Tips og tricks til fodpleje under corona-karantænen

21. maj 2020
Nogle mennesker skal passe ekstra godt på deres fødder under corona-karantænen. Dette gælder især diabetikere, børn og de ældre.

I denne artikel ser vi nærmere på fodpleje under corona-karantænen. I mange lande er der udgangsforbud grundet corona-pandemien, og i andre lande har myndighederne på det kraftigste anbefalet, at man så vidt muligt holder sig hjemme, selvom der ikke er et egentligt udgangsforbud.

Når vi bruger meget tid indendørs, kan det påvirke vores fødder på negativ vis. Det er en vanskelig situation, da manges fysiske aktivitet er blevet reduceret i de seneste måneder, hvilket skyldes, at fitnesscentrene er lukkede, og at holdsport har været aflyst.

Derudover har vores vaner og rutiner også ændret sig, og for mange af os gælder det også vores kost. Af denne grund er det ret normalt, at hele kroppen måske lider på den ene eller anden måde – det gør vores fødder også!

I denne artikel fortæller vi dig meget mere om, hvad du skal vide om fodpleje under corona-karantænen.

Gå ikke glip af: Hvorfor har vi ikke været i stand til at udrydde COVID-19?

Hvordan påvirker corona-karantænen vores fødder?

Myndighederne anbefaler, at vi holder os hjemme. Dette kan selvfølgelig være med til at begrænse vores mobilitet. Vi kan selvfølgelig træne derhjemme, selvom fitnesscentrene er lukkede, men det er ikke alle, der har nok plads. Ligeledes kan det være vanskeligt at finde motivationen til det.

Mange af os bruger meget tid på at gå hver dag under vores almindelige rutiner, hvad enten det indebærer at gå på arbejde, gå ud at handle eller bare gå en tur i naturen. Corona-krisen har dog fået nogen af os til at tilbringe ekstra meget tid derhjemme, hvor vi bruger meget af tiden på at sidde eller ligge ned. 

Mange af dem, som arbejder hjemmefra i disse tider, har også ændret deres påklædningsvaner. Når vi er derhjemme, bruger vi sjældent de sko, som vi normalt ville i løbet af en almindelig dag. Selvom det måske virker fjollet, så vænner vores fødder altså sig til at have dem på.

Fodterapeuter siger, at det aldrig er en god idé at have det samme fodtøj på stort set hele tiden. Det samme gælder med hensyn til bare fødder. Det er helt naturligt at være barfodet, men det er nemmere at komme til skade eller at få kolde fødder.

Fødder med smerter

Hvad er problemet med skader?

Selvom de fleste fodskader, der muligvis kan opstå under corona-karantænen, ikke er alvorlige, så kan der være visse situationer, der kræver særlig opmærksomhed. Ældre mennesker og diabetikere skal for eksempel være ekstra forsigtige. 

Diabetesfod er en tilstand, der som regel dukker op hos patienter, der længe har haft diabetes eller dårlig glukosekontrol. Det består af et tab af følsomhed i denne del af kroppen, og det kan forværre eventuelle skader.

Der er også andre skader, du skal tage højde for. Ethvert slag mod foden under corona-karantænen kan forårsage brud eller muskelproblemer. Vi skal også fremhæve nedgroede storetåsnegle, hvilket kan forårsage meget smerte og endda betændelse i foden.

Læs også: Mange sundhedsarbejdere bliver smittet med COVID-19

Kvinde strækker ud i foden

Tips til fodpleje under corona-karantænen

For at forhindre eventuelle problemer med fødderne under corona-karantænen er der nogle yderst simple foranstaltninger, som vi kan implementere. Først og fremmest vil det være en god idé at udføre en eller anden form for daglig træningsrutine

Der er mange nemme og sjove måder, du kan træne på i hjemmet. Du vil være i stand til at finde forskellige videoer på nettet samt i træningsapps. Du kan endda lave din egen personlige og skræddersyede rutine, der opfylder alle dine krav.

Det er også en god idé at skifte dine sko mindst et par gange om dagen, hvis det er muligt. Vælg behagelige sko såsom sneakers eller andre hverdagssko. Dette forhindrer dine fødder i at blive uvante til dit fodtøj.

Afslutningsvis er det yderst vigtigt at følge gode hygiejnevaner og forsøge at bruge strømper og sko, der giver fødderne mulighed for at ånde. Vores fødder er en meget vigtig del af kroppen, så derfor skal vi være særligt opmærksomme på fodpleje under corona-karantænen.

  • 6 ejercicios para fortalecer tus pies en el confinamiento – Running. (n.d.). Retrieved April 27, 2020, from https://running.es/6-ejercicios-para-fortalecer-tus-pies-en-el-confinamiento/
  • ¿Descalzo o con zapatillas por casa? Confinamiento y pies. (n.d.). Retrieved April 27, 2020, from https://www.sabervivirtv.com/actualidad/confinamiento-calzado-descalzo-zapatillas-dolor-pies-casa_4108
  • Cómo cuidar nuestros pies durante el confinamiento. (n.d.). Retrieved April 27, 2020, from https://16cimas.es/pies-confinamiento/