Spiser du mindre, men tager på i vægt?
Vi kender alle personer, der spiser en masse og er slanke, ligesom vi kender nogen, der spiser mindre, men stadig tager på i vægt. Mysteriet ligger i, hvorfor de sidstnævnte har problemer med at opretholde en optimal vægt.
Det er, trods alt, svært, fordi de ofte oplever følelsen af at fejle og endda føler skyld over ikke at være i stand til at tabe sig, på trods af at spise mindre.
Formlen for vægttab er praktisk talt universel. Den er baseret på den første lov om termodynamik og er faktisk ret simpel. Vi taber os, når vi forbrænder mere energi, end vi indtager. Det er videnskabeligt bevist og mange personer taber sig, når de følger dette princip.
Som med alt andet, vil denne matematiske ligning alene dog ikke føre til gode resultater, fordi kropsvægt har genetiske, miljømæssige, kostrelaterede og psykologiske dimensioner.
Når man prøver at tabe sig, skal man altså tage alt dette med i overvejelserne.
Spiser du mindre, men tager på i vægt?
Det kan være på grund af ubalance i energien
Grundlaget for at opretholde energibalancen bunder i to koncepter:
- Kalorierne, vi indtager gennem fødevarer, er vores daglige brændstof.
- Kalorierne, vi bruger, er vores stofskifte.
Andre faktorer spiller dog også en rolle, såsom:
- Grundlæggende stofskifte. Kroppen kræver minimum energi til at udføre sine mest grundlæggende funktioner. Det repræsenterer faktisk omkring 70 til 80% af det totale daglige energiforbrug.
- Motion og fysisk aktivitet. Dette er de kalorier, vi forbrænder ved at udføre daglige aktiviteter eller mere intens fysisk motion.
- Den termiske effekt af fødevarer. Dette er energien, vi forbrænder ved at indtage fødevarer og fordøje dem.
Gå ikke glip af: 7 kostfejl, som vi alle burde rette op på
Vi tager på i vægt, når der kommer flere kalorier ind, end der kommer ud. På den anden side, taber vi os, når flere kalorier kommer ud, end der kommer ind. Baseret på dette, er en af de mest udbredte måder at tabe sig på altså ved at begrænse sit indtag af kalorier. Med andre ord, spiser vi mindre.
Okay, men hvad med personer, der tager på i vægt, selvom de spiser mindre? Hvad i alverden gør de forkert?
Læs med for at finde ud af det.
Spiser du mindre, men tager på i vægt?
Stofskiftets rolle
Vores krop elsker balance i alle former. Den har sine egne mekansimer til af afbalancere dens pH-værdi, temperatur, blodtryk og, selvfølgelig, vægten. Når den opfanger en vigtig begrænsning af kalorier med et efterfølgende vægttab, begynder dens alarmklokker at ringe.
Den begynder derfor at spare kalorier – fuldstændig imod det, vi ønsker at opnå. En række hormonelle reaktioner aktiveres derfor for at spare energi. Dette sker automatisk.
En af de første ting, der sker, er, at der er et fald i det grundlæggende stofskifte og mæthedsfornemmelsen. Som følge af det, øges hormonerne, der er forbundet med sult. Som du kan se, er det grundlæggende stofskifte af stor betydning i den totale mængde kalorier, vi forbrænder i løbet af dagen.
I dette tilfælde, forbrænder vi mindre, selvom vi spiser mindre, og vægten står bare stille. Den øges endda i nogle tilfælde.
Større forbrænding for at tabe sig
At spise mindre er altså en måde at tabe sig på, fordi vi indtager færre kalorier. Som vi nævnte ovenfor, kan vi dog ikke bare mindske vores indtag af kalorier ukontrollerbart, fordi så vil vores stofskifte blive langsommere.
Foruden at have den modsatte effekt i forhold til stofskiftet, fører diæter fattige på kalorier også til mangel på ernæring og energi. De kan dermed føre os ind i en tisltand med apati, forfald og endda dårligt humør.
Det er altså vigtigt at forbrænde mere energi i stedet for at mindske mængden af kalorier, vi indtager. Fysisk motion og daglige aktiviteter er essentielle for at opretholde et sundt stofskifte, modulere reguleringen af hormoner på en positiv måde, øge muskelmasse og mindske fedtmassen.
Betydningen af muskelmasse
Vores muskler er en af kroppens systemer, som forbrænder mest energi, selv når vi ikke laver noget. En person med en høj muskelprocent vil have et højere grundlæggende stofskifte end en person med en lav muskelprocent.
Vores muskelmasse er som regel påvirket, så snart vi begynder at begrænse indtaget af næringsstoffer. For eksempel, vil kroppen lede efter kilder til glukose, når kroppen mangler det, som kosten burde bidrage med.
Du ved det måske ikke, men en af de primære reserver af glukose, vi har, er kropsfedt og muskelmasse. Og det er netop den sidstnævnte, vi primært bruger, når der er begrænsning af kalorier. Resultatet er et tab af muskelmasse, som derefter mindsker vores forbrug af energi.
På det tidspunkt, skal vi mindske mængden af fødevarer, vi spiser, og det kommer med de negative konsekvenser, vi nævnte ovenstående. Grunden til, hvorfor folk tager på i vægt, selv hvis de spiser mindre, er, at de forbrænder så lidt, at det gør det svært at spise mindre.
Paradoksalt nok, er det, at spise mindre, ikke lig med at tabe sig. Det bedste, man kan gøre, er altså at bede en professionel om hjælp og få en sund livsstil, som vil give mulighed for, at man taber sig og opretholder en sund vægt.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- McNab BK., What determines the basal rate of metabolism? J Exp Biol, 2019.
- MArtin CK, et al. Effect of calorie restriction on resting metabolic rate and spontaneous physical activity . Obesity (Silver Spring) Diciembre 2007. 15(12):2964-73.
