Behandling af sengevædning: Når børn tisser i sengen

4. maj 2019
Sengevædning i barndommen er ikke alvorligt, og det forsvinder ofte med alderen. Dog kan det være svært for både barnet og forældrene at håndtere situationen, mens den står på. Her er nogle gode råd.

Sengevædning er et almindeligt problem blandt børn mellem 4 og 6 år. Selvom det ikke er sundhedsskadeligt, så kan det have psykologiske konsekvenser for barnet.

Sengevædning i barndommen er en form for urininkontinens, der som regel påvirker børn mellem 5 og 6 år. Det betyder at barnet urinerer ufrivilligt i sengen om natten.

Sengevædning er ofte arveligt, og skyldes muligvis at barnets blære er for lille til den mængde urin, barnet danner om natten. Det har ofte ikke noget at gøre med psykiske problemer, selvom det nogle gange er tilfældet.

Selvom sengevædning ikke er farligt kan det stadig være en god ide at behandle det. Det kan du gøre med enten medicin eller vækkealarm. Vi giver dig her nogle gode råd til at behandle sengevædning.

Symptomer på sengevædning i barndommen

dreng der sover med bamse

Sengevædning i barndommen betyder, at barnet tisser i sengen om natten. Dette kan opstå adskillige gange i løbet af natten, og, i et mindre omfang, i løbet af dagen.

Kriterier for diagnose

For at diagnosticere sengevædning i barndommen skal børnelægen eller lægen vurdere barnets alder, urinfrekvens og medicinske baggrund. 

De skal også vurderes forældrenes attitude, i henhold til at håndtere problemet, og foreslå nogle yderligere tests for at udelukke andre sygdomme.

Diagnosen er positiv, hvis:

  • Barnet er mellem 4 og 6 år.
  • Den ufrivillige vandladning opstår adskillige gange om ugen, gennem en periode på minimum 3 måneder.
  • Inkontinens er mest almindeligt om natten (sengevædning).
  • Vandladning finder normalt sted mellem 30 minutter og 3 timer efter at være gået i seng.

Læs også: Mindfulness for børn og unge voksne: Er det effektivt?

Behandling af børns sengevædning

Mange forældre konsulterer ikke med en børnelæge, når deres børn lider af sengevædning i barndommen, og derfor ender de med at ignorere den behandling, der kræves ved denne tilstand. Selvom det er sandt, at problemet formindskes, som barnet bliver ældre kan det nogle gange blive kompliceret, når børnene ikke får den rette behandling.

Det er vigtigt at få fastlagt en diagnose i tide, da denne tilstand, nogle gange, godt kan have underliggende årsager. Desuden, kan en korrekt intervention forebygge lidelsen i at påvirke børnenes sociale liv.

Så, hvad er behandlingen?

Læs også: Lad ikke dine frustrationer gå ud over dine børn

Ikke-farmakologiske behandlinger

mor til læge med datter

En stor den af behandlingen af sengevædning i barndommen fokuserer på at rette barnets adfærd. Derfor, før lægen foreslår nogen former for medicin, skal en læge først forklare dig om lidelsen, og give dig nogle anbefalinger til at modvirke det.

Det kan inkludere følgende:

  • At forklare barnet og forældrene, hvordan urinvejene fungerer, og også forklare nogle basale principper om sengevædning.
  • Få barnet og forældrene til at forstå, at der ikke er nogen, der er skyld i denne tilstand, fordi det er uden for deres kontrol.
  • Gøre det klart over for familien, at de ikke skal skælde barnet ud eller gøre det forlegent. Modsat, skal de være støttende.
  • Få familiemedlemmerne til at have en positiv attitude gennem behandlingen. Dog, skal de ikke være for aktive. Det betyder, at forældrene ikke skal vække barnet i løbet af natten, så han eller hun kan tisse.
  • Forklare barnet, at han eller hun skal drikke masser af væske i løbet af dagen, og mindre efter kl. 19.
  • Få barnet til at skrive sine “tørre” nætter ned, så han eller hun kan se sin fremgang.
  • Hjælpe med at etablere regulere tissevaner, til at facilitere bedre kontrol over blæren.
  • At fremme en god hygiejne, ved at fortælle dem at det våde tøj skal skiftes.
  • Afvise brugen af bleer, undtagen i specielle situationer.

Farmakologisk behandling

Når lægen anbefaler medicin mod sengevædning i barndommen, så inkluderer ordinationen, som regel, desmopressin. Dette stof formindsker volumen af væske gennem natten. Det har en effektivitet, der kan rangere mellem 40 og 80 %.

Nogle gange, kan brugen af oxybutynin også foreslås, hvilket fungerer ved at øge blærens kapacitet. Ultimativt, kan lægen anbefale imipramin, hvilket har en antidiuretisk effekt. Dette præparat bruges kun i specielle tilfælde, grundet dets bivirkninger.

Anbefalinger til forældre

trist dreng der lider af sengevædning i barndommen

Sengevædning i barndommen er ikke noget alvorligt, og det forsvinder som barnet vokser. Dog kan det være svært for både barnet og forældrene at håndtere situationen, mens den står på. Her er nogle gode råd:

  • Lad være med at give barnet væske før sengetid.
  • Lad være med at skælde barnet ud eller straffe barnetnår han eller hun tisser i sengen.
  • Øg barnets selvværd ved at motivere ham eller hende til at overkomme problemet.
  • Lær barnet at tisse af, inden han eller hun går i seng.
  • Brug en vækkealarm

Sengevædning i barndommen er et almindeligt problem blandt børn mellem 4 og 6 år. Selvom denne tilstand, som regel, ikke påvirker deres helbred, er det essentielt at være opmærksom på det, så det ikke vil påvirke barnets selvværd. Behandlingen afhænger, i høj grad, af at lære barnet en god adfærd.

Caggiani, Marina, Halty, Margarita, & Gazzara, Guillermo. (2006). Enuresis primaria. Archivos de Pediatría del Uruguay77(4), 376-378. Recuperado en 08 de enero de 2019, de http://www.scielo.edu.uy/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1688-12492006000400007&lng=es&tlng=es.

CAPDEVILLE CELIS, LUCILA. (1947). El tratamiento de la enuresis infantil. Revista chilena de pediatría18(9), 677-692. https://dx.doi.org/10.4067/S0370-41061947000900004

Úbeda Sansano, M. I., & Martínez García, R.. (2012). Enuresis nocturna. Pediatría Atención Primaria14(Supl. 22), 37-43. https://dx.doi.org/10.4321/S1139-76322012000200005