Forer-effekten: Tror du på horoskoper eller spåkoner?

Forer-effekten opfordrer os til at tænke over faren ved at søge at bekræfte det, vi tror, uden at tage hensyn til empiriske data. Hvad består den af? Hvordan fungerer den? Find ud af det her!

“Det er lige, som jeg læste det i horoskopet: Jeg ville opleve en familiekonflikt i denne uge, og det har jeg nu.” “Min personlighed er præcis som den test, jeg tog”. Dette er nogle af de sætninger, vi ofte hører: Myte eller virkelighed, hvad ligger der bag horoskoper? En af de virkninger, der udløses, er Forer-effekten.

Det er et psykologisk fænomen, der får folk til at acceptere visse generaliseringer, der kan anvendes på ethvert individ, som deres egne. Det er også kendt som “den personlige valideringsfejlslutning” eller “Barnum-effekten”. Nedenstående beskriver vi nærmere, hvad den består af, og hvad dens kendetegn er.

Hvordan fungerer Forer-effekten?

Den såkaldte Forer-effekt stammer fra et forsøg, som psykolog Bertram Forer gennemførte med sine studerende. Han gav sine studerende et ark papir med en række spørgsmål, hvormed han ville vurdere deres personlighed.

Når de havde besvaret spørgsmålene, gav han resultaterne til dem, da de ikke var klar over, hvad de studerende havde udfyldt. Konklusionerne var alle de samme og indeholdt udsagn som f.eks:

• “Du har et behov for, at andre mennesker skal kunne lide dig og beundre dig, og alligevel har du en tendens til at kritisere dig selv.”
• “Du har en betydelig evne, som du ikke har udnyttet til din fordel.”
• “Nogle gange er du meget i tvivl om, hvorvidt du har gjort det rigtige eller truffet den rigtige beslutning.”

Forer bad dem derefter om at vurdere deres enighed med denne læsning og tildelte dem en score. 5 var den højeste score for enighed med udsagnet, og 0 afspejlede absolut uenighed. Samlet set var gennemsnittet, der blev opnået efter indsamling af alle beviser, 4,26.

Overraskelsen var, da Forer påpegede over for sine studerende, at der var tale om beskrivelser, der var hentet fra et astrologiafsnit i en avis. Det bekræftede, at folk ofte identificerer sig med udsagn, der er generelle og tvetydige nok.

Et eksempel på Forer-effekten er folk, der identificerer sig med horoskoper.

Karakteristika ved Forer-effekten

Mange mennesker tror på Forer-effekten, fordi den ofte præsenterer mulige situationer og undgår absolutte udtryk. Hvis vi f.eks. i en personlighedsbeskrivelse læser “du er målorienteret, selv om du nogle gange bliver modløs af vanskeligheder”, ville ingen turde benægte det. Det er de fleste af os.

Det vil sige, at denne effekt er selvrefererende, så den får personer til at identificere sig med det, de læser. Den er også almindelig, fordi den er baseret på bekræftelsesbias. Folk tager imod signaler fra omgivelserne, som får dem til at bekræfte det, de allerede tænkte.

Det er som altid at have de samme briller på, når man fortolker en situation. Det giver meget god mening, især når vi elsker at have ret eller tror, at vi har ret. En anden grund til, at det virker, er, at vi har svært ved at tolerere usikkerhed.

Vi har et behov for at vide, hvad der vil ske. Vi søger en følelse af kontrol over fremtiden. Derfor vælger vi at acceptere det, når noget formår at hjælpe os, vejlede os og give os en følelse af, at vi kan “træde på fast grund”.

I den forbindelse fremhæves det også, at mennesker bevæger sig på baggrund af ønsker. Nogle gange endda mere end på baggrund af empiriske data. Vi leder efter grunde, der giver “mere substans” til vores håb.

I tråd med ovenstående har vi et behov for at give forklaringer på ting, der sker. Derfor er vi også i stand til at være tilfredse med nogle svar.

En anden afgørende faktor for, at denne effekt kan virke, er tilstedeværelsen af positive aspekter i beskrivelserne (vi vælger at tro på det, der stiller os positivt, og forkaster det, der ikke gør det) og den autoritet, der tillægges taleren.

Nogle præciseringer om Forer-effekten

Forer-effekten gælder for alt, der præsenterer generaliseringer, som det er let at identificere sig med. Videnskab bør dog ikke forveksles med pseudovidenskab eller forskningsinstrumenter, såsom personlighedsanalyser eller lignende tests, der har pålidelighed og gyldighed som deres vigtigste karaktertræk.

Forer-effekten forklarer, hvorfor vi accepterer de karakteristika, som andre tildeler vores personlighed, som gyldige, selv om de kan gælde for hvem som helst.

Vælge hvad og hvornår

Dette handler ikke om at dæmonisere horoskoplæsning eller brugen af håndlæsning. Hver person kan tro på det, som han eller hun ønsker. Det vigtige er at vide, at ud over de redskaber, vi beslutter at bruge, er vi selv hovedpersonerne i vores liv.

Vi er aktive væsener med evnen til frit at beslutte os, til at skifte mening og til at vælge, hvilken vej vi ønsker at gå. I den forstand bør vi ikke nøjes med forenklede eller belastende udsagn om os selv. Vi bør forsøge at kende os selv og vide, hvilke ressourcer vi skal bruge og hvornår.

Afslutningsvis, og hvis vi går lidt videre, opfordrer Forer-effekten os til at tænke over den potentielle fare ved altid at søge at bekræfte det, vi tror. Denne holdning – som er kendetegnet ved en vis lukkethed – kan føre til kognitive forvrængninger, som får os til at overse visse elementer.

Den fører også til en mental lukkethed, som er langt fra kreativitet, fleksibilitet og tolerance. Den kan endda føre til farlige situationer. Kort sagt, som ordsproget siger, “der er ingen værre blind end den, der ikke vil se”.