Alt om perifert indsat centralt venekateter

04 januar, 2021
Denne behandling er en åben kirurgisk procedure. I en og samme proces får lægen åbnet og adgang til vena cephalica.

Perifert indsat centralt venekateter bruges til patienter, der har behov for en kanyle i venen, når processen ikke kan foretages gennem huden.

Denne proces, der på engelsk kaldes et cutdown, har til formål at skaffe adgang til venen i en ekstremitet eller halsen. Man ønsker at indsætte en kanyle eller kateter, som kan være kort eller som kan nå vena cava eller det højre forkammer i hjertet.

Adgangen skaffes via en indsat adgangsport til venen, som giver sikker og permanent adgang til en vene.

Derfor anbefaler eksperterne perifert indsat centralt venekateter til patienter, som har behov for et kateter i deres vene, og hvor vaskulær adgang gennem huden er umulig.

Det bruges ofte af sundhedspersonalet til patienter, der har brug for kontinuerlig indføring af medicin. Det kunne for eksempel være patienter, der får kemoterapi. Proceduren kaldes også undertiden flebotomi eller åreladning.

Fordele ved perifert indsat centralt venekateter

Denne behandling er en åben kirurgisk procedure. I en og samme proces får lægen åbnet og adgang til vena cephalica.

Den kan være meget gavnlig for patienten, da den har følgende fordele:

  • Lægerne kan indsætte lange katetre med direkte udsyn til venen.
  • På den måde kan de indføre kemoterapi, intravenøs ernæring samt hypertoniske opløsninger.
  • De kan placere spidsen af kateteret i centrum af venen.
  • Ved hjælp af kateteret kan lægen måle trykket i den centrale vene.
  • Kateterne kan blive på i lang tid, sågar år.

Det er også vigtigt at nævne, at når lægerne kan placere spidsen af kateteret i en stor vene eller det højre forkammer, så kan de også forebygge, at patienten udvikler sklerose og årebetændelse.

Begge disse lidelser kan opstå, når behandlingen gives gennem indsprøjtning i en perifer vene med et kort kateter.

Du bør også læse: Skader i blødt væv og behandling af det

Teknikken bag perifert venekateter

Et venekateter giver lægen flere muligheder

Det første, man skal overveje, når denne teknik skal udføres korrekt, er patientens stilling. Den afhænger af det sted, som lægen vælger til proceduren.

Hvis det handler om en voksen, vil lægen som regel vælge den anteromediale del af armen. På godt dansk vil det sige over albuen. Målet er her at arbejde via vena basilica. Andre almindelige steder er:

  • Den eksterne jugular-vene i halsen.
  • Vena cephalica i området mellem skulder og brystmuskel.
  • Vena saphena magna i låret.

Hvis patienten er et barn, fokuserer man som regel på saphenusvenen. Det vil sige en centimer over og foran den indre eller mediale malleol i anklen.

Det er vigtigt at bemærke, at hvis patientens tilstand gør det muligt, så bør lægen altid forklare proceduren, og få patientens samtykke, inden der startes.

Når lægen har valgt, hvor proceduren skal finde sted, placeres patienten i den rigtige stilling. Hvis indgrebet skal foretages i armen eller området mellem skulderen og brystet, skal armen sikres i den korrekte positur.

Lægen bør altid være i det korrekte tøj, hvilket vil sige hætte, maske, en steril kittel og handsker.

Komplikationer

Kvinde tager patients blodprøve

Generelt er de komplikationer, der er forbundet med denne teknik, baseret på den kirurgiske procedure, der følger. Altså hænger disse risici sammen med kateteret og dets placering eller forskellige problemer, der kan opstå i plejen efter operationen.

Først og fremmest er disse de mest almindelige komplikationer i forbindelse med indgrebet:

  • Umuligt eller besværligt at finde eller bruge en vene.
  • Sprængning af en vene eller skade på arterien – i sådanne tilfælde kan der være meget alvorlige konsekvenser.
  • Karsprængning, blå mærker eller ligatur af arterien.
  • Besvær med at flytte kateteret.

Derudover hænger komplikationer efter indgrebet sammen med kateterets placering i venen. Dette kan ske på baggrund af mangelfuld pleje eller fordi det har siddet der for længe.

  • Venøs tromboembolisme.
  • Flebitis – dette problem kan opstå når kateteret har siddet for længe i venen.
  • Ophobning af pus i indstiksstedet – dette skyldes som regel inficerede sår, som i de værste tilfælde kan føre til, at man udvikler en egentlig blodforgiftning.

Denne artikel vil måske interessere dig: Alt om bredspektret antibiotika

Det er derfor, at en god pleje efter indgrebet er så vigtigt. For eksempel anbefaler eksperterne, at man håndterer kateteret med sterilt gaze. På den måde undgår man spredning af bakterier, og kateteret bliver siddende, når det rettes, eller patienten flyttes.

  • Selene Aideé, V. F., José Ángel, B. C., Jesús, T. J., José Luis, J. C., Wulfrano, R. A., & Eduardo E, M.-J. (2012). Modelo biológico no vivo para la enseñanza de la técnica de venodisección en alumnos de pregrado de la carrera de medicina. Cir. Gen.
  • Rojas, G., Gerson, R., & Lázaro, M. (1992). Acceso vascular con catéteres Broviac-Hickman. Rev. Inst. Nac. Cancerol. (Méx.).
  • Cabrera, C., Méndez, M., Fierro, F., Molina, I., Niño, J., & Beltrán, J. (2011). Catéteres parcialmente implantables en niños con enfermedades onco-hematológicas. CIRUPED.