skræl og kan blive en intens rød farve, når de er modne.
Kødet er gult eller orange og har en betydelig sødme. Du kan spise dem friske, selvom de er gode til at lave syltetøj.
Red beauty
Det er en anden variant af japanske blommer, som har en rund form. Deres skræl har en rød farve og kan blive mørke, afhængig af hvor modne de er. Indeni er de gule og har en hård konsistens. Af den grund er de gode til langvarig transport.
Golden japan
Det er en lysegul frugt med farverig og modstandsdygtig skræl. Den har saftigt frugtkød, og ligesom den ovenstående er det også en japansk variant. De dyrkes generelt i Frankrig, Italien, Sydafrika og USA.
Sort amber blomme
Denne frugt har sort skræl og en rund, lidt flad form. Kødet er en mørkegul farve og fast i det. På grund af dets fasthed er det modstandsdygtigt i tilfælde af håndtering. De er derudover tilpasset til varme områder.
Varianter af blommer: Santa rose blommen
Denne blomme skiller sig ud for sin runde og hjerteformede form. Den har en intens rød skræl, og indeni er den mørkegul eller lysegul. Dets frugtkød er derudover saftigt og har en smag, der minder om jordbær.
Green queen claudia
Queen claudia er en variant af europæiske blommer. De har en mellem størrelse og er runde. På ydersiden er de grønne, og de har fint og saftigt frugtkød. De er ideelle at spise friske eller bruge i kompot og syltetøj.
Vi anbefaler, at du også læser denne artikel: Tre typer af frugter til at spise om sommeren
Fordele ved at indtage de forskellige typer af blommer
Ifølge adskillige studier har indtag af blommer gavnlige effekter på helbredet. I særdeleshed er det på grund af, at de giver antioxidanter, fytokemikalier (en forskelligartet gruppe af komponenter, der er til stede i planter), vitaminer og mineraler.
For at slå det fast kan alle varianter og typer af blommer, selvom de har forskellige farver og smage, bidrage til velvære. I den forstand bidrager et regelmæssigt indtag af det til det følgende:
- Forbedret tilstand af hud og syn takket være dets indhold af A-vitamin.
- Forebyggelse af forstoppelse: Blommer forbedrer fordøjelsen på grund af indholdet af kostfibre og sorbitol, der er deres naturlige sødemiddel.
- Lindring af væskeophobning: Dets store indhold af kalium fremmer udskillelslen af væske, så det ikke ophober sig i de bløde væv. Det er gavnligt til personer med højt blodtryk.
- Opretholdelse af niveauet af kolesterol og blodsukker: Denne handling er også faciliteret af fibre, hvilket forebygger et stort optag af fedt.
- Forstærkning af immunsystemet: Det skyldes, at blommer giver vitaminer og mineraler, som kroppen skal bruge til at fungere korrekt i forhold til cellestofskifte af hvide blodlegemer.
Der er forskellige varianter og typer af blommer til enhver smag
Som du kan se, er der mange typer af denne frugt, foruden de typiske røde og lilla. Foruden det kan smagen, mængden af vand og indholdet af næringsstoffer variere.
På trods af det anser sundhedseksperter indtaget af enhver type af blomme som gavnligt for vores helbred. Fibrene vil regulere tarmene, mineralerne vil hjælpe immunsystemet, og kalium vil bidrage til et passende blodtryk.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Parra-Coronado, A., Hernández-Hernández, J. E., & Camacho-Tamayo, J. H. (2007). Estudio de algunas propiedades fisicas y fisiológicas precosecha de la ciruela variedad horvin. Revista Brasileira de Fruticultura, 29(3), 431-437.
- Vargas-Simón, G., Hernández-Cupil, R., & Moguel-Ordoñez, E. (2011). Caracterización morfológica de ciruela (Spondias purpurea L.) en tres municipios del estado de Tabasco, México. Bioagro, 23(2), 141-149.
- Caballero-Gutiérrez, L., & Gonzáles, G. F. (2016). Alimentos con efecto anti-inflamatorio. Acta Médica Peruana, 33(1), 50-64.
- Prunus domestica y P. salicina. Sistema de Vigilancia Argentino y monitoreo de plagas. Disponible en: https://www.sinavimo.gov.ar/cultivo/prunus-domestica-y-p-salicina.
- González-Flores, D., Velardo, B., Garrido, M., González-Gómez, D., Lozano, M., Ayuso, M. C., … & Rodríguez, A. B. (2011). Ingestion of Japanese plums (Prunus salicina Lindl. cv. Crimson Globe) increases the urinary 6-sulfatoxymelatonin and total antioxidant capacity levels in young, middle-aged and elderly humans: Nutritional and functional characterization of their content. Journal of Food & Nutrition Research, 50(4).
- Vilcanqui-Pérez, Fulgencio, and Carlos Vílchez-Perales. “Fibra dietaria: nuevas definiciones, propiedades funcionales y beneficios para la salud. Revisión.” Archivos Latinoamericanos de Nutrición 67.2 (2017): 146-156.
- Villanueva-Flores, Rafael Mauricio. “Fibra dietaria: una alternativa para la alimentación.” Ingeniería Industrial 037 (2019): 229-242.
- Ortega Anta, Rosa M., et al. “Pautas nutricionales en prevención y control de la hipertensión arterial.” Nutrición Hospitalaria 33 (2016): 53-58.
