Interview med Carlos Ríos: Spiser du rigtig mad?

Ifølge en ny bevægelse er vi blevet så vant til forarbejdede fødevarer, at vi har glemt, hvad rigtig mad er.
Interview med Carlos Ríos: Spiser du rigtig mad?
Carlos Ríos

Skrevet og kontrolleret af ernæringsekspert Carlos Ríos.

Sidste ændring: 09 august, 2022

Carlos Ríos, som er skaberen af rigtig mad-bevægelsen, minder os om, at fødevareindustrien ofte giver os blandede budskaber om det, vi spiser. Uden at vi ved det, ender vi med at blive afhængige af forarbejdede fødevarer.

Rigtig-mad bevægelsen er meget mere end et modefænomen. Dens skaber, diætisten Carlos Ríos, underviser og inspirerer tusindvis af mennesker til at følge en ny, sundere livsstil. For ham gælder det om mad, at jo simplere, jo bedre.

Vi ved, at fødevareindustrien har det med at følge tendenser og skiftende guruer, som lover mirakler. Men Ríos bedrifter rækker langt videre. Hans bevægelse, som begyndte for et par år siden, og blev viralt gennem de sociale netværk, opnår to ting.

Det første er at give forbrugerne værktøjer og viden, så de forstår, hvad det er, de spiser hver dag. Det andet er at åbne forbrugernes øjne, så de forstår vigtigheden af at indtage sund, “rigtig” mad.

Vi talte om det med Ríos i det følgende interview.

“Industrien elsker at tale om næringsstoffer og kalorier, så du tror, at det, du spiser, er sundt. Det er et meget forvirrende sprog, så til sidst ender du med at spise forarbejdede fødevarer.”

Interview med Carlos Ríos

Ríos er en diætist, som færdiggjorde sine studier ved Pablo de Olavide universitetet i Sevilla i Spanien, og er skaber af rigtig mad-bevægelsen. Han har tusindvis af følgere på de sociale medier, og hans mål om at skabe opmærksomhed i befolkningen har givet fantastiske resultater.

Hans bog Eat Real Food: A Guide to Transforming Your Diet and Your Health er et stort hit, og udmærker sig som en uundværlig håndbog, bakket op af videnskabelig litteratur. Det for os til at forstå noget, som forfatteren ofte gentager: “Vi spiser ikke rigtig mad, men i stedet produkter, som er placeret for næsen af os”.

I vores interview med ham, dykker vi ned i, hvad rigtig mad er. Interviewet fik os til at forstå, at viden er magt. Når vi ved, hvad vi spiser, står vi stærkere, og det hjælper os til at træffe bedre valg for vores sundheds skyld.

Fødevarer på hjerteformet tallerken

Hvorfra kom initiativet til rigtig mad?

Det var noget, jeg startede med mine patienter. Da først jeg opdagede de gode resultater, jeg fik ved at fokusere på maden og undervise i farene ved forarbejdede fødevarer, besluttede jeg at dele det med den brede befolkning. Jeg klarer mig ret godt på de sociale medier, og så muligheden for at nå ud til et bredere publikum.

Hvis rigtig mad har været en mulighed for os længe, hvorfor får de fleste så ikke en god kost?

Fordi fødevareindustrien har draget fordel af det hektiske liv, som de fleste lever. De sælger produkter, der er nemme at lave, og tage med sig (forarbejdede fødevarer). På den måde reducerer man indtagelse af rigtig mad.

Carlos Ríos, hvad er det værste, vi kan spise? Er der nogen fødevarer, vi bør fjerne fra vores kost?

Generelt er alle forarbejdede fødevarer usunde, og det er, når man lægger dem sammen, at de bliver farlige. En af dem, der bliver indtaget mest, er sodavand, som folk burde undgå.

Hvad skal vi holde øje med, når vi skal indkøbe mad?

Ingredienserne. Selvom folk altid fokuserer på kalorier eller fedtstoffer, så er ingredienserne det vigtigste. Fødevareindustrien ved, hvad vi kigger efter, og det er derfor, de prøver at narre os med “light” eller kalorielette produkter. De ved, at de virker tiltrækkende.

Kvinde siger nej til donuts

Men disse produkter er stadig lige så usunde som de originale versioner. Derfor er den eneste måde at finde ud af, hvad vi spiser, og hvorvidt det er sundt eller ej, ved at kigge på ingredienserne.

Kan du sige os, hvad vi bør spise eller drikke mellem måltiderne?

Naturlige eller ristede nødder uden tilsat salt, frugt, yoghurt naturel, drueagurker, oliven og edamamebønner er gode valg. Det er bedst at drikke vand. Men du kan også lave en “rigtig mad sodavand” med vand eller danskvand, citron og is.

Medierne viser os mange forarbejdede eller sukkerholdige fødevarer. Lad os tale om børn. Hvordan kan vi hjælpe dem med på vognen?

Vi kan ikke få børn til at forstå konceptet “denne fødevare er sundere end”, eller “dette er en forarbejdet fødevare“. Børn bruger deres fantasi meget, og også det de fornemmer med deres sanser.

Så vi må præsentere rigtig mad på en kreativ, smagfuld og endda “legende” måde. For dem er det ikke det samme bare at spise et stykke frugt, som frugt der er “tegnet” på tallerkenen.

Til sidst, Carlos Ríos, hvordan kan vi starte rejsen mod rigtig mad?

Gennem vores en-måneds rigtig mad-udfordring. Der er en masse information på vores instagram til at starte på. Denne udfordring vil gavne dig på så mange måder på blot en måned, at du ikke vil have lyst til at gå tilbage til dine gamle vaner.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Srour B., Fezeu LK., Kesse Guyot E., Alles B., et al., Ultra processed food intake and risk of cardiovascular disease: prospective cohort study. BMJ, 2019.
  • Horst KW., Serlie MJ., Fructose consumption, lipogenesis, and non alcoholic fatty liver disease. Nutrients, 2017.
  • Aune D., Giovacnnucci E., Boffetta P., Fadness LT., et al., Fruit and vegetable intake and the risk of cardiovascular disease, total cancer and all cause mortality a systematic review and dose response meta analysis of prospective studies. Int J Epidemiol, 2017. 46 (3): 1029-1056.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.