10 tips til at fremme aktiv lytning hos dine børn
Aktiv lytning er en teknik, men også en holdning hos dine børn. Som en teknik indebærer den evnen til at være opmærksom på, hvad en anden person siger, uden at forsøge at dømme vedkommende. Som en holdning indebærer det evnen til at forstå det, den anden person siger, ud fra den talendes synspunkt.
Gode kommunikationsmønstre i og uden for familien omfatter undervisning i aktiv lytning til børn. Når forældre udøver det, får det dem til at føle sig anerkendt, forstået og værdsat. Det er grundlæggende for at opretholde en åben, ærlig og respektfuld kommunikation.
Hvis man indgyder dem det, fra de er små, undgår man mange konflikter og misforståelser, når de når teenageårene.
Aktiv lytning hos børn og dens betydning
Aktiv lytning er et af de vigtigste elementer til at fremme børns psykosociale udvikling. Anvendelse af denne holdning under forældrerollen styrker børns selvværd og øger også deres trivsel. Det udgør et solidt grundlag for mental sundhed.
Denne form for lytning indebærer et højt niveau af empati og giver mulighed for en dyb forbindelse med den anden. Samtidig er den en grundlæggende faktor i konfliktløsning gennem dialog.
Aktiv lytning til børn er en færdighed, der udvikles, efterhånden som den øves. Det er vigtigt, at forældre har den i tankerne i deres opdragelsesstil. Hvis de formidler den, vil deres børn blive mere tolerante, åbne over for andre måder at tænke på og få flere redskaber til at løse problemer.
De bedste tips til at fremme aktiv lytning hos dine børn
Aktiv lytning læres ved et godt eksempel. Det er den bedste måde at fremme det på hos dine børn. Der er en række kommunikationsretningslinjer, som bør anvendes, og andre, som det er bedst at undgå. Lad os se på det.
Ungdomsårene kan blive påvirket, hvis børnene ikke har lært at udøve aktiv lytning som børn.
1. Hav den psykologiske disposition
Forældre skal have den ægte hensigt at udøve aktiv lytning med deres børn. Ikke fordi de føler, at det er deres pligt.
Psykologisk parathed er nøglen til autentisk lytning. Det er bedst at undgå enhver relevant samtale, hvis stemningen ikke er befordrende.
2. Brug kropssprog
Kropssprog er meget vigtigt i aktiv lytning. Det er gennem kropssproget, at der sendes budskaber. Nogle aspekter, der skal tages hensyn til, er følgende:
- Sæt dig på barnets niveau: Alt går meget bedre, hvis du indtager en position, hvor barnet og forældrene kan se hinanden ansigt til ansigt.
- Etabéer øjenkontakt: Se den person, der taler, i øjnene.
- Fysisk kontakt: Hvis man holder barnet i hånden eller rører ved dets skulder, sender man et budskab om hengivenhed og tillid.
- Vær opmærksom på barnets kropssprog: Han eller hun kommunikerer også med sit udtryk og sine fagter.
Vi tror, at du måske også vil være interesseret i at læse dette: Mit barn lytter ikke til mig
3. Stil åbne spørgsmål
Åbne spørgsmål er med til at tydeliggøre kommunikationen, både for den, der taler, og for den, der lytter. Lukkede spørgsmål derimod begrænser og indsnævrer samtalen. Det er bedre at spørge barnet “hvad mener du med…?”, end “det, du mener, er, at…”
4. Parafrasering og sammenfatning
Parafrasering betyder at citere den anden person med ord, der ligner det, som han eller hun brugte. Det er en måde at vise, at du er opmærksom på, hvad der bliver sagt.
På samme måde er det at opsummere det, der er blevet sagt, en god måde til at styre dialogen i retning af en mere effektiv kommunikation. Begge værktøjer er meget nyttige i aktiv lytning med dine børn.
Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: Sådan forsvarer du dig mod narcissistisk devaluering
5. Smil og nik
Børn er meget følsomme over for deres forældres og enhver autoritetsfigurs ansigtsudtryk. At vise et smil og nikke er en måde at anerkende og acceptere det, han eller hun siger, på. En sådan stiltiende godkendelse er et nødvendigt grundlag for, at et barn kan udtrykke ærligt og selvsikkert, hvad han eller hun tænker og føler.
6. Undgå afbrydelser og distraktioner
Aktiv lytning kan ikke finde sted i en sammenhæng, hvor der er afbrydelser eller distraktioner. Telefonen og andre apparater er ikke inviteret ind i en samtale.
7. Døm eller bagatelliser ikke oplevelser
Grundlaget for aktiv lytning er at give afkald på værdivurderinger.
Det gælder om at se virkeligheden fra den andens synsvinkel. Lad være med at kvalificere godt eller dårligt. Du bør heller ikke nedtone betydningen af det, de føler eller tænker.
8. Lad være med at bebrejde eller afbryde
At give belæringer eller fortælle barnet, hvad vi ikke kan lide ved ham eller hende, er den perfekte måde at afbryde kommunikationen og fremmedgøre ham eller hende på. Aktiv lytning er det modsatte.
Mange forældre indleder for deres børns angiveligt gode skyld en samtale med dem, men belærer dem. Det er ikke hensigtsmæssigt, og det er heller ikke hensigtsmæssigt at afbryde dem, mens de taler.
9. Lad være med at modargumentere for at opnå aktiv lytning
Hvis barnet siger noget, som forældrene er uenige i, er vejen ud ikke at modsige ham eller hende, men at forsøge at forstå hans eller hendes synspunkt. At starte en polemik fører dialogen et andet sted hen.
I stedet for at fremme aktiv lytning opnås det, at forskellene uddybes. Måske gør det dem også uovervindelige.
En aktiv lyttende dialog dømmer ikke og afbryder ikke. Den giver plads til oprigtighed og fuld opmærksomhed på øjeblikket.
10. Undgå “ekspertsyndromet”
“Ekspertsyndromet” opstår, når forældrene indtager en holdning, hvor de tilbyder løsninger til deres børn, før de har forstået deres problem. Også når de forsøger at optræde som psykologer, der forklarer børnene årsagerne til deres adfærd og fortæller dem, hvordan de skal forstå dem, og hvad de skal gøre.
Succesfuld aktiv lytning er et spørgsmål om øvelse og disposition
Forældre er et spejl for deres børn. Ud over det, de siger, tager børnene hensyn til det, som deres forældre gør. Derfor er det første, man skal gøre for at fremme aktiv lytning hos børn, at internalisere principperne og anvende dem.
Aktiv lytning er ikke en isoleret handling, men en proces. I familier, hvor der allerede er en god kommunikation, styrkes og uddybes denne teknik. Jo mere den øves, jo mere naturlig bliver den.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Barlet, X. (1990). Los padres siempre quieren a sus hijos. Revista de Logopedia, Foniatría y Audiología, 10(1), 15-21.
- Lasso, E. L. (2011). El lenguaje corporal y la comunicación: una mirada desde la Educación Física. Instituto de Investigación en Educación (IEDU).
- Naranjo, M. G. M. (2018). Escucha activa y empática. Editorial Elearning, SL.
