Hvad er vandkefir? Fordele, anvendelse og en opskrift
De seneste år er en sund og balanceret kost blevet vigtigere for mange personer. Det er ikke længere besynderligt at høre folk snakke om ernæring eller være påpasselige med, hvad de spiser. Vi har endda tilføjet en masse nye ord til emnet. Måske har du hørt folk snakke om vandkefir, men ved du, hvad det er?
I denne artikel vil vi fortælle dig alt, hvad du skal vide om vandkefir, lige fra dets anvendelse og fordele til hvordan man laver det derhjemme! Gå ikke glip af det!
Hvad er vandkefir?
Det er en drik fermenteret gennem mikrobielle kulturer af samme navn, der også er kendt som SCOBY (Symbiotic Colony of Bacteria and Yeast).
Det vil sige en koloni af mælke- og eddikesyrebakterier, gær og mikroorganismer, der arbejder symbiotisk på mælk eller vand afhængig af, om man ønsker at lave mælkekefir eller vandkefir for at få en fermenteret drik.
For at kefiren kan fermentere vandet, skal man opløse nogle næringsstoffer i det, som vil gøre det til et optimalt miljø til udivklingen af den mikrobielle kultur. Vi vil tale mere om det, når vi viser dig, hvordan du skal lave denne drikkevare derhjemme.
Fordele ved og anvendelse af vandkefir
Du har sikkert spurgt dig selv, hvorfor det er godt at drikke vandkefir. Vi vil fortælle dig om dets primære fordele og anvendelser:
1. Det er probiotisk
Vandkefir indeholder levende mikroorganismer, præcis ligesom mælkekefir og yoghurt, som forbedrer de metaboliske funktioner og hjælper med at bekæmpe langsom fordøjelse. Eftersom det er et fermenteret produkt, er det fyldt med mikroorganismer, som er gavnlige for vores mikrobiom.
Måske denne artikel også vil interessere dig: Probiotika: Hvornår bør man tage det?
2. Det kan forbedre din tarmflora
Ved at øge antallet af mælkesyrebakterier i dine tarme forbedrer du din tarmflora og hjælper din krop med at eliminere patogener. På grund af det kan du nyde sundere tarme.
3. Det har bakteriedræbende egenskaber
Nogle studier indikerer, at probiotika i kefir, Lactobacillus kefiri er en af dem, kan hæmme væksten af forskellige bakterier i kroppen såsom salmonella, E. coli og helicobacter pylory. På den anden side har kulhydratet, kefiran, i kefir også bakteriedræbende egenskaber.
4. Det kan sænke kolesterol
Der er på nuværende tidspunkt ikke mange studier af det, men nogle data indikerer, at denne drikkevare kan hjælpe med at forbedre eller kontrollere niveauerne af dårligt kolesterol i din krop.
5. Hydrering
Vandkefir er en isotonisk drik, hvilket betyder, at det er perfekt til at hydrere kroppen. Eftersom det er fattigt på kalorier, kan det derudover inkluderes i ens kostplaner til vægttab.
Opskrift på vandkefir
Kefirkorn har en glat og geléagtig konsistens, der minder om blomkål. Mælkekefirkorn er hvidlige, mens vandkefirkorn er gennemsigtige.
Det er vigtigt at kende forskellen for at kunne bruge den korrekte kultur til den fermenterede drikkevare, man ønsker at lave. Lad os se på, hvordan man laver denne fermenterede drikkevare:
Ingredienser
- 1 liter vand.
- 3 suppeskeer rørsukker.
- 1/2 citron (valgfrit).
- 3 store spiseskefulde vandkefirkorn.
Redskaber
- En stor glasbeholder med en stor åbning og et låg af plastik eller glas (ikke metal).
- En træske.
Vi anbefaler, at du også læser denne opskrift: Metabolisk fleksibilitet til at forbrænde fedt
Fremgangsmåde
- Først hældes vandet i glasbeholderen.
- Derefter tilføjes kefirkorn, sukker og citronen, hvis man ønsker at tilføje lidt mere smag.
- Rør godt rundt med træskeen. Du kan også lukke beholderen og ryste det.
- Derefter lader du blandingen stå i to eller tre dage ved stuetemperatur (mellem 15 og 30 grader Celsius). Under fermenteringsprocessen vil kefirkornene spise sukkeret og skabe organisk syre, der gærer vandet.
- Nyd din drik og dens fordele!
Generel information om vandkefir
- Hvis du kommer det på flaske, kan denne fermenterede drikkevare bevare sine ernæringsmæssige karaktertræk i op til et år.
- Når det er åbnet, bør man opbevare det i køleskabet.
- Eftersom det ikke indeholder mejeriprodukter, er det perfekt til personer med laktoseintolerance og fødevareallergier.
Som du har set, er det meget nemt at lave vandkefir. Hvorfor prøver du ikke at lave det og drage nytte af dets næringsstoffer? Tal med en læge for at få mere information om kefir og dets sundhedsmæssige fordele.
Vi anbefaler derudover også, at du taler med din læge for at finde ud af, om kefir anbefales, bare i tilfælde af at du har nogen allergier eller sundhedsproblemer, som kan forårsage problemer.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Oak SJ., Jha R., The effects of probiotics in lactose intolerance: a systematic review. Crit Rev Food Sci Nutr, 2019. 59 (11): 1675-1683.
- Wischmeyer PE., McDonald D., Knight R., Role of microbiome, probiotics and dysbiosis therapy in critical illness. Curr Opin Crit Care, 2016. 22 (4): 347-53.