Forskellene mellem underbevidsthed og ubevidsthed

I modsætning til hvad mange mennesker tror, er der forskel på underbevidsthed og ubevidsthed. Læs med og find ud af, hvad de er.

Skrevet og kontrolleret af filosof Maria Alejandra Morgado Cusati.

Sidste ændring: 17 marts, 2023

Underbevidsthed og ubevidsthed er to udtryk, der ofte bruges i flæng, selv af nogle psykologer. Det er en kompliceret opgave at sætte de to enheder i kontrast til hinanden på grund af de subtile forskelle, der definerer dem.

For at forstå deres forskelle skal vi derfor først huske på, at der er en del af vores sind, som vi opfatter bevidst, og en anden del, som vi ikke opfatter bevidst.

I denne forstand indeholder den bevidste del alle de tanker og erfaringer, som vi kan opfatte oghuske. Det mentale indhold, som vi ikke husker lige nu, er gemt i den ubevidste del.

Vi vil nu fokusere på at beskrive den ubevidste del af sindet, for det er der, hvor de to enheder, vi har diskuteret, findes. Lad os gå dybere ind i den.

Niveauer i det ubevidste sind

For at forstå forskellene mellem ubevidsthed og underbevidsthed er det nyttigt at tænke på sindet som et isbjerg. I denne forstand er den spids, der stikker op af vandet og er synlig, den bevidste del. I modsætning hertil vil det, der er under vandet og ikke kan opfattes, være den ubevidste del.

Som det fremgår af billedet af isbjerget, er den bevidste del kun en lille brøkdel af det enorme mentale indhold i vores sind.

Vi kan dog sige, at der inden for det ubevidste sind er forskellige dybdeniveauer. Derfor er der indhold, der kan blive bevidst uden større vanskeligheder. F.eks. at huske, hvad vi spiste til middag for tre dage siden. Andre oplysninger har været godt skjult. F .eks. en fortrængt traumatisk oplevelse i barndommen.

Som vi kan se, er nogle erindringer mere tilgængelige end andre. Dette vil være bestemt af, hvor dybt de er lagret. Når det er sagt, er den mest nyttige måde at forstå forskellene mellem det underbevidste og det ubevidste på gennem deres relative utilgængelighed. Lad os se hvordan.

Forskelle mellem underbevidsthed og ubevidsthed

Generelt bruges ordet “underbevidst” om den mere overfladiske ubevidste del af sindet. U dtrykket “ubevidst” bruges om en dybere og mere utilgængelig ubevidst zone.

På dette punkt er det helt legitimt for os at spørge os selv: Hvor går grænsen mellem “mere overfladiske ubevidste tanker” og “dybere ubevidste tanker”? Det vil sige, hvad gør en tanke mere overfladisk og en anden mere dyb?

For at besvare dette spørgsmål kan vi begynde med at analysere vores nuværende tilværelse og derefter forsøge at se, hvilke tanker og erindringer der kan være mere dybtgående.

Der er imidlertid en mere bekvem måde at forklare denne skelnen på, og det er gennem de mekanismer, der ligger til grund for hvert tilfælde – undertrykkelse og fortrængning.

Undertrykkelse vs. fortrængning

Lad os begynde med at præcisere, at undertrykkelse er knyttet til det underbevidste, mens fortrængning er knyttet til det ubevidste. I denne forstand tvinger vi, når vi undertrykker noget (en impuls, et ønske, en idé osv.), det til at gå under bevidsthedsniveauet.

På den anden side, når vi undertrykker, skubber vores sind noget, som det anser for at være for farligt, til at gemme sig i dybden af vores bevidsthed. Det sker til det punkt, hvor det ikke er genkendeligt.

I sidstnævnte tilfælde taler vi om en ufrivillig og instinktiv reaktion, da fortrængning repræsenterer en psykologisk forsvarsmekanisme, hvis formål er at sikre personens beskyttelse og overlevelse.

Ligeledes har fortrængning en særlig rolle i barndommen, hvor vores mentale kapacitet og dømmekraft er ret begrænset. På denne måde sender sindet, der ikke er i stand til at håndtere komplekse og traumatiske oplevelser, de ting, det ikke kan klare, til bunden af det ubevidste.

I det ubevidste finder vi derfor meget ubehagelige minder, smertefulde følelser og socialt uacceptable ønsker.

Men hvor paradoksalt det end måtte lyde, ender denne overlevelsesmekanisme med at koste os dyrt. Årsagen? Jo, det ubevidste indhold begynder at give genlyd i vores adfærd – især i voksenlivet – i form af angst eller en anden lidelse.

Derimod kan undertrykkelse finde sted af forskellige årsager, der ikke har noget med ubehagelige oplevelser og overlevelse at gøre. Vi kan f.eks. undertrykke et minde af hensyn til simpel mental økonomi.

Eksempler på underbevidst og ubevidst indhold

For bedre at forstå forskellene mellem underbevidsthed og ubevidsthed er her to situationer, der afspejler begge mentale instansers rolle.

• Underbevidsthed: Når vi erkender, at vi er lidt jaloux på vores lillebror. Vi ved dog ikke præcis hvorfor. I dette tilfælde indser vi ved nærmere eftertanke, at denne følelse opstår, fordi vi mener, at han har haft flere muligheder og privilegier.
• Ubevidsthed: En fobi for heste – bare synet af dem giver dig ukontrollabel panik. På trods af dette har du ikke den mindste idé om hvorfor. Det skyldes, at du har fortrængt information. Din bevidste side har skjult det faktum, at du i din barndom blev tvunget til at ride på en hest, selv om du ikke ønskede det. Din far råbte endda af dig og kaldte dig en kujon.

I dette sidste tilfælde ser vi, hvordan en ubehagelig og traumatisk oplevelse for et barn er endt i baghovedet. At få adgang til denne barndomserindring vil helt sikkert kræve flere sessioner med selvanalyse eller psykoterapi.

Afsluttende overvejelser om underbevidsthed og ubevidsthed

Afslutningsvis skal vi huske på, at forskellene mellem ubevidsthed og underbevidsthed ikke forekommer så skarpt i virkeligheden. Det vil sige, at der i virkeligheden ikke findes nogen klart differentierede niveauer, da alting udgør et kontinuum.

Derfor forenkler de anvendte termer kun forståelsen af en så kompleks enhed som det menneskelige sind.