Årsager til, at hjernen dissocierer, og hvornår vi skal søge hjælp

Hvad er årsagen til, at hjernen dissocierer? Få svaret her. Find også ud af, hvornår du skal søge professionel hjælp.
Årsager til, at hjernen dissocierer, og hvornår vi skal søge hjælp
Diego Pereira

Bedømt og godkendt af læge Diego Pereira.

Sidste ændring: 09 juni, 2023

Hvad er årsagen til, at hjernen dissocierer? For at kende svaret skal vi have en forståelse af, hvad dissociation egentlig betyder. Det er faktisk en tilstand af løsrivelse eller afbrydelse af forbindelsen til verden omkring os.

Dette omfatter diskontinuitet af tanker, nulopfattelse af eksistens og forsvinden af minder. Med andre ord er kroppen der, men sindet er der ikke. Selv om dette ikke er et tegn på et alvorligt helbredsproblem, advarer det nogle gange om, at det er på tide at søge hjælp hos en specialist. Lad os se på, hvorfor det sker, og hvordan man undgår det.

Hvad er grunden til, at hjernen dissocierer?

Hvorfor hjernen dissocierer, besvares ud fra flere forskellige perspektiver. Sandheden er, at det kan opstå som en forsvarsmekanisme, når der er for mange belastende situationer, da kroppen beslutter sig for at sætte sig selv i “hvile”-tilstand.

Til gengæld sker en sådan isolation også normalt, når hjernen antager, at kroppen er i stand til at overholde den aktivitet, der udføres, uden aktivt at tænke over, hvad der sker.

For eksempel er dette en situation, der kan opstå, når vi er i et møde, og vi efter et par minutter indser, at vi ikke kan huske, hvilke punkter der blev diskuteret eller de beslutninger, der blev truffet. På denne måde har hjernen afbrudt forbindelsen eller brugt “autopilot” for at imødegå omgivelsernes krav.

Lad os, når vi har forstået ovenstående, se på de vigtigste udløsende faktorer for dissociation.

1. Informationsoverbelastning fører til, at hjernen dissocierer

I begivenheder, hvor en stor mængde oplysninger skal behandles på kort tid, når hjernen et punkt med overbelastning. Derefter går tankerne tabt i form af fordybelse, og der opstår hvile.

Situationer med disse karakteristika bliver gunstige, når det er en god idé at lade kroppen flyde. Det kan f.eks. ske under dans, hvor trinene allerede er lært og formår at flyde naturligt uden absolut koncentration om hvert eneste detaljerede træk.

Vi tror, at du måske også vil være interesseret i at læse dette: 10 vigtige aspekter for en sund hjerne

2. Stress gør, at hjernen dissocierer

Kvinde ved skrivebord oplever, at hjernen dissocierer
I arbejdssammenhænge kan stress være den perfekte udløser for at lade hjernen dissociere.

Følelsesmæssige forstyrrelser, der kommer som følge af pludselige problemer, kan generere en masse stress, som vi ikke ved, hvordan vi skal håndtere. Vi finder dog ofte en vis ro i forbindelse med sporadiske forfald, men vi forstår ikke hvorfor.

Svaret er, at en dissocieringshændelse sker som en slags “bedøvelse” for virkeligheden. Ligeledes er der mere alvorlige hændelser for at komme ud af stress, der fremmer en enorm isolation af sind og krop. Faktisk påvirker dette endda centralnervesystemet.

3. Ikke at få nok søvn

Utilstrækkelig hvile i længere tid gør nogle mennesker mere tilbøjelige til, at hjernen dissocierer. Den mentale aktivitet mindskes af manglende søvn. Derfor kan “sluk-knappen” blive tændt i uventede og endda farlige situationer.

Er dissociation en dårlig ting?

Om dissociation er en dårlig ting eller en god ting afhænger af situationen, da det kan ses gennem to briller. Vi starter med den positive prisme, hvor zoneinddeling tillader kreativitetsrelaterede aktiviteter at flyde. Handlinger som at tegne og danse opnår en frakobling, der øger vores glæde ved dem.

Dissociation bliver negativ, når frakoblingen sker for at flygte fra situationer, der skal løses, som f.eks. familieproblemer eller diskussioner i parforholdet, der ender med at blive hængende i luften. Den bliver også skadelig, når den opstår på grund af overdreven selvtillid under en aktivitet, der ser ud til at være kontrolleret, men som viser risici.

Hvornår skal du søge hjælp, når hjernen dissocierer?

Bilist sidder med telefon i hånden
Hvis dissociation er meget hyppig og fører til ændrede stemninger eller farlig adfærd, er det vigtigt at søge hjælp.

Ved at forstå, hvorfor hjernen dissocierer, og under hvilke omstændigheder det kan begynde at blive risikabelt, er det tid til at bestemme det rette tidspunkt at træde frem og søge hjælp.

Derfor er det værd at overveje at få fat i en professionel, når der opstår symptomer på depression, ADHD og andre tilstande, som f.eks:

  • Manglende evne til at bevare koncentrationen indtil afslutningen af enkle aktiviteter.
  • Vanskeligheder med at styre tiden på forskellige opgaver.
  • Manglende kontrol af følelser.
  • Ekstrem irritabilitet, når man står over for situationer, der tidligere var vante.
  • Selvmordstanker.
  • Episoder af selvskade.
  • Et dårligt humør, der ikke bliver bedre, som tiden går.
  • At være ude af stand til at opfatte en afbrydelse, efter at den er sket. Når det sker, er de berørte personer opmærksomme på det på grund af kommentarer fra folk omkring dem.

Er der nogen måde at undgå det på?

Relevansen af at vide, hvordan man kan identificere, hvorfor hjernen dissocierer, er, at der er måder at undgå det på. I den forstand kan man, hvis man bemærker, at situationen er begyndt at komme ud af kontrol, forsøge at undgå den ved at gøre følgende aktiviteter.

Grounding

Grounding består i at udføre handlinger, der sikrer din forbindelse med her og nu. Nogle foranstaltninger kan være at smage på et aromatisk stykke slik, at lade koldt vand dryppe på dine hænder og endda strække dig.

Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: De 10 bedste måder at bekæmpe træthed på

Åndedrætsøvelser

Det er åndedrætsøvelser, der øger koncentrationsniveauet. De består normalt i at give særlig opmærksomhed til ind- og udåndingerne, mens du sikrer, at du ikke mister fokus. Ved hvert nyt forsøg er målet at øge den tid, hvor man er fokuseret, inden man bliver dissocieret.

Aktiv lytning

Aktiv lytning er en teknik til at undgå mental vandring, når man modtager information i en klasse, en omfattende indikation eller en tale. Måden at udføre den på er ved at anvende ikke-verbale signaler (fagter, stillinger osv.), så der etableres en forankring med det øjeblik og de ord, der akkumuleres.

Forbedring af din livsstil er nøglen

Efter at have forstået, hvorfor hjernen dissocierer, og etableret det øjeblik, hvor vi skal søge ekstra støtte, er det eneste, der er tilbage, at gøre en indsats for at indlede ændringen. Det første skridt er at anerkende situationen.

Den grundlæggende anbefaling er at indføre en sund søvnplan og spiserutiner. Dette reducerer stressniveauet og har en positiv indvirkning på dissociation, der er forårsaget af problemer med følelsesmæssig overbelastning.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Krause-Utz A, Frost R, Winter D, Elzinga BM. Dissociation and Alterations in Brain Function and Structure: Implications for Borderline Personality Disorder. Curr Psychiatry Rep. 2017 Jan;19(1):6. doi: 10.1007/s11920-017-0757-y. PMID: 28138924; PMCID: PMC5283511.
  • Parra A. Interrelación entre disociación, absorción y propensidad a la fantasía con experiencias alucinatorias en poblaciones no psicóticas. 2007. Disponible en: https://doi.org/10.26439/persona2007.n010.934.
  • Serrano A, González H y Corbí B. Disociación, personalidad, sugestionabilidad, alexitimia y dificultades en la regulación emocional: un estudio correlacional. Clínica y Salud. 2016. Disponible en: https://doi.org/10.1016/j.clysa.2016.09.005.
  • Baird B y col. Inspirado por la distracción: la deambulación mental facilita la incubación creativa. 2012. Disponible en: https://doi.org/10.1177/0956797612446024.
  • Esterman M, Noonan S, Rosenberg M y DeGutis J. ¿En la zona o alejándose de la zona? Seguimiento de las fluctuaciones neuronales y del comportamiento durante la atención sostenida. 2013. Disponible en: https://doi.org/10.1093/cercor/bhs261.
  • Bremner JD. Traumatic stress: effects on the brain. Dialogues Clin Neurosci. 2006;8(4):445-61. doi: 10.31887/DCNS.2006.8.4/jbremner. PMID: 17290802; PMCID: PMC3181836.
  • Schalinski I, Schauer M y Elbert T. Escala de disociación de cierre (Shut-D), European Journal of Psychotraumatology.  2015. Disponible en: https://doi.org/10.3402/ejpt.v6.25652.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.