Meningeal syndrom

Meningeal syndrom er en gruppe af symptomer, der opstår, når hjernehinderne er påvirket. Årsagerne kan være varierende og farlige. I denne artikel ser vi på tegnene, og hvordan man opdager dem.

Skrevet og kontrolleret af læge Leonardo Biolatto.

Sidste ændring: 21 oktober, 2022

Meningeal syndrom er ikke en sygdom i sig selv, men en kombination af symptomer, der indikerer eksistensen af en eller anden patologisk proces i hjernehinderne. Årsagerne kan være forskellige, men som hovedregel må man sige, at de altid kræver øjeblikkelig handling.

I lægevidenskaben taler specialister om et “syndrom”, når en gruppe af tegn og symptomer optræder sammen, og når disse symptomer kan skyldes forskellige ætiologier. Det betyder, at et syndrom kan have forskellige sygdomme som oprindelse.

I meningeal syndrom udgør disse tre fænomener en række grundlæggende symptomer:

• Hovedpine.
• Muskelstivhed: På grund af muskelkontrakturer.
• Feber: Kan være til stede eller ej, afhængigt af om årsagen er smitsom eller ej.

Symptomerne er tydelige hos en patient, når hjernehinderne allerede er betændte. Hjernehinderne er tre meget fine, tynde lag, der dækker indersiden af kraniet og rygsøjlen – centralnervesystemets strukturer. De omslutter hjernen og rygmarven, som om de var lavet af papir.

Der er tre hinder, og de kaldes dura mater, pia mater og araknoidea. Meningeal syndrom henviser til betændelse i de to sidste, som i anatomien beskrives som “leptomeninges”. Når disse lag bliver betændte, irriterer de centralnervesystemet.

Årsager til meningeal syndrom

Selv om der er flere årsager til meningeal syndrom, er de vigtigste inddelt i to grupper: Inflammatoriske og ikke-inflammatoriske. Denne generelle opdeling bestemmer ikke sværhedsgraden af det kliniske billede, som vi forklarer nedenstående.

Inflammatoriske årsager

Inden for de inflammatoriske årsager kan vi nævne:

• Bakterier: Den måske vigtigste og mest kendte er meningokokker, en mikroorganisme, som der findes en specifik vaccination mod, der kan forhindre den meningitis, som den forårsager. Når bakterien først har sat sig fast, er meningeal syndromet normalt komplet, og alle symptomer er til stede. Den kan også give udbrud eller epidemier i befolkningsgrupper, der har kontakt med hinanden, og derfor træffer lægerne ekstreme forholdsregler, når de opdager og bekræfter et tilfælde.
• Vira: Viral meningoencephalitis har en mere snigende klinisk præsentation og omfatter fra relativt almindelige vira til sjældne mikroorganismer, der forårsager specifikke sygdomme.
• Svampe: Meningeoencephalitis af mykotisk årsag er sjælden, men meget aggressiv. Den forekommer normalt hos personer, der har en immunologisk mangel og på grund af deres svækkede forsvar er mere tilbøjelige til at få svampene til at slå sig ned i kroppen. Behandlingen er også mere kompliceret.
• Parasitter: Parasitisk meningitis er endnu sjældnere, og der er kun tre mikroorganismer bag næsten alle tilfælde. Overførslen sker fra dyr til mennesker, og risikoen er derfor større hos landarbejdere.

Vaccination er tilgængelig for de hyppigste årsager til bakteriel meningitis.

Ikke-inflammatoriske årsager

Den anden gruppe af årsager er ikke-inflammatoriske. Blandt dem:

• Blødninger: Når et slagtilfælde opstår på grund af en arterie, der brister i hjernen, danner blødningen en blodansamling, der, hvis den befinder sig i nærheden af hjernehinderne, gør disse betændt. Resultatet er meningeal syndrom. Når symptomerne begynder, kan et slagtilfælde forveksles med bakteriel meningitis, også fordi patienten har feber.
• Traumer: Hovedtraumer som følge af slag eller ulykker kan få hjernehinderne til at svulme op. Forskellige traumatiske mekanismer kan forårsage en ophobning af inflammatorisk væske mellem hjernen og leptomeninges, hvilket irriterer dem.
• Neoplasmer: Mange tumorer i hjernen, lillehjernen og knoglemarven starter ikke med mere tydelige tegn end dem, der er kendetegnende for meningeal syndrom. Den ondartede masse, der finder sted, skubber hjernehinderne og ender med at irritere dem, nogle gange uden at trykke på andre strukturer.

Slagtilfælde kan generere meningeal syndrom ved ophobning af blod, som presser mod meninges.

Sådan genkender du meningeal syndrom

Da patienterne ikke altid har feber ved meningeal syndrom, er der to symptomer, der betragtes som centrale: Hovedpine og muskelkontrakturer.

Hovedpine i disse tilfælde er smerter, der har tendens til at være intense og vedvarende. Patienten føler ofte behov for at råbe og skrige på grund af den smerte, de føler i kraniet. Den fremherskende placering er nær panden eller nær nakken.

Denne hovedpine bliver som regel værre og intensiveres ved stimuli som lys eller lyde. Når den intensiveres ved lys, kaldes det fotofobi, og patienten er ofte nødt til at lukke øjnene. Men når smerten er værre ved lyde, kaldes det hyperacusis.

Det andet kendetegn er muskelsammentrækninger. Ved meningeal syndrom er musklerne i nakken, ryggen og de nederste led ofte spændte og stive. Stivheden i nakken gør det f.eks. ikke muligt for patienten at flytte hagen mod brystet.

Når denne stivhed er i ryggen, vil de ikke kunne flytte knæene mod brystet. Dette har været historiske og klassiske tegn, som lægevidenskaben har forbundet med meningitis i årtier.

Konklusioner

Hvis du eller nogen du kender har disse symptomer, så gå til en læge med det samme. Lægen vil anmode om de nødvendige undersøgelser, som regel blodprøver og billeder af nervesystemet.

De kan også ty til en lumbalpunktur for at undersøge cerebrospinalvæsken, hvis de anser det for nødvendigt. Patienter og læger bør tage disse symptomer meget alvorligt, da patienten kan være udsat for en stor risiko.