6 sundhedsmæssige fordele ved papaya, bevist af forskning

29. maj 2020
Papaya er en tropisk frugt, der indeholder masser af næringsstoffer og antioxidanter. I denne artikel vil vi give dig nogle sundhedsmæssige fordele ved papaya, der er bevist af forskning.

Papaya er en fantastisk frugt, der har masser af fordele for dit helbred. Studier har bl.a. vist, hvor effektive deres næringsstoffer og antioxidanter er i kampen mod kræft, inflammation og aldring. I denne artikel vil vi give dig seks fantastiske, beviste, sundhedsmæssige fordele ved papaya.

Papayas sundhedsmæssige fordele: Generelle egenskaber

Pige smiler med papaya

Én af de bedste ting i papaya, er C-vitamin. De giver nemlig hele 144% af din anbefalede daglige dosis af C vitamin. Dette vitamin er enormt stimulerende for immunsystemet og er en antioxidant, der bekæmper frie radikaler.

De andre vitaminer i papaya er A-vitamin (31% af din anbefalede daglige dosis), der er nødvendigt for sund hud, slimhinder og syn. Derudover er det også effektivt i kampen mod makuladegeneration.

Papaya giver 13% af din anbefalede daglige dosis af folinsyre og gode mængder fiber og kalium. Det er essentielle komponenter i de celler, der hjælper med at kontrollere din hjerterytme og blodtryk.

Papaya indeholder også 212 aminosyrer og flere forskellige enzymer, bl.a. papain. Det er et enzym, der har antiinflammatoriske kræfter i maven, der hjælper med at forbedre fordøjelse og ubehag i maven.

De ernæringsmæssige egenskaber og sundhedsmæssige fordele ved papaya

Læs også: 5 grunde til at spise papaya hvis du er diabetiker

6 sundhedsmæssige fordele ved papaya

1. De hjælper med at styrke dit immunsystem

Sundhedsmæssige fordele ved papaya i glas

Papaya indeholder virkelig meget C-vitamin. C-vitamin i mad forbedrer dit immunsystem, mindsker oxidativ stress og reducerer inflammationsniveauer. Mad, der indeholder meget C-vitamin, associeres med en lavere risiko for kræft.

Nogle studier viser også, at indholdet af lycopen i papaya er effektivt mod kræft. Det kan faktisk forebygge flere forskellige typer kræft og sænke tumorers vækst.

2. De er en kraftig naturlig antioxidant

Oxidativ skade er en risikofaktor for sygdomme som kræft, hjertesygdom og aldring.

Men papaya er også rig på flere forskellige antioxidantforbindelser. Disse naturlige forbindelser fungerer som antioxidanter. Udover det er de også en god kilde til provitamin A.

3. De mindsker inflammation

Inflammation er en naturlig mekanisme, din krop bruger til at beskytte dig mod infektioner forårsaget af bakterier, vira og andre patogener. Generelt er en fødevare antiinflammatorisk, hvis den er rig på antioxidanter.

Papaya er specielt god til at mindske inflammation i kroppen.

4. De reducerer risikoen for hjertesygdomme

Nogle studier viser, at lycopen reducerer oxidativ stress, da det bekæmper frie radikaler. Det sænker faktisk din risiko for hjertesygdomme.

Derudover fungerer papayas indhold af C-vitamin også som en antioxidant. Papaya kan derfor reducere din chance for at udvikle hjertesygdomme og kroniske sygdomme.

5. De reducerer tegn på aldring

Kvinde med papaya i junglen

Aldring er en naturlig proces, der kommer med tiden, men den forværres af iltning. Mad, der er rigt på antioxidanter, som papaya, kan reducere tidlige tegn på aldring. De kan f.eks. mindske rynker og løs hud ved at bekæmpe oxidativ stress.

Studier har også vist, at både C-vitamin og lycopen hjælper din hud og mindsker tidlige tegn på aldringDet kan også hele sår og problemer på din hud at påføre papaya direkte på den.

Læs også: Fordele ved papayafrø: Det kan de gøre for dig

6. Fordele ved papaya: De hjælper fordøjelsen

Kvinde holder på mave i smerte

Der er videnskabelige beviser for, at papaya kan forebygge fordøjelsesproblemer. I et studie, der brugte en papayaformel, fandt forskerne frem til, at det mindskede symptomer som oppustethed eller luft i maven, på grund af indholdet af papain.

Dette skyldes, at papain, der findes i papaya, hjælper din fordøjelse.

Kontraindikationer

Til trods for alle disse fordele, anbefaler vi ikke, at du spiser papaya, hvis du:

  • Har hyppige fordøjelsesproblemer.
  • Lider af diarré
  • Bliver behandlet med vanddrivende midler.
  • Har problemer med nyresten.

Generelt er de sundhedsmæssige fordele ved papaya en god og samtidig lækker måde at bekæmpe sygdomme som kræft og hjertesygdomme. Tilføj det til din kost, præcis som du synes, der er bedst: Frisk eller naturligt, i juice eller smoothies, eller endda i salater.

  • Carr AC., Maggini S., Vitamin C and immune function. Nutrients, 2017.
  • Liu H., Hu M., Wang Q., Cheng L., Zhang Z., Role of papain like cysteine proteases in plan developmetn. Front Plant Sci, 2018.
  • Ning Jiang L., Bin Liu Y., Hui Li B., Lycopene exerts anti inflammatory effect to inhibit prostate cancer progression. Asian J Androl, 2018. 21 (1): 80-85.
  • Cheng HM., Koutsidis G., Lodge JK., Ashor A., et al., Tomate and lycopene supplementation and cardiovascular risk factors: a systematic review and meta analysis. Atherosclerosis, 2017. 257: 100-108.
  • Muss C., Mosgoeller W., Endler T., Papaya preparation (Caricol) in digestive disordeers. Biogenic Amines, 2012.