Hvad sker der, når man holder sig for længe?

Når man holder sig for længe, kan toksiner ophobe sig, som man burde have udskilt. Det kan føre til uønskede infektioner.
Hvad sker der, når man holder sig for længe?
José Gerardo Rosciano Paganelli

Bedømt og godkendt af læge José Gerardo Rosciano Paganelli.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Alle har på et eller andet tidspunkt været nødt til at holde sig længe. Det meste af tiden er man i en situation, hvor det er umuligt at finde et toilet. Eller man er midt i en forpligtelse på arbejdet, som afholder en fra at gå på toilettet på det rigtige tidspunkt. Men prøv ikke at gøre det til en vane, for det kan få konsekvenser. Her er hvad, der sker med ens krop, når man holder sig for længe:

Konsekvenser af at man holder sig i for lang tid: Urinvejsinfektioner

Hvis man holder sig for længe kan man få en slem urinvejsinfektion

Hvis man er den type person, som har tendens til regelmæssigt at holde sig længe, når man er steder som for eksempel ens arbejdsplads, så vær forsigtig.

Én af konsekvenserne er urinvejsinfektioner. Og det har i dette tilfælde nemt ved at føre til en bakteriel infektion, som vil påvirke ens urinrør.

Grunden er simpel: urin indeholder bakterier. Hvis de er i blæren i lang tid, kan det føre til en infektion.

Nyresten

nyrer

Nogle personer er tilbøjelige til at udvikle nyresten. Hvis det er dig, og du ofte holder dig længe, så gør du kun situationen værre.

Små nyresten kan normalt blive udskilt med urinen, så længe de er meget små. Hvis de vokser sig større, kan de dog ikke blive udskilt på denne måde, men kræver i stedet en operation.

For at forebygge nyresten er det vigtigt, at man drikker masser af vand og går på badeværelset, når ens krop beder om det. Sådan kan man kan fjerne eventuelle rester, som er i nyrerne, uden at gøre situationen værre.

Blærebetændelse

blaerebetaendelse

Hvis man modstår sin tissetrang, vil væggene i blæren blive betændte. Det vil resultere i en tilstand kaldet blærebetændelse.

Hvis man oplever smerter i underlivet, og der kun kommer en lille mængde ud, når man tisser, bør man nok gå til en læge. Dette er de typiske symptomer, der viser, at man døjer med blærebetændelse.

Hævet blære

ubehag

Selvom det måske ikke virker sådan, så har blæren en begrænset kapacitet. Og hvis man holder sig, kan det få blæren til at hæve op.

Ens blære kan indeholde omkring 7 dl væske. Hvis man drikker meget, og man ikke har mulighed for at komme på badeværelset i en nær fremtid, kan blæren måske ikke indeholde det hele.

Dette er en virkelig nyttig ting at huske, hvis man er på arbejde eller har vigtige møder at tage til, og så videre.

Når ens blære er fyldt, er der modtagere i hjernen, som er ansvarlige for at sende signaler, der fortæller en, at man bliver nødt til at gå på toilettet. Og hjernen selv kan udløse vandladning, hvis det er nødvendigt.

Hjernen er programmeret til at give slip på tissen hellere end at lade blæren udvide sig.

Andre skadelige bivirkninger

feber

Hvis man ofte holder sig længe, vil man opleve et antal bivirkninger. Det er nogle, som man måske ikke forbinder med det, men der er en sammenhæng.

Retur fra blæren og urinrøret

Dette er måske den mest alvorlige bivirkning. Hvis man udholder sin tissetrang for længe, vil kroppen til sidst ikke udskille det. I stedet vil den sende urinen retur til urinrøret og nyrerne. Det kan forårsage alvorlige infektioner.

Først vil man have en normal trang til at tisse i lang tid. Og urinen vil blive opbevaret i blæren. Men det vil til sidst blive sendt retur, hvis man ikke går på toilettet i tide. Det kan kun forårsage sundhedsproblemer.

Hævelse af maven

haevelse

Hvis man ikke fjerner urinen, vil man have en oppustet og ubehagelig følelse.

Udover det vil ens krop blive vant til gradvist at tilbageholde disse væsker i større og større mængder. Og man vil ikke være i stand til at gå på toilettet så nemt, som man tidligere kunne.

Væskeretention kan udover at forårsage ubehag også forårsage infektioner. Så det er bedst bare at gå på toilettet, når man føler trangen til det.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Al-Badr, A., & Al-Shaikh, G. (2013). Recurrent urinary tract infections management in women: A review. Sultan Qaboos University Medical Journal, 13(3), 359–367
    ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3749018/
  • Matlock, K. A., Tyroch, A. H, Kronfol, Z. N., McLean, S. F., & Pirela-Cruz, M. A. (2013, June). Blunt traumatic bladder rupture: A 10-year perspective. Am Surgery, 79(6), 589-593
    ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23711268
  • Selius, B. A., & Sbedi, R. (2008, March 1). Urinary retention in adults: Diagnosis and initial management. American Family Physician, 77(5), 643-650
    aafp.org/afp/2008/0301/p643.html

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.