Baby blues: Hvad er det, og hvordan man behandler det?
Barselsblues kaldes også baby blues. Det er et fænomen, der især forekommer hos nybagte mødre. Det består af en psykologisk episode med tristhed og en følelse af at være overvældet. Den er kortvarig, men hvis den ikke behandles, kan den føre til en fødselsdepression.
At få et barn er en oplevelse, der kræver en stor tilpasning. Der sker ændringer i alle livets aspekter, begyndende med ens fysiske udseende.
Det anslås, at op mod 80 % af mødrene oplever barselsblues. Episoden begynder normalt mellem den tredje og femte dag efter fødslen. Den varer fra et par timer til et par uger.
Hvad er baby blues?
Baby blues er en følelsesmæssig tilstand, der opstår efter fødslen, som følge af de hormonelle og psykologiske ændringer, der sker i denne fase.
Kvinder beskriver det som “en rutsjebane af følelser”. Selv om der er glæde over at have født, er der også en følelse af, at alt er meget overvældende.
Fra et klinisk synspunkt er barselsblues en tilstand, der ikke kræver behandling. Det er en normal reaktion på de tilpasningsmæssige udfordringer, der følger med at få et barn. Den bør dog overvåges for at sikre, at den ikke udvikler sig til en fødselsdepression.
Den væsentligste forskel mellem barselsblues og fødselsdepression er, at barselsblues er forbigående og ikke gør moderen uarbejdsdygtig. Ved depression er symptomerne derimod intense og har en tendens til at forværres, hvilket kræver professionel hjælp.
Symptomer
Barselsblues begynder normalt med en følelse af melankoli og tristhed, som ofte fører til gråd. Der er også irritabilitet og humørsvingninger uden nogen åbenlys grund.
Moderen kan føle, at hun ikke er i stand til at tage sig tilstrækkeligt af sit barn, eller at hun ikke har kræfter til at klare alt det, der venter forude. Dette er ofte ledsaget af symptomer som f.eks:
- Angst.
- Et ønske om at løbe væk.
- Tab af appetit.
- Ekstrem træthed.
- Angst og ængstelse.
- Søvnløshed eller problemer med at sove godt.
- Utilfredshed med sig selv og usikkerhed.
Det anslås, at 10-15 % af de mødre, der oplever barselsblues, vil udvikle en fødselsdepression. Dette er normalt, når symptomerne er meget intense eller varer ved længere end 3 uger efter fødslen.
Årsager
Videnskaben kender ikke de nøjagtige årsager til barselsblues, men det er klart, at hormoner spiller en meget vigtig rolle i denne tilstand. Der sker store ændringer under graviditeten, men også under fødslen og efter fødslen.
Efter fødslen sker der et pludseligt fald i østrogen- og progesteronniveauet. Der er også ændringer i prolaktin og serotonin. Man mener, at dette spiller en rolle for fænomenet, men der er ikke tilstrækkelig dokumentation for at bekræfte dette.
Barselsblues synes også at være påvirket af de høje krav i den umiddelbare postpartumperiode. Der er ændringer på det personlige og sociale niveau og i parforholdet. Alt dette er overvældende, især for mindre fleksible mennesker.
På den anden side kan der være en betydelig kontrast mellem forventninger og virkelighed. Der er mange myter omkring moderskabet. Det er ofte idealiseret, og moderen føler sig ofte presset til at føle sig på en bestemt måde.
Hvordan håndterer man det?
Den bedste måde at håndtere barselsblues på er ved at have realistiske forventninger til perioden efter fødslen. Ja, det er vidunderligt at have født, men det er også meget krævende, og det tager tid at komme i kontakt med barnet og den nye situation.
Moderen har ret til at opleve nogle forskellige følelser i forbindelse med denne oplevelse. Det er vigtigt at give sig selv lov til at føle noget, som måske virker upassende for andre.
Det er ikke en let fase, og der er ingen grund til at lade som om, at det er det.
Støtte og forståelse fra din partner er vigtigt. Det hjælper også at overveje følgende retningslinjer:
- Forstå, at det er noget midlertidigt. Nogle gange ser det ud, som om det ikke er det, men det er det. Disse følelser vil fortage sig.
- Hvil dig så meget som muligt. God hvile hjælper til at klare disse episoder på den bedst mulige måde.
- Opbyg rutiner. Rutiner hjælper hormonniveauerne med at normalisere sig. De giver dig også en følelse af større kontrol.
- Bed om hjælp. Venner kan være til stor hjælp under barselsblues, og det samme gælder familie og kære.
- Del erfaringer med andre mødre. Det er en glimrende måde at afmystificere mange aspekter af moderskabet på.
- Stil ikke for store krav til dig selv. Dette er ikke tiden til at være perfektionister og forsøge at få alt til at køre som smurt. Det er bedre at slappe af og være fleksibel.
- Tillad dig selv nogle luner. Små nydelser, såsom et lækkert måltid, at se en film eller gå en tur, er en god måde at komme over de negative følelser på.
At give dig selv nogle godbidder kan være en måde til at slappe af fra presset fra de nye forpligtelser, der følger med moderskabet.
Vær opmærksom på baby blues
Desværre bemærkes baby blues sjældent af personerne omkring dig. Det er meget almindeligt, at disse episoder opleves i stilhed, selv med kritik eller misbilligelse.
Det er meget vigtigt for mødre at være opmærksomme på symptomerne på barselsblues og lære at identificere, hvornår de er normale, og hvornår de kan være tegn på en fødselsdepression. Rådgivning er altid en mulighed.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Iturrospe, C. V. A. G. (1997). Disforia posparto: analisis de los factores psicosociales de riesgo (Doctoral dissertation, Universitat de València).
- Rodríguez, S. (2010). Anatomía de… tener un hijo. Fotogramas & DVD: La primera revista de cine, (2006), 38-39.
- Faisal-Cury, A., Menezes, P. R., Tedesco, J. J. A., Kahalle, S., & Zugaib, M. (2008). Maternity “blues”: prevalence and risk factors. The Spanish journal of psychology, 11(2), 593-599.
