Hvad er operant betingning, og hvordan virker det?

Operant betingning er en indlæringsteori, hvorfra der er afledt flere teknikker til at ændre folks adfærd. Den er ofte nyttig i behandlingen af fobier og afhængighed.
Hvad er operant betingning, og hvordan virker det?

Skrevet af Edith Sánchez

Sidste ændring: 09 august, 2022

Operant betingning er både en teori om indlæring og en teknik til adfærdsændring. Den har mange anvendelsesmuligheder, lige fra overtalelse i reklamer til behandling af fobier og afhængighed.

Operant betingning er også kendt som instrumental betingning eller Skinner-betingning. Generelt set tjener den til at øge eller mindske visse former for adfærd ved at indføre positive eller negative konsekvenser.

Den blev født inden for rammerne af behaviorismen. Den kaldes “operant betingning” for at adskille den fra “klassisk betingning”, som er en type betingning, der gik forud for den.

I denne artikel fortæller vi dig alt, hvad du behøver at vide om denne type indlæringsmetode.

Hvad er operant betingning?

Operant betingning er en indlæringsmetode. Den er baseret på sammenhængen mellem en given adfærd og indførelsen af positive eller negative konsekvenser. Hvis konsekvensen er positiv, bliver adfærden forstærket. Hvis den derimod er negativ, reduceres eller elimineres den.

Formålet med denne metode er at øge eller mindske sandsynligheden for, at en adfærd vil gentage sig. Hvis der er en belønning for den pågældende adfærd, vil en person have en tendens til at udføre den igen. Hvis der derimod er en straf, vil vedkommende sandsynligvis holde op med at udføre den.

Ud fra dette synspunkt er der flere typer reaktioner i operant betingning afhængigt af det mål, der søges opnået. Det omfatter ikke kun belønning og straf, men også fjernelse af straf eller belønning.

Hvordan virker det?

Operant betingning søger at ændre adfærd. Hvis en person udviser en adfærd, som vedkommende ønsker at opretholde eller fremme, indføres noget, der forstærker den, f.eks. en belønning.

Hvis personen derimod søger at fjerne adfærden, indføres en straf eller en belønning fjernes. På denne måde styrkes adfærd, der følges af en belønning, og adfærd, der følges af en straf, opmuntres ikke længere.

En mand i terapi

Denne metode kan anvendes i visse psykologiske terapier, især i forbindelse med behandling af afhængighed.

Elementerne i operant betingning

I operant betingning er der positive og negative faktorer eller elementer, der kommer i spil som reaktion på en adfærd. Det drejer sig om følgende:

  • Positiv forstærker: Dette sker, når der tilføjes en belønning efter en adfærd. Det øger hyppigheden af den pågældende adfærd. F.eks. kan lykønskninger, en præmie eller en belønning alle betragtes som eksempler på en positiv forstærker.
  • Negativ forstærker: Dette sker, når en aversiv stimulus fjernes efter adfærden. Det fremmer også den pågældende adfærd. For eksempel at holde op med at skælde ud på den anden person eller tillade ham/hende at gå tidligere end normalt er eksempler på negative forstærkere.
  • Positiv afstraffelse: Dette sker, når en adfærd præsenteres, og der produceres en straf. Dette afskrækker en sådan adfærd. F.eks. er skæld ud eller at give ekstra arbejde eksempler på positiv straf.
  • Negativ afstraffelse: Dette sker, hvis en belønning fjernes efter adfærden. For eksempel er det at lade være med at tale, ikke at svare eller ikke at interagere eksempler herpå.

Vi tror, at du måske også vil kunne lide at læse denne artikel: Kognitiv terapi baseret på mindfulness

Betingningsprogrammerne

Betingningsprogrammer har noget at gøre med den hyppighed eller intensitet, hvormed belønninger og straffe indføres. Dette afhænger af den effekt, man ønsker at opnå.

Samlet set er der fem mulige betingningsprogrammer:

  1. Kontinuerlig betingning: Hver gang adfærden præsenteres, opstår konsekvensen.
  2. Betingning med fast forhold: Forstærkning indføres først efter et bestemt antal gange, hvor adfærden har fundet sted.
  3. Betingning med fast interval: Forstærkning indføres, hvis adfærden forekommer i løbet af en bestemt periode.
  4. Betingning med variabel hastighed: Forstærkning indføres tilfældigt efter et ubestemt antal gentagne adfærdsmønstre.
  5. Betingning med variabelt interval: Forstærkning indføres tilfældigt efter et ubestemt tidsrum.

Teknikker til operant betingning

Når det drejer sig om operant betingning, er der flere teknikker til at ændre adfærd på forskellige måder. De vigtigste er følgende.

For at fremme en adfærd

De mest almindeligt anvendte teknikker til at fremme adfærd ved hjælp af positive forstærkere er følgende:

  • Indstiftelse: Dette omfatter instruktioner, fysisk vejledning og modellering. Det giver parametrene for, at en person kan lære at udføre en handling. F.eks. belønning af den bedste elev i klassen, så andre efterligner ham/hende.
  • Formning: En adfærd ændres gradvist, indtil den forventede adfærd er opnået. Kun fremskridt belønnes.
  • Indfasning: Hjælpemidler eller tilskyndere trækkes gradvist tilbage. Målet er, at en person skal lære adfærden på egen hånd. Fremskridt og selvstændighed belønnes.
  • Kædning: Adfærden opdeles i forskellige dele. Personen skal lære disse dele en efter en, indtil den fuldstændige adfærd er opnået. Hvert led skal forstærke det foregående.
  • Forstærkningsprogrammer: Irettesættelse kan være kontinuerlig, grundlæggende eller i interval.

For at fjerne eller eliminere adfærd

De mest almindeligt anvendte teknikker til at reducere eller fjerne adfærd introducerer ofte ubehagelige elementer. Når det er muligt, bør der anvendes mindre aversive procedurer.

De vigtigste teknikker her er følgende:

  • Udryddelse: En adfærd, der tidligere var blevet forstærket, bliver ikke længere belønnet. Et barn, der f.eks. får et raserianfald, ignoreres.
  • Udeladelsestræning: Består i at fratage noget behageligt som reaktion på upassende adfærd. F.eks. forhindres barnet i at se fjernsyn, hvis han/hun opfører sig dårligt.
  • Differentielle forstærkningsprogrammer: Nogle adfærdsmønstre reduceres, mens belønningen for andre øges. F.eks. belønnes et barn for at spise sund mad.
  • Responsomkostninger: At fratage et barn en belønning er et godt eksempel herpå. Et barn fratages f.eks legetøj, der blev givet som gave.
  • Time-out: Dette indebærer, at man isolerer en person i et miljø, der ikke giver nogen stimulering.
  • Mæthed: Adfærden gentages mange gange, eller stimulansen gives mange gange, indtil den ikke længere er ønskelig.
  • Irettesættelse: Dette betragtes som en positiv afstraffelse. F.eks. at få barnet til at samle det legetøj op, som han/hun har smidt på gulvet, og gøre rent på værelset.

Mand skælder et barn ud som en del af operant betingning

Operant betingning er en indlæringsteori, hvorfra der er afledt flere teknikker til at ændre folks adfærd. Den er ofte nyttig i behandlingen af fobier og afhængighed.

Hvad bruges operant betingning til?

Operant betingning bruges på mange områder. I de eksempler, vi har brugt, er det klart, at det
gælder for opdragelse af børn. Men det er også nyttigt inden for uddannelses- og arbejdsverdenen. Inden for reklame er tilbud og rabatter et eksempel på dette.

I terapi bruges operant betingning til at hjælpe folk med at overvinde fobier og afhængighed. Forskellige strategier bruges til at fjerne irrationel frygt eller tvangsadfærd.

Tilgangen har dog også sine kritikere. Nogle mener, at det at forme menneskers adfærd gennem eksterne indgreb er en måde at begrænse friheden på. Ligeledes kan det fremkalde adfærd, som kun er til gavn for nogle få.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Gondra, J. M. (2006). El refuerzo en los Principios de conducta de Clark L. Hull. Revista de Historia de la Psicología.
  • Becerra, S. (2016). Descripción de las conductas de salud en un grupo de estudiantes universitarios de Lima. Revista de Psicología (PUCP), 34(2), 239-260.
  • Ribes-Iñesta, E., & Montes, E. (2009). Interacción de la privación de agua y los estímulos correlacionados con la entrega de agua en programas de reforzamiento continuo y de intervalo. Revista mexicana de análisis de la conducta, 35(SPE), 61-85.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.