Empirisme og rationalisme: Forskelle, fordele og ulemper

Empirisme og rationalisme er to modstridende filosofiske strømninger, der forsøger at forklare videns oprindelse og natur.

Inden for filosofien er der to modstridende strømninger, der forsøger at forklare den menneskelige videns oprindelse og natur: Empirisme og rationalisme. Det første perspektiv forsvarer den holdning, at erfaring og beviser er den vigtigste kilde til viden, mens det andet perspektiv fremhæver fornuftens og intellektets rolle.

Begge strømninger har været fremherskende inden for epistemologien (den gren af filosofien, der studerer viden), og mange kendte filosoffer har taget stilling til den ene eller den anden. Nedenstående vil vi se på, hvad de består af, hvordan de adskiller sig fra hinanden, og hvilke styrker og svagheder de hver især tilbyder.

Empirisme og rationalisme: Hvad består de af?

Før vi definerer hver enkelt af dem, er det vigtigt at huske på, at der inden for begge positioner er forskellige teorier og eksponenter, hvis idéer om tilegnelse af viden og forståelse af virkeligheden ikke er helt ens.

For eksempel er Descartes’ rationalisme ikke den samme som Spinozas eller Leibniz’. Ligesom Humes empirisme ikke er den samme som Berkeleys. Men selv om der er forskelle i idéerne om tilegnelse af viden og forståelse af virkeligheden, er de ikke helt ens.

På trods af disse forskelle i idéer inden for den samme strømning har teorierne principper til fælles, som gør det muligt at klassificere deres tilhængere som empirister eller rationalister.

Empirisme

Empirisme er den filosofiske strømning, der forsvarer, at erfaring og beviser (især sanseopfattelse) er den vigtigste kilde i dannelsen af idéer og tilegnelsen af viden.

Derfor antager den, at det menneskelige sind fødes som en tabula rasa, der fyldes med viden, efterhånden som det forholder sig til sine omgivelser og har erfaringer med virkeligheden. De mest indflydelsesrige moderne empirikere var John Locke, George Berkeley, David Hume og Francis Bacon.

Rationalisme

Rationalismen forsvarer, at fornuften og det menneskelige intellekt er den vigtigste måde at opnå viden på. Den hævder, at oplysninger, der er erhvervet gennem sanserne (erfaring), altid er misvisende.

Ligeledes postulerer den, at mennesket kommer til verden med medfødte idéer og sandheder (leveret af Gud eller guddommelighed), som kendes gennem fornuften og ikke gennem erfaring.

Den største repræsentant for rationalismen var René Descartes, som skabte en rationel metode til at få adgang til sandheden. Han lagde også stor vægt på matematik og geometri og betragtede dem som de bedste af alle videnskaber og filosofier på grund af deres nøjagtighed.

Blandt de mest indflydelsesrige moderne rationalister er også Christian Wolff, Baruch Spinoza og Gottfried Leibniz.

Forskelle mellem empirisme og rationalisme

Lad os nu se på, hvad der er de vigtigste forskelle mellem empirisme og rationalisme:

• Empirismen baserer sand viden på erfaring og beviser, mens rationalismen baserer den på fornuft og forståelse.
• Rationalismen beskæftiger sig med mentale processer og organiserende principper. Empirismen er derimod forbundet med sanseoplevelser og associationsprincipper.
• Rationalismen hævder, at der findes medfødte idéer, som afslører sandheden for os (f.eks. matematik). Empirismen hævder, at det menneskelige sind kommer til verden som en tabula rasa (en ren tavle).
• For rationalisterne er menneskets evne til at kende sandheder ubegrænset, da fornuften allerede besidder alle sandheder, og subjektet skal blot opdage dem. Empiristerne antager derimod, at evnen til at vide er begrænset, netop på grund af den menneskelige forståelses begrænsninger.
• I rationalismen er den metode, der er fremherskende for at få adgang til sandheden, deduktiv. Den går fra det generelle til det partikulære. I empirismen er den fremherskende metode derimod induktiv, idet den genererer generelle konklusioner ud fra særlige tilfælde.
• Matematikken betragtes som et paradigme for rationalistisk viden. Den eksperimentelle videnskab er empirismens paradigme.
• Rationalisme er normalt forbundet med teori, mens empirisme er forbundet med erfaringer.

Fordele og ulemper ved empirisme

Som enhver filosofisk strømning har empirismen sine styrker og svagheder. En af dens styrker er, at eksperimentering under normale omstændigheder er den mest pålidelige metode til at påvise, om et fænomen gentager sig selv. Vi kan således afgøre, om dets forekomst skyldes bestemte love, eller om det er sket ved et tilfælde.

Empirismens største svaghed er imidlertid, at den menneskelige opfattelse ikke er universel. Det vil sige, at det, som en person opfatter som sandt, kan være forkert for en anden.

For eksempel kan en genstand for en person være rød, men for en anden person, der lider af farveblindhed, kan den samme genstand være grøn. Betyder dette, at tingenes virkelighedsstatus kan ændre sig inden for en anden perceptuel ramme?

Den menneskelige opfattelse kan også påvirkes af eksterne faktorer. F.eks. kan det samme eksperiment under forskellige betingelser give forskellige resultater, uden at forskeren er klar over det.

Fordele og ulemper ved rationalismen

En af rationalismens største styrker er dens evne til at identificere de forud eksisterende generelle principper bag hvert enkelt fænomen. Disse er uafhængige af perception og individuel viden. F.eks. tyngdeloven.

Rationalismens store svaghed er imidlertid fornuftens tendens til at skabe menneskelige misforståelser. Hvis dette ikke var tilfældet, ville videnskabsmænd ikke ty til eksperimenter for at bekræfte deres hypoteser.

Empirisme og rationalisme: Kan de supplere hinanden?

Empirisme og rationalisme er to holdninger, der kan supplere hinanden, således at de hver især kan reducere den andens mangler. Faktisk har filosoffer som Immanuel Kant forenet begge strømninger i deres teorier og bekræftet, at både sanseoplevelser og ræsonnement er nødvendige for at forstå verden.

I dag bruger alle videnskaber både eksperimenter og forstand til at bevise sandheder og opstille love. Derfor er begge dele nøgleelementer for at opnå sand viden.