Blødning i glaslegemet: Symptomer, årsager og behandling

Blødning i glaslegemet er en blødning med forskellige grader af sværhedsgrad. Nogle gange forsvinder den spontant igen.
Blødning i glaslegemet: Symptomer, årsager og behandling
Leonardo Biolatto

Bedømt og godkendt af læge Leonardo Biolatto.

Skrevet af Edith Sánchez

Sidste ændring: 22 januar, 2023

Blødning i glaslegemet er blødning, der opstår i den del af øjet, som kaldes glaslegemet. Det er et flydende, geléagtigt område mellem nethindens indre overflade og linsens bageste side. Dette forårsager pludselige abnormiteter i synet.

Eksperter anslår, at det forekommer hos 7 ud af hver 10.000 mennesker. Det kan have forskellige grader af alvorlighed. Nogle gange kræver det ikke behandling, men ved andre lejligheder kan det kræve operation.

Blødning i glaslegemet forårsager nogle gange kun sløret syn, selv om det også forårsager forekomsten af pletter i synsfeltet. I de alvorligste tilfælde resulterer det i et fuldstændigt tab af synet.

Hvad er blødning i glaslegemet?

Blødning i glaslegemet er tilstedeværelsen af blod i et hulrum i øjet, der er fyldt med glaslegeme. Sidstnævnte er en væske, der består af 99 % vand plus små mængder kollagen, hyaluronsyre, glukose, natrium, kalium, klor og proteiner.

Glaslegemet fylder to tredjedele af øjets samlede volumen. Det ser gennemsigtigt og geléagtigt ud.

Når der er blod til stede, mister det sin gennemsigtighed, og det hindrer lysets indtrængning. Som følge heraf opstår synsforstyrrelser.

Blødning i glaslegemet kan være af to typer:

  • Intravitreal: Når blødning opstår inde i glaslegemet, i det rum, hvor glaslegemet er. Det er den lidelse, artiklen her handler om.
  • Retrovitreal eller subhyaloid: Når det sker i rummet mellem glaslegemet og nethinden. Den klassificeres normalt i en anden kategori end Blødning i glaslegemet.

Symptomer

Det karakteristiske symptom på denne type blødning er tab af synsstyrke på kun det ene øje og uden smerte, som opstår pludseligt og udvikler sig inden for få minutter. Afhængigt af blødningens intensitet vil der enten være delvist eller fuldstændigt tab af det normale syn.

Af og til oplever de ramte personer fotopsi, som er lysglimt. De er også kendt som okulære fosfener. Der kan også forekomme miodesopsier, som er små mørke figurer, der svæver i synsfeltet.

I alvorlige tilfælde kan blødning i glaslegemet føre til grøn stær. Dette skyldes, at blodet blokerer en naturlig afløbsvej i øjet, kaldet trabekelværket.

Kvinde får foretaget synsprøve efter blødning i glaslegemet

Pludseligt tab af synet på kun det ene øje er et klassisk symptom ved denne tilstand.

Årsager til blødning i glaslegemet

Blødning i glaslegemet har mange forskellige årsager. Den mest almindelige er diabetisk retinopati, en øjensygdom forårsaget af diabetes.

Denne sygdom medfører, at der vokser unormale blodkar i nethinden. De går let i stykker og transporterer blod ind i glaslegemet.

Proliferativ diabetisk retinopati (som fremmer væksten af nye unormale blodkar) er årsag til ca. 50 % af alle tilfælde af blødning i glaslegemet. De næste 5 mest almindelige årsager til denne tilstand er følgende:

  • Løsrivelse af nethinden.
  • Løsrivelse af det bageste glaslegeme.
  • Obstruktion af den centrale nethindeåre.
  • Hypertensiv retinopati.
  • Medfødt retinoschisis.

95 % af de spontane tilfælde skyldes disse årsager. De resterende 5 % kan skyldes betændelse (uveitis) eller en øjentumor. Blødning i glaslegemet kan også skyldes traumer eller operationer i øjet.

Diagnose

I princippet diagnosticeres blødningen ved at tale med patienten og udføre en grundig oftalmologisk undersøgelse. Her tages der hensyn til fundus og synsstyrken.

Hvis blødningen er meget omfattende, kan der bestilles en okulær ultralydsundersøgelse for at udelukke eller bekræfte nethindeløsning. Der bør også foretages kontrol af øjentrykket med henblik på grøn stær.

I nogle tilfælde udføres der røntgenundersøgelse eller CT-scanning (computertomografi). Blodprøver og undersøgelse af det andet øje er også almindelige.

Behandling af blødning i glaslegemet

Behandlingen afhænger af årsagen. I første omgang er det normalt at vente ved at holde personen under observation.

Mange af disse tilfælde forsvinder spontant 2 til 3 måneder efter episoden.

Foranstaltninger som f.eks. følgende kan anbefales:

  • Sovende med hovedet hævet. Dette hjælper med at reducere ophobningen af blod i øjet.
  • Ikke at løfte tunge genstande eller udføre anstrengende aktiviteter.
  • Undgå brug af aspirin og antikoagulanter.
  • Få en opfølgende ultralydsundersøgelse hver 4. uge.

Hvis blødningen ikke spontant genopstår, eller hvis der er retinal involvering, er det nødvendigt med operation, Dette kaldes en vitrektomi. Under dette indgreb fjernes al glaslegemet fra øjet og erstattes med en saltvandsopløsning.

Hvis blødningen er meget kraftig, men der ikke er nogen nethindeløsning, kan man anvende kryoterapi eller laserbehandling. Disse procedurer hjælper med at standse blødningen eller fjerne blodet. En lasermetode kaldet panretinal fotokoagulation forhindrer genblødning og reproliferation i tilfælde af diabetisk retinopati.

Kvinde har betændelse i øjet

Kan det forebygges?

Denne type blødning kan ikke altid forebygges, men der er nogle foranstaltninger, der hjælper med at reducere risikoen. For eksempel at besøge øjenlægen regelmæssigt, at kontrollere sukkerniveauet i blodet, hvis man har diabetes, og at beskytte øjnene ved aktiviteter, der kan udsætte dem for risiko.

I tilfælde af symptomer er det bedst at kontakte en læge hurtigst muligt. Hvis du allerede er blevet diagnosticeret med denne tilstand, bør du forblive opmærksom på eventuelle ændringer og altid få foretaget de periodiske tjek.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Ferreiro, A. S., & Bellido, L. M. (2014). Hemorragia subhialoidea macular, tratada mediante ruptura de la hialoides posterior con láser YAG en un síndrome de Terson. Archivos de la Sociedad Española de Oftalmología, 89(2), 62-65.
  • Padilla, J. S. (2016). Miodesopsias (o moscas flotantes). Revista Médica de Costa Rica y Centroamérica, 73(620), 525-527.
  • Fernández, J. M. F., López, J. Á. F. V., Rodriguez, J. C., & Sánchez-Salorio, M. (1988). Tratamiento de la hemorragia vítrea diabética mediante criocoagulación panretiniana. Archivos de la Sociedad Española de Oftalmologia, 54(6), 819-828.
  • Sarabia, César Pineda, Xóchitl Josefina Zarco Vite, and María Luisa Ruiz Morales. “Retinopatía diabética, una complicación descuidada.” Atención Familiar 25.2 (2018): 83-85.
  • Alba-Linero, C., et al. “Vitrectomía diagnóstica: serie de casos en un centro de referencia.” Archivos de la Sociedad Española de Oftalmología 94.11 (2019): 529-535.
  • Esmerado, C., et al. “Fotocoagulación panretiniana y tratamiento antiangiogénico en la retinopatía diabética proliferativa.” Annals d’oftalmologia: òrgan de les Societats d’Oftalmologia de Catalunya, Valencia i Balears 23.1 (2015): 5.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.