SAVERS metoden: Vaner, der vil ændre dit liv

SAVERS metoden er en måde at begynde dagen på, som består af seks trin, man skal udføre hver morgen. Læs denne artikel for at finde ud af, hvad du skal gøre!
SAVERS metoden: Vaner, der vil ændre dit liv

Sidste ændring: 10 december, 2020

SAVERS metoden er baseret på seks morgenøvelser, der hjælper dig med at nå dine mål både personligt og professionelt. Frem for blot at være en metode, er det en livsfilosofi, som vil ændre måden, du ser tingene på, og hjælpe dig med at fokusere dine mål.

I denne artikel vil vi fortælle dig, hvad det er, og hvordan man udfører det.

Hvad er SAVERS metoden?

SAVERS metoden blev skabt af Hal Elrod og blev udgivet i The Miracle Morning. I den forklarer han de seks trin, man skal tage den første time om morgenen for at fokuere livet og opnå alt det, man sætter sig for.

Hal Elrod led under en alvorlig ulykke, som han på mirakuløs vis kom sig over næsten uden konsekvenser. I denne bog taler han om sin oplevelse, og hvad han havde opnået med sin livsfilosofi ved at udføre dette ritual.

Metodens navn er et akronym, der består af det første bogstav i de seks trin, du skal tage hver morgen. Trinene er:

  1. S er for stilhed (silence)
  2. A er for bekræftelse (affirmation)
  3. V er for visualisering (visualization)
  4. E er for motion (exercise)
  5. R er for læsning (reading)
  6. S er for skrivning (scribing)

Det er baseret på overbevisningen om, at din dag er meget påvirket af, hvordan du begynder den. Hvis du ønsker at starte dagen fokuseret på, hvad du ønsker at opnå, så vil det derfor være nemmere at opnå det.

I modsætning til det, hvis du bruger de første øjeblikke af din dag på at være opmærksom på andre ting, der ikke er vigtige, såsom at tjekke Facebook eller din email, så vil du i løbet af dagen afvige fra dit mål oftere.

Vækkeur foran kvinde, der er klar til at starte dagen med SAVERS metoden

Du vil måske også være interesseret i at læse: De 8 bedste fødevarer for en god nattesøvn

Hvad er trinene, du skal følge?

Det første, du skal vide om denne metode, er, at du vil være nødt til at stå en time tidligere op hver morgen. For nogle kan det synes som en unødvendig indsats, men forfatteren understreger det som essentielt at have nok tid til at udføre alle trinene.

1. Stilhed

Du bør forblive stille de første fem minutter, når du vågner. Dette vil sænke dine niveauer af stress og angst. Du kan bruge tiden på at meditere, reflektere, fokusere på din vejrtrækning eller sætte et mål for dagen.

2. Bekræftelse

Du kan gøre det gennem gentagelse af bestemte sætninger, formål eller mål, som får dig til at få det bedre med dig selv. Du kan bruge sætninger, du finder på, citater fra sange eller film.

Idéen er at gentage sætningerne hver dag for at forbedre dit humør og selvværdPå den måde vil du starte din dag med meget mere motivation og energi for at opnå det, du beslutter dig for.

3. Visualisering

Dette trin vil også tage fem minutter. du bliver nødt til at dedikere tid til at visualisere dig selv, som om du allerede har nået det mål, som du satte for dig selv.

Det kan lyde besynderligt, men ved at gentage sætninger, som minder dig om, at du kan gøre det, og forestille dig, at du har gjort det, så vil det være nemmere for dig at fokusere på at nå dit mål.

4. Motion

Du bør dedikere mindst 20 minutter til dette trin. I disse 20 minutter skal du vælge en form for motion, som du godt kan lide. Det vil kunne aktivere din krop og fylde dig med energi.

Vi anbefaler, at du vælger en aerob træningsform, fordi det vil aktivere dig mere. Du kan dog udføre enhver øvelse, som får dig til at have det godt, hvad end det er yoga, pilates eller løb.

Kvinde mediterer som en del af SAVERS metoden

5. Læsning

Ligesom motion vil du også bruge 20 minutter på at læse noget, du godt kan lide. Det kan være avisen, en roman, du læser for tiden, eller en tekst, som motiverer dig og fokuserer dit sind.

6. Skrivning er det sidste trin i SAVERS metoden

Som det sidste skal du bruge de sidste 20 minutter af dette ritual på at skrive. Ved at skrive mener vi, at du bør skrive idéer, som du kommer i tanke om, eller målene, du har sat dig, ned. Du kan også blot føre en personlig dagbog.

Det er bedst at gøre det i hånden i en notesbog dedikeret udelukkende til dette formål.

Du vil måske også være interesseret i at læse: Stillesiddende livsstil: Sådan påvirker det hjertet

SAVERS metoden i din rutine

Forfatteren, og mange følgere, påstår, at ved at udføre denne rutine vedvarende, så vil dit liv og den måde, du ser tingene på, blive bedre. Det vil derfor være nemmere for dig at nå dine mål.

Du er dog den eneste, som har magten til at ændre dit liv, og du bør lægge en indsats i at følge dette eller en anden rutine, som hjælper dig med at nå dine mål. Du behøver ikke at gøre, præcis som forfatteren foreslog, men du kan tilpasse disse principper til dit daglige liv.

Det kan interessere dig ...
5 sunde hverdagsvaner der vil forbedre dit liv
Bedre LivsstilLæs den på Bedre Livsstil
5 sunde hverdagsvaner der vil forbedre dit liv

Det er vigtigt at få sund kost og nok motion i en ellers travl hverdag. Her er 5 sunde hverdagsvaner der vil forbedre dit liv.



  • The Miracle Morning | Changing the World One Morning at a Time [Internet]. [cited 2020 Apr 30]. Available from: https://www.miraclemorning.com/
  • Sok, Sohyune, Kyung Soon Yang, and Kwuy Bun Kim. “The effect of morning stretching on depression and motivation of rehabilitation for stroke patients.” J Korean Acad Adult Nurs 17.4 (2005): 573.
  • Daurat, A., et al. “Detrimental influence of bright light exposure on alertness, performance, and mood in the early morning.” Neurophysiologie Clinique/Clinical Neurophysiology 26.1 (1996): 8-14.
  • Evans, Gary W., Richard E. Wener, and Donald Phillips. “The morning rush hour: Predictability and commuter stress.” Environment and behavior 34.4 (2002): 521-530.