10 almindelige årsager til kløende ben, og hvad du kan gøre ved det

Kløende ben er en almindelig gene hos ældre mennesker. Derfor er det vigtigt at vide, hvad man skal gøre, når det opstår.
10 almindelige årsager til kløende ben, og hvad du kan gøre ved det
Maryel Alvarado Nieto

Skrevet og kontrolleret af læge Maryel Alvarado Nieto.

Sidste ændring: 16 september, 2022

Kløe er et hyppigt og irriterende problem hos ældre voksne. Det kan opstå af mange årsager, og selv om det kan være en godartet og let håndterbar lidelse, skyldes den nogle gange en mere alvorlig medicinsk lidelse, som kræver lægehjælp. Derfor er det nødvendigt at kende de vigtigste tilstande, der forårsager kløende ben.

Den ubehagelige fornemmelse forårsager en konstant kradsning af huden, hvilket kan forårsage sår, ar og endda infektioner af varierende grad. Ligeledes påvirker kløe eller pruritus folks livskvalitet ved at påvirke koncentrationen, produktiviteten og endda søvnen.

Derfor er det en god idé at få kendskab til nogle tips og behandlinger, der har vist sig at være effektive til behandling af kløende ben. Lad os se på det.

1. Tør hud

Inden for dermatologien er tør hud kendt som xerose. Det er en hudlidelse, hvor det mest overfladiske lag af huden (epidermis) er påvirket, hvilket mindsker dens grad af hydrering.

Selv om der er mange årsager til tør hud, involverer de en ændring af de beskyttende komponenter i hudens naturlige fugt, hvilket giver den et ru, revnet og skællet udseende. I sidste ende resulterer det i vedvarende og intens kløe.

Flere faktorer gør os disponeret for at lide af xerose, da de proportioner, som de stoffer, der findes i overhuden, skal holdes i, ændres. På grund af dette forringes barrierefunktionen, hvilket giver mulighed for et større vandtab gennem hudoverfladen.

Tør hud er den vigtigste årsag til kløende ben hos ældre voksne, men det kan forekomme i alle aldre.

Hvad kan man gøre ved tør hud?

For at mindske kløende ben forårsaget af xerose er det vigtigste at give huden mulighed for at rehydrere sig selv. For at gøre dette skal du ændre adfærd, hvilket omfatter forbedring af din kost.

Derudover anbefaler eksperter, at du tager korte brusebade, bruger lunkent vand og ikke-irriterende sæbe. Ligeledes er det nyttigt at anvende fugtgivende cremer efter badet, især hvis det gøres på våd hud.

Hvis disse anbefalinger ikke virker, kan der anvendes lokal behandling. Denne bør dog indeholde de vigtigste stoffer, der er involveret i opretholdelsen af hudens hydreringsgrad, blandt hvilke vi finder lipider.

Også glycerol kan være nyttigt for at håndtere kløe eller pruritus. Som det sidste bør brugen af steroider være en sidste udvej, da langvarig brug af steroider forårsager hudatrofi.

2. Kontakteksem

En anden almindelig årsag til kløende ben er kontakteksem. Her kan hudens udsættelse for kemiske stoffer eller et fysisk agens føre til forskellige grader af hudlæsioner.

Ud over kløe bliver det berørte område rødt, og der kan også forekomme blærer, eksudation og skorper, som er smertefulde.

Hvad skal man gøre ved kløende ben forårsaget af kontakteksem?

Den vigtigste foranstaltning til at forbedre kløende ben er at undgå udsættelse for det irriterende agens. Det er dog nødvendigt at forbedre hudens tilstand, hvis behandling afhænger af den observerede læsionstype.

Anvendelse af barriere-salver anbefales. Brugen af topiske steroider i et par dage hjælper også med at mindske den underliggende inflammatoriske proces.

3. Insektbid på benene

En hyppig årsag til kløe er insekter, hvis bid udløser en lokal betændelsesproces.

Behandlingen består af anvendelse af lokal kulde og lotioner, der indeholder calamin. Forebyggelse er dog også meget nyttigt.

Hvad angår brugen af insektafvisende midler, anbefales det ikke at anvende dem dagligt, men de bør anvendes under udendørs gåture og rejser til områder, hvor myggebårne sygdomme overføres.

Myg sidder på hud

Myggestik kan overføre sygdomme, især i tropiske lande.

4. Infektioner

Når der opstår en hudskade, går den beskyttende hudbarriere tabt, hvilket gør det muligt for mikroorganismer, der kan forårsage infektioner, at trænge ind. Derfor skal sår på huden holdes rene, uanset hvor uskadelige de ser ud.

Selv om bakterielle infektioner kan forårsage kløe, er de vigtigste årsager til kløe svampe, vira og nogle parasitter.

Svampe på benene

Overfladiske mykoser er en anden almindelig årsag til kløe. Læsionerne er normalt ringformede og kan være enkeltstående eller multiple.

Disse har skællende, skorpede kanter, mens midten af læsionen har karakteristika som den omkringliggende sunde hud. Behandlingen af disse infektioner kræver brug af svampedræbende midler.

Hageorm

Denne parasitære infektion opstår, når en orm trænger ind i huden og vandrer gennem den og forårsager lineære læsioner med et slynget forløb, som udvikler sig dag for dag.

Den er hyppig i tropiske områder og er en sjælden årsag til pruritus på underbenene. Selv om den har en tendens til at gå væk af sig selv, tvinger den irriterende fornemmelse os til at anvende lokal behandling.

5. Kløende ben på grund af blodcirkulationsforstyrrelser

Cirkulationsproblemer er meget hyppige i den ældre befolkning. Et af de symptomer, der opstår, når der er en vis grad af venøs insufficiens, er kløe i de nedre lemmer.

En ændring af livsstilen anses for at være en nyttig foranstaltning til forebyggelse af disse tilstande, herunder hyppig fysisk træning og rygestop. Men når kliniske manifestationer allerede er til stede, så vil det være nødvendigt at søge lægelig vurdering.

6. Diabetes og kløende ben

Høje blodsukkerniveauer, der opretholdes over tid, fører til perifere nerveskader, hvilket fører til diabetisk neuropati.

Påvirkning på de sympatiske fibre fører til manglende sveddannelse i de nedre lemmer, hvilket genererer en ubalance i reguleringen af hudens hydrering. Ud over kløe mærker patienten en fornemmelse af kulde og svie.

Korrektion af blodsukkeret er det vigtigste terapeutiske mål.

7. Kløende ben kan være et tegn på nyreproblemer

På samme måde er pruritus det hyppigste hudsymptom hos patienter med nyresvigt og hos patienter i hæmodialyse. Oprindelsen af kløe er stadig uklar, hvilket også har gjort det vanskeligt at fastlægge en behandling.

Blandt de lægemidler, der har vist størst effektivitet, er neuromodulatorer, såsom pregabalin og gabapentin. Disse lægemidler er dog vanskelige at anvende korrekt.

8. Kan andre sygdomme være involveret?

Foruden de ovenstående findes der andre årsager til pruritus, der påvirker de nedre lemmer. Nogle af disse omfatter bl.a. følgende:

  • Fedme.
  • Hyperthyroidisme.
  • Psykogen oprindelse.
  • Lichenoid amyloidose.
  • Bivirkninger af medicin
Kvinde oplever kløende ben

Aldring svækker hudens barrierefunktion, hvilket fremmer kløe.

9. Kutant B-celle lymfom

Ved kutant lymfom er der en proliferativ proces af lymfocytter, der påvirker huden, selv om der nogle gange også kan være andre steder involveret. En af disse neoplasmer er karakteriseret ved at optræde på benet, hvor der ses en rødlig eller lilla knude.

Hos nogle patienter giver tilstedeværelsen af denne knude ingen symptomer, men hos andre kan den være ledsaget af pruritus. En lægelig vurdering bør prioriteres.

10. Kan kræft forårsage kløende ben?

Kløe kan også være et udtryk for tilstedeværelsen af kræft et andet sted end i huden. Dette udgør et paraneoplastisk syndrom, hvor tumoren ikke er direkte relateret til de pågældende symptomer.

Kløende ben uden synlig årsag kan være det tidlige udtryk for Hodgkins lymfom eller være en skjult solid tumor.

Derfor bør en patient med pruritus vurderes omhyggeligt, især hvis symptomet ikke er af nyere dato. Ligeledes er det meget nyttigt at søge efter andre kliniske manifestationer for at styre den diagnostiske mistanke.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Barco, D.; Giménez, A.; Xerosis: una Disfunción de la Barrera Epidérmica; Actas Dermosifiliográficas; 99: 671 – 682; 2008.
  • Valderrama, S.; Morales, A.; López, J.; Dermatitis por Contacto; Asociación Española de Pediatría; 2019.
  • Piñeiro, R.; Carabaño, I.; Manejo Práctico de las Picaduras de Insecto en Atención Primaria; Revista Pediátrica de Atención Primaria; 17: 159 – 166; 2015.
  • Gubelin, W.; De la Parra, R.; Giesen, L.; Micosis Superficiales; Revista Médica Clínica Las Condes; 22 (6): 804 – 812; 2011.
  • Varela, C.; Varela, M.; Pascual, M.; Larva Migrans Cutánea: Diagnóstico de Sospecha y Tratamiento en Atención Primaria; Medifam; 12 (10); 2002.
  • Aguilar, L.; Trastornos Circulatorios de las Extremidades Inferiores (I). Clasificación, Epidemiología, Fisiopatología, Clínica y Complicaciones; Offarm; 22 (9): 94 – 104; 2003.
  • Morales, B.; Prurito y Diabetes: Pensar en un Mal Control de la Glucemia y la Posibilidad de Fallo Renal Secundario; Más Dermatología; 37: 19 – 21; 2022.
  • Lebrun-Vignes, B., and O. Chosidow. “Corticoterapia local cutánea.” EMC-Pediatría 42.2 (2007): 1-9.
  • Zeballos, P.; Garrido, A.; Blasco, P.; Lafuente, E.; Pinós, P.; Manifestaciones Cutáneas de la Diabetes; Medicina Integral; 38 (1); 36 – 42; 2001.
  • Perea, María Elena Cárdenas, et al. “Larva migrans cutánea.” Dermatología Revista Mexicana 57.5 (2013): 398-400.
  • Tercedor, J.; López, B.; Ródenas, J.; Prurito Urémico; Actas Dermosifiliográficas; 89 (10): 507 – 513; 1998.
  • De Luca, D.; Enz, P.; Galimberti, R.; Pápulas Pruriginosas en las Piernas: Revista Hospital Italiano de Buenos Aires; 30 (1); 2010.
  • Buenaventura, M.; Borrego, L.; Linfoma Primario Cutáneo B de Célula Grande Difuso Tipo Piernas Según la Nueva Clasificación de la OMS-EORTC. Dos Casos; Actas Dermosifiliográficas; 96 (9): 607 – 611; 2005.
  • Castillo, Luis del, Daniel Quezada, and Carlos De Bernard. “Prurito y urticaria como manifestación cutanea del hipertiroidismo y de interes para el dermatologo y el internista.” Arch. argent. dermatol (1985): 35-8.
  • Solórzano, A.; Ronderos, M.; Prurito. Parte I. Fisiopatología y Enfermedades Asociadas. Revista CES Medicina; 26 (2); 2012.
  • Barete, S.; Ayoub, N.; Francés, C.; Chosidow, O.; Dermatosis Paraneoplásicas; Elsevier SAS; E-2-0722; 2004.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.