Sådan kan man pleje kejsersnit
Det er meget vigtigt at pleje kejsersnit. På den måde kan du forebygge infektioner og komplikationer for både dig selv og din baby.
Et kejsersnit er et kirurgisk indgreb. Det består af et indsnit i maven og livmoderen, hvorefter babyen tages ud. I dag betragtes kejsersnit af specialister som den sikreste måde at forhindre eller løse mulige komplikationer, der kan opstå ved en vaginal fødsel.
Det er vigtigt ikke at forveksle kejsersnit med episiotomi. Det sidste er, når man laver et indsnit i mellemkødet for a lette fødslen. Et kejsersnit, derimod, foretages over bækkenpartiet.
Tidligere blev denne operation kun udført i de tilfælde, hvor moderens liv var i fare, og babyen stadig var i live. Men lægerne begyndte at anvende teknikken, når en naturlig fødsel var uhensigtsmæssig.
Nu til dags er det den mest almindelige obstetriske operation i den vestlige verden. Gennem de senere år er antallet af kejsersnit steget betydeligt.
Tilbage i 1960´erne blev kun 5% af fødslerne udført ved kejsersnit. I 90´erne steg denne procentdel til 25.
Hvornår har kvinder brug for et kejsersnit?
Gynækologer anbefaler kejsersnit, når vaginal fødsel kan være risikabelt, både for den gravide kvinde og babyen. Der kan opstå forskellige komplikationer, hvis fødslen er langvarig og problematisk. Kvinden kan have et unormalt bækken, hun kan være udmattet eller have problemer med livmoderen.
Hvis barnet lider, vælger lægerne normalt at lave et indgreb, og foretage et kejsersnit.
Andre grunde kan være komplikationer som forskellige former for svangerskabsforgiftning. Man kan også vælge denne procedure, hvis der er tale om flerbørnsfødsel eller babyen har en uheldig position, for eksempel hvis den har hovedet opad i stedet for ned mod bækkenet.
Andre årsager til, at lægerne vælger et kejsersnit fremfor en naturlig fødsel, kan være:
- Makrosomi
- Smalt bækken
- Tegn på infektion i livmoderen
- Hvis der ikke kan fremkaldes veer
Husk på, at forskellige specialister har forskellige holdninger til, hvornår dette indgreb skal anbefales.
Forberedelser inden et kejsersnit
Det første, en mor skal gøre inden denne operation, er at forstå, hvorfor den er nødvendig. Derfor skal den ansvarshavende læge forklare det ordenligt.
Så skal lægen kort gennemgå forløbet, så patienten kan forberede sig mentalt. De fleste kejsersnit følger de samme trin.
På den anden side findes der mødre, som beslutter at bede om et planlagt kejsersnit. Det anbefales dog, at du tager udgangspunkt i en vaginal fødsel, med mindre et indgreb er absolut nødvendigt. Derfor bør du tænke på de risici, denne procedure indebærer.
Udover disse risici, bør lægen forklare fordelene ved proceduren for patienten. Planlagte kejsersnit har en lavere risiko for komplikationer, såsom infektioner.
Det er også nødvendigt at lægge en plan for din operation, sammen med lægen. Inden du gennemgår operationen, skal du have foretaget de rigtige medicinske tjek.
Dagen før operationen, bør kvinden prøve at få en god nats søvn. Hun bør ikke barbere sin kønsbehåring, da dette kan øge risikoen for infektioner. Hvis patienten lider af jernmangel, kan lægen anbefale et ekstra jernindtag, enten gennem maden eller som kosttilskud.
Dette kunne måske også interessere: Spis disse fødevarer for at øge jernniveauer
At pleje kejsersnit efter operationen
Efter operationen køres moderen til opvågningsstuen, hvor hun ligger omkring 8 timer i sengen for at hvile sig. Bagefter er det bedre at sidde op, eller sidde i en stol for at pleje kejsersnit på den bedste måde.
I starten er det almindeligt at have stærke smerter, som lægerne behandler med smertestillende. Herefter kan man få intravenøs behandling, der sørger for næring, da kvinden ikke kan spise eller drikke lige efter indgrebet.
Generelt set bruger kvinder tre dage på at komme sig på hospitalet, før det er tid til at tage hjem. Men der kan gå op til 4-6 uger, før man kan genoptage sine daglige aktiviteter.
Efter et kejsersnit bør du undgå at løfte tunge ting, da det kan forårsage blødning. Du bør heller ikke bruge tamponer eller vaginal udskylning, før blødningen er ophørt. Undgå også at dyrke sex. Det er meget vigtigt at holde sig hydreret, ved at drikke rigeligt med vand.
Hvis du oplever at have feber eller mavesmerter efter et kejsersnit, bør du tale med din læge, da det kan være symptomer på en infektion.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
-
Van Goethem, B. (2017). Cesarean Section. In Complications in Small Animal Surgery. https://doi.org/10.1002/9781119421344.ch73
-
Guirguis, G. F., & Apuzzio, J. J. (2017). Cesarean delivery. In Operative Obstetrics, Fouth Edition. https://doi.org/10.1201/9781315382739