5 tips til at forebygge knust hjerte syndrom

Knust hjerte syndrom er klassificeret som et tegn på et hjerteanfald. Når det er sagt, er det en midlertidig stigning af hormoner, der direkte påvirker dit hjerte.
5 tips til at forebygge knust hjerte syndrom
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 28 marts, 2023

Denne tilstand rammer flere mennesker, end vi ved. Det er vigtigt både at kende til symptomerne og vide, hvordan man kan forebygge knust hjerte syndrom. Lad os tage et kig på det.

Knust hjerte syndrom er en hjertesygdom med de samme tegn som et hjerteanfald. Men den har en meget lav dødsrate. Desuden sker det som hovedregel mere hos kvinder.

Det lyder poetisk, men det er det langt fra. Knust hjerte syndrom er også kendt som takotsubo kardiomyopati og stressudløst hjertesvigt.

Uanset hvilket navn man bruger, sker det som regel efter en traumatisk begivenhed. Det kan være en ekstrem følelsesmæssig påvirkning eller en situation med høj stress.

Folk, der lider af det, tror, at de får et hjerteanfald.

Som hovedregel følger det medicinske personale den samme protokol, som de gør ved hjerteanfald. Det betyder hurtige reaktioner. Men når de får testresultaterne tilbage, ser de noget andet.

Hjertet er deformt. Det er en let sammentrækning fra venstre hjertekammer, der giver hjertet form som en kegle.

Første gang denne hjertesygdom blev opdaget var i Japan. Det var tilbage i 1990’erne. Hjertets form på billederne mindede lægerne om en fiskefælde. Denne særlige fælde bruges af japanske fiskere til at fange blæksprutter.

Fældens navn: Takotsubo. Derfor er sygdommens navn takotsubo kardiomyopati.

Hvad er knust hjerte syndrom, og hvad er symptomerne?

Hjertets form i tilfælde af knust hjerte syndrom

Knust hjerte syndrom er en hjertesygdom, som først blev identificeret for ca. 2o år siden. Vi ved stadig meget lidt om denne sygdom. Men bare fordi den blev identificeret for nylig, betyder det ikke, at den ikke eksisterede før.
  • Det er det, der skete før: Folk, der havde symptomer på et hjerteanfald, fik at vide, at det blot var en advarsel.
  • Dette ændrede sig imidlertid, da lægerne havde flere diagnostiske tests. De begyndte at bemærke, at noget var anderledes.

The New England Journal of Medicine offentliggjorde en undersøgelse i 2015. Denne undersøgelse forklarede det grundlæggende om “knust hjerte syndrom”.

Her er, hvad du skal vide om det.

Det er ikke et hjertesvigt

Folk, der lider af denne sygdom, kan gå i flere dage uden at vide, hvad der er sket med dem.

  • De har de samme symptomer som ved et hjerteanfald. Men der er ingen arteriel blokering, der stopper blodgennemstrømningen.
  • I virkeligheden er det bare en midlertidig sygdom. Når nogen gennemgår en stor følelsesmæssig påvirkning, reagerer deres krop. Denne reaktion er normalt at producere flere hormoner som f.eks. adrenalin.
  • En umådelig stigning i adrenalin påvirker hjertet. Men adrenalin påvirker aldrig kranspulsårerne.
  • Venstre ventrikel ændrer form i et kort øjeblik. Den bliver midlertidigt kegleformet på grund af denne forstyrrelse.
  • Det, som personen derefter føler, er et stærkt tryk, åndedrætsbesvær, svimmelhed, koldsved og brystsmerter.

Kan du lide denne artikel? Vi tror, at du måske også vil finde dette interessant: Smerter i højre side af brystet: Hvad kan forårsage det?

Måder, hvorpå vi kan forebygge knust hjerte syndrom

Person mediterer på en strand

Som nævnt rammer denne sygdom oftest kvinder.

Læge Ilan Shor Wittstein ved John Hopkins University er en af de førende eksperter i denne sygdom.

  • Hans offentliggjorte forskning omfatter en artikel i The New England Journal of Medicine. Ifølge hans oplysninger har kvinder, der har været i overgangsalderen, en højere risiko for at lide af denne sygdom.
  • Der er to vigtige hormoner, der frigives efter en følelsesmæssig begivenhed: Adrenalin og noradrenalin. Begge disse virker som et giftstof i hjertet. Dette er noget, der sker oftere hos kvinder.

Hvad gør disse katekolaminhormoner? De angriber midlertidigt hjertet. Men de angriber aldrig cellerne.

For at undgå at havne i denne situation er her nogle råd.

1. Efter overgangsalderen skal du lære at håndtere stress

I det store og hele giver vores hormoner os mulighed for at være mere modstandsdygtige. Det gælder især i de fødedygtige år. I denne periode har vi en bedre reaktion på stress og angst. Men efter overgangsalderen ændrer tingene sig, og vi er nødt til at finde på nye strategier.

Ingen er immun over for dårlige nyheder eller bedrag.

Så det, vi kan gøre, er at “træne” vores sind og vores krop. På den måde vil de vanskeligheder, der måtte komme på vores vej, ikke knække os. Eller i det mindste kan vi bedre klare stormen.

  • Øv dig i yoga eller mindfulness.
  • Dedikér to timer om dagen til dig selv. Brug den tid på at gå, meditere og tage dig af eventuelle små problemer, du måtte have. Dette kan forhindre, at muldvarpeskud bliver til ægte bjerge, og derfor vil du forebygge knust hjerte syndrom.

Du vil måske også gerne læse: 7 typer meditation og deres fordele

2. Træn en halv time hver dag for at forebygge knust hjerte syndrom

Vores mål er at gøre vores hjertemuskel stærkere og mere modstandsdygtig. For at gøre dette behøver vi ikke at lave mere end bare en lille smule aerob træning.

Prøv at gå, danse, svømme eller lave en anden aktivitet.

3. Støttegrupper: Følelsesmæssig støtte og varme er vigtig

Gode venner er god medicin for hjertet. Vi har brug for at kunne tilbringe tid sammen med mennesker, som vi kan være autentiske over for. Tvivl ikke på kraften i en ven, der kan gøre din byrde lettere.

At vide, at vi bliver forstået, støttet og hørt, er afgørende for vores helbred.

4. God mad og gode vaner er vigtigt for at forebygge knust hjerte syndrom

Hvis vi ønsker at forebygge knust hjerte syndrom, er stress den vigtigste faktor. Dette gælder især på det følelsesmæssige plan. Så vi skal være i stand til at håndtere vores stress ordentligt.

  • Vi er nødt til at fokusere på hjertesundhed. Det kan forhindre, at der opstår problemer. Det vil også gøre det muligt for dit hjerte at helbrede så hurtigt som muligt, hvis der sker noget.
  • Spis frisk frugt og grøntsager hver dag. Hvis det er muligt, bør du især spise røde, lilla og orange frugter og grøntsager. De indeholder flest antioxidanter. Og antioxidanter er meget vigtige for hjertets sundhed.

5. Prioritér: Vurdér regelmæssigt dig selv

Din familie er meget vigtig for dig, ikke sandt? Du bekymrer dig om dem hver dag. Du gør endda alt for at gøre dem glade.

  • Husk dog dette: Du skal også passe på dig selv. Hvis du bliver ramt af noget som f.eks. hjertesvigt, kan du måske heller ikke tage dig af dem.
  • Sørg for at tale med din læge. Det er vigtigt at planlægge rutineundersøgelser. Vær opmærksom på dit kolesteroltal, blodtryk, vægt og blodsukkerniveau.

Det er alt sammen indikatorer for vores hjertesundhed. Gør det til en prioritet at ændre din livsstil. Sørg for, at du og dit hjerte er i balance, og du vil nemt kunne forebygge knust hjerte syndrom.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Petritsch, B., Wendel, F., Leyh, R. G., & Frantz, S. (2011). The broken heart. Circulation. https://doi.org/10.1161/CIRCULATIONAHA.110.988121
  • Mahajani, V., & Suratkal, V. (2016). Broken heart syndrome. Journal of Association of Physicians of India. https://doi.org/10.1016/j.jradnu.2016.04.002
  • Peters, M. N., George, P., & Irimpen, A. M. (2015). The broken heart syndrome: Takotsubo cardiomyopathy. Trends in Cardiovascular Medicine. https://doi.org/10.1016/j.tcm.2014.11.005
  • Ghadri, Jelena-Rima et al. “International Expert Consensus Document on Takotsubo Syndrome (Part I): Clinical Characteristics, Diagnostic Criteria, and Pathophysiology” European heart journal vol. 39,22 (2018): 2032-2046.
  • Templin C, Ghadri JR, Diekmann J, et al. Clinical Features and Outcomes of Takotsubo (Stress) Cardiomyopathy. N Engl J Med. 2015;373(10):929-938. doi:10.1056/NEJMoa1406761

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.