Derfor skal du spise rødbeder

· 15. maj 2016
For at få fuldt udbytte af fordelene ved rødbeder, kan du også bruge bladene, der i oldtiden var ganske almindelige at spise.

Denne søde knold har utroligt sunde egenskaber. Den er fremragende til at rense leveren, den reducerer forhøjet blodtryk, bekæmper forstoppelse og vil give dig massere af energi. I denne artikel vil vi fortælle, hvorfor du skal spise rødbeder hver dag og give dig nogle måder, du kan tilberede dem på.

Rødbede er en rodfrugt, men som vi forklarer i denne artikel, kan du også spise dens blade og stilke. De indeholder store mængder af vitamin B og C, mineraler såsom kalium, jern, natrium og magnesium og også fibre.

Rødbeders sundhedsmæssige fordele

  • På grund af deres jernindhold bekæmper de anæmi og træthed. De er ideelle, hvis du skal komme dig efter sygdom.
  • Reducerer naturligt forhøjet blodtryk.
  • Indeholder antiinflammatoriske egenskaber.
  • De har rensende egenskaber, som hjælper med at rense blodet og leveren. De fremmer også fjernelsen af toksiner i kroppen, som kan skade leveren.
  • Mindsker chancen for hjertekarsygdomme.
  • De har en anti-kræftfremkalende effekt, ligesom de fleste røde fødevarer.
  • Deres høje fiberindhold fremmer naturligt fordøjelsen i tarmene.

Hvordan spiser man rødbeder?

  • Stuvet: For dem der ikke elsker rødbeders søde smag, kan vi anbefale at skære dem i små stykker og tilsætte dem i grøntsags- eller kødstuvninger. På denne måde vil smagen være mindre mærkbar, men du vil stadig nyde godt af dens fordele.
  • Kogte: For at koge rødbeder, skal du først vaske dem meget grundigt, så du kan lade skrællen sidde på. Du bør også lade lidt af stilken blive tilbage for bedre at bevare alle næringsstofferne, farven og smagen. Du skal koge dem i omkring en time, før de er møre.
  • Rå: Rødbede-elskere kan spise dem rå i salater eller som en garniture. Fordi de er forholdsvis faste, kan du også prøve at riste dem for at give din ret lidt farve. Prøv at bruge dem i desserter såsom cookies og yoghurter.
  • Juicer og smoothies: En lækker og original opskrift er, hvor du inkorporerer rødbeder i dine juicer og smoothies. På denne måde kan du drage fordel af deres rå næringsstoffer uden at skulle tygge dem. Prøv at kombiner dem med æbler, bananer, røde frugter, jordbær osv.
Salat med rødbeder

Gem bladene

Hvis du køber hele eller organiske rødbeder, sidder bladene måske stadig på. For at få fuldt udbytte af fordelene ved rødbeder, kan du også bruge bladene, der i oldtiden var ganske almindelige at spise. Det eneste du skal gøre er at vaske dem meget grundigt, og derefter kan du tilsætte dem til dine juicer, smoothies, stuvninger, omeletter eller salater.

Bladene er rige på vitamin A, C og K samt mineraler såsom calcium og jern.

rødbedeblad

En kur for kvinder

Rødbedejuice er et gammelt middel, som er meget effektiv til behandling af uregelmæssig menstruation og tidlig overgangsalder. I begge tilfælde skal du, i de perioder du oplever ubehag, drikke et glas rødbedejuice om dagen på en tom mave.

En russisk suppe

Den traditionelle opskrift, der stadig er populær i dag, er ideel til at bekæmpe forkølelse, som er meget almindelige i dette land: bortscht- eller rødebedesuppe.

Skær nogle løg og rødbeder i tern og svits dem indtil de er møre (omkring 7 minutter). Tilsæt grøntsagsbouillon og tilbered det ved lav varme i omkring 15 minutter. Tilsæt noget frisk, finthakket kål, persille, sherry og salt og peber for at give smag. Oprindeligt tilsætter man en klat creme fraiche, når den serveres.

Naturlig farvning

Sjovt nok kan der ekstraheres en rød farve fra rødbeder. Det er kendt som tilsætningsstof E-162 eller betain og er ikke skadeligt for dit helbred, i modsætning til en anden røde farve kendt som E-120, der stammer fra et insekt. Selvom det ikke ligefrem er farligt, kan det nemt forårsage allergiske reaktioner.