Fordele ved bananer for sportsfolk og idrætsudøvere

Bananer smager dejligt, men de har også en lang række fordele for dig, der dyrker sport.
Fordele ved bananer for sportsfolk og idrætsudøvere
Saúl Sánchez Arias

Skrevet og kontrolleret af ernæringsekspert Saúl Sánchez Arias.

Sidste ændring: 25 august, 2022

Der er mange fordele ved bananer, hvad angår sundheden. Måske vil du gerne vide, hvilke gode egenskaber denne frugt har for sportsfolk? Du kan få det hele at vide i denne artikel!

For sportsfolk er der utallige gode ting ved bananer. Det er jo faktisk derfor, at frugten er så populær blandt dem, der træner dagligt eller dyrker en eller anden form for sport. Det skyldes det høje næringsindhold, da de er en kilde til kulhydrater, fiber, vitaminer og mineraler.

Men hvad er det lige, der gør dem så gode?

Først og fremmest er bananer en meget alsidig frugt. Du kan spise dem, som de er, eller tilføje dem til dine smoothies eller morgenmad. Takket være deres sammensætning er de også ideelle til at forbedre kvaliteten af din kost.

Lad os kigge nærmere på det.

Bananer er en kilde til kulhydrater

Sukker er en naturlig del af denne frugts sammensætning. Derfor er det en god energikilde for sportsfolk. Afhængig af deres modenhed kan disse sukkerstoffer have et højere eller lavere glykæmisk indeks. Derfor kan du spise en moden banan inden din træning eller en endnu mere moden midt i din træning.

Kulhydraterne i denne frugt gør det muligt af få genopfyldt dine glykogendepoter, når din træning er begyndt. Det forklares i denne artikel fra tidsskriftet  Nutrients. Når musklernes glykogen genoplades under træning, kan det blandt andet udsætte træthedsfornemmelse. Det kan også bidrage til at mindske risikoen for skader i musklerne.

Kvinde laver smoothie med banan

Bananer er en meget alsidig fødevare, som kan spises alene eller i shakes. De hjælper med at genopfylde dine glykogendepoter.

De indeholder kalium

Atleter har brug for en kost, der er rig på natrium. Hvis man ikke får nok, kan det føre til saltmangel, og det kan være farligt. Derfor må de konstant genopfylde deres saltkoncentration før, under og efter deres træning. Bagsiden af dette er, at for meget af dette mineral i din kost kan forhøje dit blodtryk.

For at udjævne dette forhold skal du øge dit indtag af kalium, viser et andet studie trykt i tidsskriftet  Nutrients.

Til dette formål er bananer glimrende. Det er ikke sikkert, du er klar over det, men denne frugt er kendt for sit høje indhold af mineralet. Udover at regulere blodtrykket bidrager kalium i bananer til at forhindre ubalance i elektrolytterne under din træning.

Og som om alt dette ikke var nok fordele ved bananer, reducerer frugten også risikoen for muskelkramper.

Fordele ved bananer for sportsfolk, før og under træningen

Hvis atleter skal have fuld udbytte af bananer, skal de spise dem før og under en pause midt i deres træning.

Hvorfor? Fordi fagfolk anbefaler, at man opfylder sine glykogenkilder og holder glukoseniveauet stabilt før enhver træningsomgang. Som tidligere nævnt opfylder bananer begge disse to formål.

Du skal give din krop jævne forsyninger af kulhydrater, når du begynder din trænings-session, især hvis den varer i længere tid. På den måde opbygger du en reserve af glykogen til muskler og lever, og det forsinker, at du bliver udmattet. Som du kan se, er bananer en magtfuld allieret i den slags situation.

Den frugt, du spiser, inden du begynder din træning, skal helt ikke være for moden. Men den, du spiser i pausen, bør være mere moden. Det skyldes, at for meget fiber på dette tidspunkt kan forstyrre fordøjelsen og føre til ubehag i maven.

Kvinde strækker ud udenfor

Hvis du vil spise en banan, inden du begynder på din træning, bør den ikke være ret moden.

Du kunne også være interesseret i: Hvad sker der med din krop, når du spiser modne bananer?

Fordele ved bananer gør dem perfekte for sportsfolk

Kort fortalt kan mange mennesker lide bananer på grund af deres dejlige smag og tekstur. Så deres ernæringsmæssige fordele for atleter er bare et plus. Det er almindeligt at se sportsfolk spise dem før, under og efter anstrengelserne.

Bananernes indhold af kulhydrater bidrager endvidere til et stabilt niveau af glukose i blodet. Samtidig er disse næringsstoffer også med til at opretholde glykogendepoterne i musklerne og leveren.

Som vi nævnte tidligere, indeholder bananer en betydelig mængde kalium. Dette mineral sikrer balancen i elektrolytter hos en sportsudøver. Derudover hjælper det med at regulere blodtrykket, så det ikke stiger som en konsekvens af det høje natrium-indtag.

Som det sidste har bananer også såkaldte organoleptiske egenskaber og, som vi skrev tidligere, kan de indtages i flydende form som en shake eller endda smøres på et stykke brød. Der findes masser af opskrifter på lækre snacks, hvor denne frugt er hovedingrediensen.

Så hvad venter du på? Spis flere bananer!


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Hearris MA., Hammond KM., Fell JM., Morton JP., Regulation of muscle glycogen metabolism during exercise: implications for endurance performance and training adaptations. Nutrients, 2018.
  • Stone MS., Martyn L., Weaver CM., Potassium intake, bioavailability, hypertension and glucose control. Nutrients, 2016.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.