Hvad er solipsisme, og hvad er de vigtigste koncepter?

Har du nogensinde tænkt på, om den virkelighed, du opfatter, er et produkt af dit eget sind? Det mener solipsismen. Lad os se, hvad den består af.
Hvad er solipsisme, og hvad er de vigtigste koncepter?

Sidste ændring: 16 maj, 2022

Solipsisme er en filosofisk strømning, der hævder, at det eneste, der eksisterer, er ens egen bevidsthed. Den siger, at alt, hvad vi kalder “virkelighed”, er skabt af sindet. Med andre ord er det en filosofisk holdning, der hævder, at der ikke eksisterer andet end det indhold, der er skabt af ens egen bevidsthed.

Denne idé var til stede i teorierne hos store filosoffer som René Descartes og George Berkeley. Nedenstående vil vi præsentere postulaterne i denne strømning og diskutere den kritik, den har fået.

Solipsismens hovedidéer

Udtrykket solipsisme kommer fra de latinske ord solus, som betyder “alene”, og ipse , som henviser til “sig selv”. Derfor ville dets betydning på dansk være “kun sig selv”.

Ordet bringer således den idé med sig, at kun ens egen bevidsthed eksisterer, og at resten af universet (herunder andre mennesker) ikke er andet end et påfund af det menneskelige sind eller fantasi.

Kun ens egen eksistens kan bekræftes

I dette tilfælde forsvarer solipsismen, at det eneste, vi kan være sikre på, er vores egen eksistens. Derfor kan vi aldrig bevise, at noget andet virkelig eksisterer.

Ens egne oplevelser er private

Det er umuligt at kende andres oplevelser og fornemmelser, ligesom vi ikke kan vide, om de ligner vores egne.

Selvet er det eneste, der virkelig eksisterer

Det, der er kendt som den ydre verden, er en opfattelse af vores eget selv. Alt er altså reduceret til dette, og der er intet, der eksisterer uafhængigt af det.

Frimærke med Descartes på, som stod for nogle af tankerne indenfor solipsisme

René Descartes anses for at være repræsentant for nogle idéer indenfor solipsisme.

Ens egne tanker er de eneste sande

Der er intet andet i verden end individet og dets bevidsthed. Derfor er indholdet af denne de eneste virkelig sande elementer i virkeligheden.

Objektiv videnskab giver ingen mening

Da al viden skabes i individets sind, giver det ingen mening at tale om en videnskab, der objektivt studerer den ydre verden og de love, der styrer den.

Ting eksisterer i det omfang, de opfattes

For solipsismen kan ting kun eksistere, hvis subjektet tænker eller opfatter dem. Når de ikke er i individets tanker, forsvinder de eller ophører med at være.

Typer af solipsisme

Inden for denne strømning kan der identificeres forskellige solipsistiske holdninger. Dette har gjort det muligt at opstille en typologi.

Metafysisk eller ontologisk solipsisme

Dette er den mest radikale version og støtter den forudsætning, at det eneste, der eksisterer, er ens egen bevidsthed, og at alt andet er afhængigt af den. En eksponent for denne type solipsisme ville være George Berkeley, som afviste virkelighedens objektive eksistens, både den umiddelbare og materielle.

Denne ville være underordnet menneskets opfattelse. Med andre ord ville sindet være det eneste sted, hvor tingenes sande eksistens findes.

Gnoseologisk solipsisme

Den benægter ikke nødvendigvis eksistensen af en virkelighed uden for bevidstheden. Men den bekræfter, at det eneste erkendelige er det, der kommer fra sindet, såsom selve idéerne og fornemmelserne. Derfor er bevidsthedens indhold det eneste gyldige studieobjekt

Dette ville være den solipsisme, som Descartes havde, og som bekræftede, at sand viden blev opnået ved at udforske ens egne idéer gennem fornuften. I dette tilfælde kender vi tingene ud fra de idéer, som vi danner os om dem i vores bevidsthed, og som vi får ud fra det, vi opfatter.

I tråd med det finder vi Christine Ladd-Franklin, som forsvarede, at mennesket er medieret og begrænset af sin måde at forstå den ydre verden på. Derfor er den eneste sikkerhed, vi har, vores egen opfattelse. Resten kan hverken kendes eller sikres.

Metodologisk solipsisme

Denne hævder, at vi alene og af os selv kan nå frem til sand viden, uafhængigt af al social kommunikation.

Empatisk solipsisme

Denne hævder, at det er umuligt at forstå andre følende væseners oplevelse præcist. Derfor vil vi altid være isoleret fra andre, på trods af den sociale kontakt vi har. En af de mest repræsentative eksponenter for denne strømning er Thomas Nagel.

Kvinde overvejer, om hun skal være sur eller glad

I sit aspekt af studiet af sociale relationer bekræfter empatisk solipsisme, at vi aldrig kan kende andres virkelige erfaringer.

Kritik af solipsisme

Selv om det er sandt, at det eneste, vi kan være mere sikre på, er vores egen eksistens, er det også sandt, at der er solipsistiske argumenter, der er uholdbare. Og sidstnævnte er blevet afspejlet af denne strøms modstandere.

En indvending mod solipsismen vil være, at hvis det er ens egen bevidsthed, der producerer al virkelighed, hvorfor ville nogen så skabe smerte og lidelse for sig selv? En anden kritik ville dreje sig om sproget: Hvorfor har vi brug for et kommunikationssystem, hvis andre mennesker ikke eksisterer uden for vores sind?

Man kunne også sætte spørgsmålstegn ved idéen om døden i solipsismen, uanset om den er naturlig eller provokeret. Når en person dør, overlever sindet så, eller går det til grunde sammen med kroppen? Og hvis nogen tager vores liv, er angrebet så imaginært? Hvis det er tilfældet, hvorfor skulle vi så afslutte vores eget liv?

På spørgsmålet om smerte og lidelse kan en solipsist svare, at den smerte, vi påfører os selv, har et formål. Om det så er en slags ubevidst karma eller en måde at opleve nye følelser på.

Ligeledes ville et andet solipsistisk modargument for smertens eksistens være behovet for ikke at kede sig. I dette tilfælde opstår den oplevede smerte for at underholde os.

Mens sproget for solipsismens modstandere tjener til at kommunikere med andre mennesker, der virkelig eksisterer, så mener solipsisterne, at andre ikke eksisterer, så vi opfinder et sprog for at underholde os selv ved at forestille os, at vi taler.

Subjektiv tænkning og at tænke selv

Ikke alle solipsistiske holdninger er så radikale som den ontologiske eller metafysiske, der benægter eksistensen af en ydre verden. Vi kan således finde strømninger, der bekræfter solipsismen inden for et område af virkeligheden, f.eks. viden eller sociale relationer.

Uanset hvad er det vigtigt, at vi reflekterer over, i hvor høj grad den menneskelige subjektivitet gennemsyrer vores liv.

Det kan interessere dig ...
Emergentisme som filosofi og dens karakteristika
Bedre Livsstil
Læs den på Bedre Livsstil
Emergentisme som filosofi og dens karakteristika

Emergentisme er et filosofisk og videnskabeligt paradigme, der forsøger at forklare alt, hvad der eksisterer. Læs om, hvad det består af.