Hvordan virker basal temperaturmetoden som prævention?

Der findes en naturlig metode til at planlægge din graviditet, som består i at måle din temperatur med jævne mellemrum og planlægge dine intime møder. Vi forklarer den for dig.
Hvordan virker basal temperaturmetoden som prævention?
Diego Pereira

Bedømt og godkendt af læge Diego Pereira.

Skrevet af Carmen Martín

Sidste ændring: 19 maj, 2023

Basal temperaturmetoden som prævention er en form for familieplanlægning, der estimerer tidspunktet for kvinders højeste fertilitet. Den anses for at være nyttig til overvågning af menstruationscyklusser, da der observeres en stigning i temperaturen under ægløsning. Men hvordan virker den egentlig?

Først og fremmest er det vigtigt at huske, at basaltemperaturen er den temperatur, der måles, når kroppen er i hvile. For at bruge den til planlægningsformål skal den derfor måles, før man står ud af sengen hver morgen. Det er netop med denne overvågning, at det er muligt at forudsige de bedste dage til at blive gravid. Lad os se nærmere på det.

Hvad er basaltemperatur?

Basaltemperaturen henviser til den laveste naturlige kropstemperatur, som kroppen har, når den er i hvile, f.eks. i søvnperioden eller lige efter at være vågnet, inden man står ud af sengen. For kvinders vedkommende er det en parameter, der undergår variationer i løbet af menstruationscyklussen.

Når ægløsning finder sted, øges progesteronudskillelsen. Dette er et af de reproduktionshormoner, der er involveret i graviditet. Det forårsager også en stigning i kropstemperaturen, når ægget forlader æggestokkene. Det anslås, at denne stigning varierer mellem 0,3 og 0,5 grader celsius.

Ægløsning er det tidspunkt, der er forbundet med øget frugtbarhed og større chance for graviditet. Derfor kan det være gavnligt at holde styr på basaltemperaturen i hele cyklussen, især for dem, der ønsker at blive gravide.

Denne foranstaltning estimerer en kvindes mest frugtbare dage. Parret kan således planlægge samleje på de dage, hvor de har til hensigt at opnå graviditet.

Hvordan måles basaltemperaturen?

Basaltemperaturen bør måles ved opvågning. Dette kan gøres på forskellige måder: Oralt, vaginalt eller rektalt. Ideelt set bør man altid bruge den samme måde, og temperaturen bør måles hver dag. Faktisk bør det endda gøres på samme tid.

Hvis det gøres oralt, skal termometeret placeres under tungen. Rektal anbefales det at indføre det langsomt og bruge et smøremiddel for at gøre det mindre ubehageligt. Hvis man vælger den vaginale vej, kan det også gøres på denne måde.

Det er nødvendigt at have sovet i mindst tre timer. Alle indsamlede data skal registreres dag for dag, fra måletidspunktet til selve temperaturen.

Hvordan virker basal temperaturmetoden som prævention?

Basal temperaturmetoden som prævention er i øjeblikket meget udbredt. Ifølge en artikel fra Mayo Clinic bruges den til at bestemme de bedste dage til at blive gravid eller til at vide, hvornår man ikke skal have ubeskyttet sex.

For at gøre det korrekt er det nødvendigt, at kvinden holder styr på sin temperatur i løbet af flere cyklusser. Det punkt, hvor fertiliteten er størst, er to eller tre dage, før kropstemperaturen stiger.

Det skyldes, at sædceller kan leve i næsten 72 timer i det kvindelige reproduktive system. Når du derfor ved nogenlunde, hvornår i cyklusen temperaturen stiger, kan du planlægge dine seksuelle møder.

Faktisk bruger nogle par denne metode som en naturlig prævention, så de kan bestemme, hvilke dage de kan have ubeskyttet sex. Dette er dog ikke en anbefalet metode i sig selv, da risikoen for graviditet fortsat er høj.

For at undgå at blive gravid er andre mere effektive metoder stadig at foretrække, f.eks. kondomer, som også beskytter mod eventuelle seksuelt overførte sygdomme.

Vi tror, at du måske også vil være interesseret i at læse dette: Hvad er et præventionsplaster, og hvordan virker det?

Tips til planlægning af prævention og graviditet med basal temperaturmetoden

For at planlægge en graviditet med basal temperaturmetoden er det vigtigt at tage hensyn til visse aspekter. Som nævnt er det vigtigt at tage din temperatur hver morgen, inden du står ud af sengen. Desuden skal kroppen have været i hvile i mindst tre timer i træk.

Ellers er det muligt, at der kan forekomme variationer i temperaturen, som ikke skyldes ægløsning. Det anbefales, at man altid tager temperaturen med den samme metode. Det vil sige, at hvis du starter vaginalt, skal du altid gøre det på denne måde.

Ifølge en artikel fra Planned Parenthood bør temperaturmålingen foretages hver dag. For at gøre det nemmere kan du markere din temperatur i et skema. På ægløsningsdage er temperaturen lidt højere og holdes i ca. tre dage.

Nogle kvinder bruger basal temperaturmetoden til at finde ud af, om de er gravide eller ej. Hvis temperaturen forbliver forhøjet i mere end 18 dage, kan det være tegn på graviditet.

Sådan vælger du et godt basaltermometer

Målingen af basaltemperaturen er blevet forfinet i de senere år. Nogle kvinder bruger normale termometre – den slags, man normalt har derhjemme. Der findes imidlertid mere præcise termometre, som kan købes til en rimelig pris.

Termometre, der kun markedsføres til denne metode, har særlige egenskaber. For eksempel har digitale termometre normalt en hukommelse. Det vil sige, at det gør det muligt at huske den tidligere temperatur. Så der er ikke behov for at skrive den ned på registreringsarket i det øjeblik.

Desuden er de normalt meget nøjagtige. De kan således registrere variationer på en tiendedel af en grad. Generelt er de nemmere at bruge end dem af glas. Deres største problem er, at batteriet har en tendens til at løbe tør relativt hurtigt.

Der findes dog også forskellige typer digitale basaltermometre. En af mulighederne er Femometer smart basaltermometeret. Det har en meget høj nøjagtighed og kan synkroniseres med din telefon via Bluetooth.

Desuden når hukommelsen op på 300 dage, og aflæsningen sker på ca. 90 sekunder. En anden mulighed er i-Snow Med multifunktionelt digitalt basaltermometer. Dens hukommelse er mindre, men den har andre nyttige funktioner.

Den har f.eks. en indbygget alarm, der hjælper med at sætte en påmindelse om, hvornår du skal tage temperaturen. Det har også et baggrundsbelyst display, der gør aflæsningerne lettere.

Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: Hvor længe kan jeg tage p-piller?

    Risici ved basal temperaturmetoden som prævention

    Basal temperaturmetoden som prævention er ikke forbundet med nogen risici, når den bruges til at søge efter graviditet. Det er dog en metode, der kræver tålmodighed og vedvarenhed. Desuden kræver den mulighed for at kunne have sex på de dage med maksimal frugtbarhed.

    Logisk set bør der ikke bruges noget præventionsmiddel på dette tidspunkt, hvis du ønsker at blive gravid. På den anden side indebærer det risici, når det bruges til at forebygge graviditet. Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at det ikke er en præcis metode. Derfor kan der forekomme uønskede graviditeter.

    Ligeledes beskytter den ikke mod seksuelt overførte infektioner, og den betragtes heller ikke som et effektivt præventionsmiddel. Af disse grunde anbefales det ikke at bruge den til dette formål.

    Kvinder, der søger at blive gravide, skal være opmærksomme på, at andre faktorer kan påvirke basaltemperaturen. Stress, utilstrækkelig hvile eller afbrudte søvncyklusser kan også øge kropstemperaturen.

    Det samme gælder, når der er en hvilken som helst form for sygdom, der giver feber. Selv alkoholindtagelse, rejser eller indtagelse af visse lægemidler kan få din basaltemperatur til at stige.

    Hvad skal du huske på om basal temperaturmetoden som prævention?

    Basal temperaturmetoden til planlægning af graviditet er enkel og naturlig. Den kan hjælpe med at forudsige en kvindes mest frugtbare dage. På den måde kan man forsøge at synkronisere samleje med disse dage for at få en større chance for graviditet.

    Det skal dog gøres præcist og efter visse tips. Man må ikke glemme, at denne teknik ikke anbefales som præventionsmetode, da den hverken er præcis eller effektiv. Før man praktiserer den, anbefales det at konsultere en gynækolog eller en specialist. Han/hun vil hjælpe med at besvare alle dine spørgsmål.


    Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



    Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.