Francis Bacon: Bidrag til filosofi og moderne videnskab

Francis Bacon var en engelsk tænker fra den moderne tidsalder. Han ses som grundlægger af filosofisk empirisme og eksperimentel videnskab.

Francis Bacon (1561-1626) var en fremtrædende engelsk tænker fra den moderne tidsalder, der betragtes som grundlæggeren af filosofisk empirisme og eksperimentel videnskab. Han var filosof, politiker, advokat og forfatter.

Hans værker markerede et vendepunkt i den vestlige tankegang og den moderne videnskabs historie. Nedenstående er en kort beskrivelse af hans liv og vigtigste bidrag.

En kort biografi om Francis Bacon

Francis Bacon blev født den 22. januar 1561 i London (England). Han var søn af Sir Nicholas Bacon, en høj magistrat i dronning Elizabeth I’s regering, og Anne Cooke Bacon, en af datidens mest oplyste og kultiverede kvinder.

I de første år af hans liv opdragede hans mor ham efter puritanske og calvinistiske principper. Senere i sin ungdom blev han uddannet på Trinity College, Cambridge, og på det prestigefyldte Gray’s Inn i London. Dette gjorde det muligt for ham at blive medlem af det britiske parlament i 1584.

Politisk karriere og resultater

Det siges, at dronning Elizabeth I ikke var særlig glad for ham. Derfor menes det, at hans politiske karriere begyndte at blomstre, da kong James I overtog magten i 1603, som dog værdsatte Bacon og betragtede ham som en af sine yndlingslærde.

Under James I’s regeringstid fik Bacon stigende stillinger og hædersbevisninger som Royal Lord Advocate (1607), Solicitor General (1613), Attorney General (1615), medlem af Privy Council (1616), justitsminister (1617), Lord Keeper of the Seal og endelig Lord Chancellor (1618). Desuden fik han titlen som baron af Verulam og viscount af St. Albans.

Francis Bacon var involveret i politiske intriger, der beskyldte ham for at bringe kongen i miskredit. Derfor blev han i 1621 beskyldt for korruption og mishandling af sine underordnede. Det lykkedes ham dog at slippe for disse lumske anklager og han kunne udelukkende hellige sig sine filosofiske og videnskabelige værker.

Francis Bacon var en fremtrædende skikkelse i Londons politik.

Francis Bacon: Vigtigste bidrag

Selv om Francis Bacons politiske karriere endte i vanære, forblev han indflydelsesrig gennem sine værker, især som filosofisk fortaler og udøver af den videnskabelige metode under den videnskabelige revolution.

Francis Bacons bidrag kan sammenfattes på fire områder: Litterært, politisk, filosofisk og videnskabeligt. Nedenstående vil vi opsummere de mest relevante af dem.

Introduktion af essayet som litterær genre

Francis Bacon betragtes ofte som essayets fader. Selv om essayet først dukkede op i 1580 med et værk af den franske forfatter Michel de Montaigne, var det Bacon, der populariserede denne litterære genre i 1597, da han skrev sine berømte Essays on Morals and Politics.

Disse skrifter opnåede stor popularitet takket være deres enkle stil uden sproglig udsmykning, som behandlede offentlige eller private spørgsmål, analyseret fra forskellige perspektiver.

Forslag om en praktisk filosofi

Francis Bacon kritiserede kraftigt den antikke filosofi, især den græske. For han mente, at denne tankegang ikke havde nogen anvendelse i hverdagen, og at den på ingen måde var nyttig. Dette var på trods af, at de fleste professorer og tænkere på den tid studerede Aristoteles’ idéer, som om de var absolutte sandheder.

Derfor påtog hans sig opgaven at erstatte den klassiske filosofis idéer (baseret på logiske og filosofiske argumenter uden praktisk værdi for menneskelivet) med et nyt korpus af studier og videnskabelig viden (baseret på eksperimenter og observationer).

Reformulering af den videnskabelige metode

Francis Bacon omorganiserede den videnskabelige metode, der dominerede hans tid, og som var stærkt påvirket af Aristoteles’ filosofiske idéer om naturstudier. Ifølge Bacon var den aristoteliske teori kun god til mundtlige diskussioner.

På denne måde forsvarede den moderne filosof, at den menneskelige tanke burde anvende effektive instrumenter til at beherske naturen, hvilket Aristoteles havde forsømt. Disse “instrumenter” er eksperimenterne, som fortolker og former dataene.

Derfor foreslog han den induktive eksperimentelle metode som kilden til al videnskabelig viden. Denne metode består i at observere og analysere naturens særlige kendsgerninger eller fænomener og derfra formulere universelle love, der forklarer de observerede mønstre.

Bacon gik også ind for, at alle videnskabsmænd skulle fjerne den forudfattede opfattelse af verden. Derfor bør de være skeptiske. Det indebærer, at de ikke skal acceptere forklaringer, der ikke kan bevises ved observation og fornuftig erfaring.

Som vi kan se, repræsenterede den metode, som Bacon foreslog, et grundlæggende fremskridt for den moderne videnskab, da den fremmede formuleringen af mere hensigtsmæssige videnskabelige hypoteser og en eksperimentel tilgang til virkeligheden.

De nuværende eksperimenter skyldes i høj grad denne tænker.

Grundlaget for den filosofiske empirisme

Bacon anses for at være faderen til den moderne empirisme, idet han fastholdt, at kilden til al viden er sanserne, og at undersøgelsesobjektet er naturen (materien), som har forskellige kvaliteter og former, fordi den er i konstant bevægelse.

For Bacon er sanserne ufejlbarlige. Derfor må al viden baseres på en rationel analyse af de data, som erfaringerne giver.

Francis Bacon: Faderen til den moderne videnskab

Francis Bacon var en af de mest revolutionerende personer i den moderne tidsalder. Hans syn på viden og natur lagde grunden til etableringen af en videnskab baseret på eksperimenter. Den er uundværlig i dag.