Mentale mønstre: Hvad de er, og hvordan man forbedrer dem

Hvis dine mentale mønstre er negative og dysfunktionelle, er du dømt til at lide. Men du kan begynde at ændre dem i dag. Her er, hvordan du gør det.
Mentale mønstre: Hvad de er, og hvordan man forbedrer dem
Elena Sanz

Skrevet og kontrolleret af psykolog Elena Sanz.

Sidste ændring: 26 august, 2022

Kig et øjeblik på dit nuværende liv: Kan du lide det, du ser? Uanset om dit svar er ja eller nej, skal du vide, at din virkelighed i høj grad er en afspejling af dine mentale mønstre. Derfor er det en rigtig god idé at kende dem, identificere dem og foretage de nødvendige ændringer. Det er trods alt dem, der styrer din kurs.

Det siges, at vi har omkring 60.000 tanker om dagen. Disse er dog ikke alle nye og forskellige idéer, men snarere en konstant gentagelse af de samme overbevisninger og fortolkninger.

Desværre er dette mentale indhold for det meste negativt. Ved at reproducere det igen og igen ender det med at påvirke os. Derfor vil vi gerne opfordre dig til at ændre dine mentale mønstre for at få bedre oplevelser og resultater.

Hvad er mentale mønstre?

Mentale mønstre er strukturerede tankeskemaer, der gentages over tid. Vi kan sige, at de er en måde at tænke på, som blev etableret på et bestemt tidspunkt og er blevet brugt mange gange efterfølgende. De henviser til vores unikke måde at fortolke begivenheder på, samt til de følelser, der er afledt af denne fortolkning.

For eksempel kan offerrolle betragtes som et mentalt mønster. Således lærte personen at se sig selv som påvirket af uretfærdighed og ude af stand til at handle. Derefter gentager personen denne måde at tænke på i mange forskellige situationer.

Mentale mønstre drejer sig om tre aspekter:

  1. Hvordan vi ser os selv.
  2. Hvordan vi ser andre.
  3. Den måde, vi ser verden omkring os på.

Vi kan have positive mønstre, f.eks. at vi er dygtige og værdifulde, at mennesker er gode og troværdige, og at verden er et sikkert sted. På den anden side kan vi have negative mønstre, som f.eks. at vi er klodsede og uværdige, at andre er egoistiske og forræderiske, og at livet er hårdt og uretfærdigt.

Det vigtige er, at vi fortolker og giver mening til det, vi oplever, på baggrund af disse mønstre. Derfor, og som du kan forestille dig, er forskellen på at have det ene eller det andet enorm.

Kvinde sidder på strand

Vi anvender vores mentale mønstre i den indre dialog, vi har hver dag.

Du vil helt sikkert finde dette interessant: 11 giftige sætninger, der aldrig bør være i ens indre dialog

Hvad er mentale mønstre til?

Mentale mønstre er nyttige, for uden dem kunne vi ikke klare vores dagligdag med lethed. Da de er automatiserede tankemønstre, giver de os mulighed for at reagere på omstændighederne i omgivelserne uden at skulle gennemføre en hel bevidst proces.

Vi tyer til de oplysninger og de “mentale trin”, som vi allerede har internaliseret, for at være mere smidige. Hvis vi har lært at tænke, føle og handle på en bestemt måde, når vi har succes, gentager vi naturligt denne sekvens i alle lignende situationer.

Disse tankestrukturer skabes i barndommen. Vi kan sige, at vi kommer ind i verden som et blankt stykke papir, og afhængigt af interaktionen med vores forældre og referencefigurer installerer vi disse fortolkningsprogrammer.

Hvis vi har lært at være modstandsdygtige, selvsikre og optimistiske, vil vi fortsætte med at være modstandsdygtige, selvsikre og optimistiske i mange år fremover. Men hvis vi har lært at klage, føle os som hjælpeløse ofre eller reagere med vrede, vil vi også fortsætte med at gentage disse skadelige mønstre.

Vi tror, du vil kunne lide at læse: Hvad er sund egoisme, og hvordan kan du praktisere det?

Sådan forbedrer du dine mentale mønstre

Som vi har nævnt, har de fleste af os mentale mønstre, der er ret negative og dysfunktionelle. Disse fører til, at vi fortolker virkeligheden på en måde, der får os til at lide, giver os ubehag eller begrænser os. Den gode nyhed er, at vi har mulighed for at aflære og installere nye mønstre.

Dette kan opnås takket være neuroplasticitet. Det er værd at huske på, at hvert mentalt mønster har en neural korrelation. Derfor er der en vej i hjernen, der blev skabt i overensstemmelse med den pågældende tankegang, og som rejses, hver gang vi tyer til den igen.

Jo mere vi bruger det mentale skema, jo mere styrkes den neurale bane, og jo mere sandsynligt er det, at vi vil bruge det igen.

Målet er derfor at skabe nye neurale forbindelser, der gør det muligt for os at tænke, føle og handle på en anden måde. Takket være ovenstående princip vil disse nye måder at tænke på blive styrket på hjerneniveau, jo mere vi øver os i disse nye måder at tænke på. Derefter vil vi have opnået nye, mere nyttige og positive netværk.

Hvordan kan vi så ændre vores mentale mønstre? Lad os se på det.

Først skal du identificere dine mentale mønstre

Dette første skridt kan være kompliceret, fordi der som nævnt er tale om ubevidste og automatiske tanker. Derfor er vi måske ikke engang klar over, at vi har dem.

Så start med at identificere dine mentale mønstre på alle områder. Men i stedet for at tænke logisk over dem, så benyt lejligheden til at observere dem i hverdagssituationer.

Hvad tænker du, når nogen aflyser en aftale eller et møde med dig, når du begår en fejl, eller når du lykkes med et mål? Hvordan tolker du dine brud, dine problemer på arbejdet eller konflikter med familiemedlemmer? Observér dine tanker om dig selv, andre og verden.

Bestem alternativerne

Du vil finde måder at tænke på, som du ikke bryder dig om, og som ikke gør dig noget godt.

Så det andet skridt er at bestemme den alternative fortolkning, som du ønsker at installere i din hjerne. Det kan f.eks. være, at du ønsker at stoppe perfektionismen og begynde at være medfølende med dine fejltagelser, eller at du ønsker at være mere tolerant over for andre i stedet for altid at antage, at de ønsker at såre dig.

Prøv at skrive dine oprindelige tanker ned og det alternativ, som du ønsker at erstatte dem med. På denne måde vil det med en grafisk repræsentation være lettere for dig at afklare dine tanker og begynde at gennemføre ændringen.

Øv dig og styrk de nye neurale baner

Endelig skal du begynde at øve dig i din nye måde at tænke på. Kør den nye vej, du har skabt, igennem så mange gange som muligt. Hvis du f.eks. reagerede på kritik ved at føle dig ekstremt fornærmet og angrebet, skal du begynde at reagere roligt og se det som en mulighed for at forbedre dig.

Denne ændring vil ikke være let i begyndelsen. Husk, at den gamle måde har styrke, og at den nye måde stadig er svag.

Derfor skal du gøre en bevidst indsats for ikke at lade dig rive med af tidligere automatismer. Men efterhånden som du øver dig i dine nye mentale mønstre, vil du bemærke, hvordan de sætter sig fast, og du vil finde det lettere og mere naturligt at bruge dem.

Kvinde tænker over sine mentale mønstre

Det er ikke let at ændre det, vi tænker, og det, vi gør som følge heraf. Men det er muligt.

Mentale mønstre bestemmer dit velbefindende

Trinene er enkle. Det kræver blot beslutsomhed og udholdenhed.

Hvis du opdager, at det er svært at identificere dine automatiske tanker, eller at du ikke er i stand til at erstatte dem med nye, så tøv ikke med at søge støtte hos en professionel for at få vejledning. Men gå under alle omstændigheder ikke glip af muligheden for at foretage denne ændring.

Dine mentale mønstre styrer dit liv og bestemmer dit velbefindende og dit humør. Derfor er det en af de bedste beslutninger, du kan træffe, at arbejde på at justere dem.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Bados, A., & García, E. (2010). La técnica de la reestructuración cognitiva. Barcelona, España: Departamento de Personalidad, Evaluación y Tratamiento Psicológicos. Facultad de Psicología, Universidad de Barcelona
  • Eaves, G., & Rush, A. J. (1984). Cognitive patterns in symptomatic and remitted unipolar major depression. Journal of Abnormal Psychology, 93(1), 31–40. https://doi.org/10.1037/0021-843X.93.1.31
  • Garcés-Vieira, M. V., & Suárez-Escudero, J. C. (2014). Neuroplasticidad: aspectos bioquímicos y neurofisiológicos. Ces Medicina28(1), 119-132.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.