Laetrile eller amygdalin: Anvendelse, egenskaber og risici

I populærkulturen er laetrile eller amygdalin kendt som vitamin B17. Men det er faktisk ikke et B-kompleks vitamin. Så hvad bruges det til?
Laetrile eller amygdalin: Anvendelse, egenskaber og risici
Franciele Rohor de Souza

Bedømt og godkendt af farmaceut Franciele Rohor de Souza.

Sidste ændring: 26 august, 2022

Laetrile er også kendt som amygdalin eller vitamin B17. Nogle eksperter er dog uenige med sidstnævnte betegnelse, da det faktisk er et lægemiddel, der indeholder renset amygdalin, der er udvundet af frøene fra flere planter, der tilhører underfamilien Amygdaloideae.

Som det fremgår af en artikel i National Library of Medicine, findes det hovedsageligt i rå nødder, frø, grøntsager og frugtkerner, såsom blommer, abrikoser og æbler. Selv om det siges at have medicinske egenskaber, er dets anvendelse kontroversiel på grund af manglen på beviser. Så hvad skal du vide om det?

Laetrile eller amygdalin: Hvad du skal vide

Laetrile eller amygdalin er navnet på et lægemiddel, som Dr. Ernst T. Krebs Jr. skabte i 1950’erne. En gennemgang i det medicinske tidsskrift CA: Et kræfttidsskrift for klinikere kommenterer, at Krebs mente, at dette stof kunne “dræbe kræftceller”.

Og selv om det blev populært i 1970’erne, blev det forbudt i mange amerikanske stater, da undersøgelser satte spørgsmålstegn ved dets sikkerhed og effektivitet. Det blev endda rapporteret at forårsage en høj risiko for cyanidforgiftning, som kan være meget alvorlig.

I naturen findes renset amygdalin i følgende fødevarer:

  • Frø: Hirse, hørfrø og boghvede.
  • Rå nødder: Bitre mandler, rå mandler og macadamianødder.
  • Grøntsager: Bl.a. gulerødder, selleri, bønnespirer og bønner.
  • Kerner: Af abrikoser, kirsebær, pærer og blommer.

Nu er det, selv om det ikke er godkendt af Food and Drug Administration (FDA), tilgængeligt i pilleform eller til intravenøs eller intramuskulær injektion. Mange sider på nettet har succeshistorier om denne behandling, men sandheden er, at videnskaben ikke bakker dem op. I alle tilfælde er risikoen for bivirkninger stor.

Intravenøs medicin

Dette kunne måske interessere dig: Citron og hørfrø: Hjælper det med vægttab?

Vigtigste anvendelsemuligheder af laetrile eller amygdalin

Den mest kendte anvendelse af laetrile har at gøre med dets formodede antikarcinogene potentiale. Ifølge dets fortalere bidrager det til en mekanisme kendt som apoptose, som hæmmer væksten af kræftceller.

Kroppen nedbryder amygdalin til tre stoffer: Hydrogencyanid, benzaldehyd og prunasin. Ifølge en udgivelse i Cochrane Database of Systematic Reviews er hydrogencyanid det vigtigste anti-tumorstof i laetrile.

Forskere har især foreslået tre mulige virkningsmekanismer mod denne sygdom:

Indtil nu er forskningen stadig begrænset og er kun blevet udført i laboratoriet og med dyr. Desuden er resultaterne blandede og kontroversielle. Indtil videre anser forskerne det ikke som en gyldig behandlingsmulighed til bekæmpelse af kræft.

Andre mulige fordele

En stor del af forskningen om laetrile diskuterer dets mulige anti-tumorvirkninger. Alligevel har anden forskning fastslået, at det kan have andre sundhedsmæssige fordele. Det er dog vigtigt at vide, at beviserne for at understøtte alt dette er ret svage.

Sænkning af blodtrykket

En undersøgelse i Journal of Al-Ma’moon College rapporterede, at amygdalin var med til at sænke det systoliske blodtryk med op til 28,5%. Tilsvarende reducerede det det diastoliske blodtryk med op til 25%. Så laetrile skulle have en positiv effekt på hjertesundheden.

Smertelindring

Biologisk og farmaceutisk bulletin rapporterer, at amygdalin har en antiinflammatorisk og smertestillende virkning. Det betyder, at det har været i stand til at reducere smerten ved lidelser som f.eks. gigt. Der er foretaget undersøgelser på dyr, og der er behov for forsøg på mennesker.

Immunmodulator

Nogle forskere mente, at laetrile har evnen til at stimulere immunsystemets funktioner. I forskning, der blev rapporteret i The Journal of Microbiology, Biotechnology, and Food Sciences , forbedrede dette stof immuncellernes evne til at binde sig til prostatakræftceller.

Nyere undersøgelser af laetrile

Flere undersøgelser fra de seneste år har fokuseret på laetrilens antikarcinogene virkninger. En af dem, der blev rapporteret i International Journal of Nanomedicine i 2020, viste, at en kombination af amygdalin med et enzym kaldet beta-glucosidase (ß-glu) hjalp med at eliminere prostatakræftceller.

Samme år rapporterede en undersøgelse i Current Molecular Pharmacology, at amygdalin kan dræbe visse brystkræftcellelinjer og dermed forhindre deres spredning i hele kroppen.

Den seneste undersøgelse, der blev offentliggjort i marts 2021 i Journal of Biomolecular Structure & Dynamics, viste, at amygdalin inducerer apoptose og har potentiale inden for kræftbehandling. Alligevel var resultaterne ikke entydige.

To kræftceller

Mulige bivirkninger

Der er også beviser relateret til de potentielle bivirkninger, som laetril kan forårsage, hvoraf den alvorligste er hydrogencyanidforgiftning. Med hensyn til dette omfatter de kliniske symptomer følgende:

  • Kvalme og opkastning.
  • Hovedpine.
  • Svimmelhed.
  • Blålig hud på grund af iltmangel.
  • Leverskader.
  • Unormalt lavt blodtryk.
  • Nedhængende øvre øjenlåg (ptose).

Disse symptomer har en tendens til at forværres, hvis amygdalin indtages oralt eller sammen med C-vitamin. Det kan også have en effekt at spise frugt, grøntsager eller andre fødevarer, der naturligt indeholder stoffet.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • National Center for Biotechnology Information (2021). PubChem Compound Summary for CID 656516, Amygdalin. Retrieved July 15, 2021 from https://pubchem.ncbi.nlm.nih.gov/compound/Amygdalin.
  • Unproven methods of cancer management. Laetrile. CA Cancer J Clin. 1991 May-Jun;41(3):187-92. doi: 10.3322/canjclin.41.3.187. PMID: 1902140.
  • Bolarinwa, I. F., Orfila, C., & Morgan, M. R. A. (2014). Amygdalin content of seeds, kernels and food products commercially-available in the UK. Food Chemistry, 152, 133–139. https://doi.org/10.1016/j.foodchem.2013.11.002
  • Milazzo, S., Ernst, E., Lejeune, S., & Schmidt, K. (2005). Laetrile treatment for cancer. In Stefania Milazzo (Ed.), Cochrane Database of Systematic Reviews. John Wiley & Sons, Ltd. https://doi.org/10.1002/14651858.cd005476
  • GAL EM, FUNG FH, GREENBERG DM. Studies on the biological action of malononitriles. II. Distribution of rhodanese (transulfurase) in the tissues of normal and tumor-bearing animals and the effect of malononitriles thereon. Cancer Res. 1952 Aug;12(8):574-9. PMID: 14945048.
  • Biaglow, J. E., & Durand, R. E. (1978). The Enhanced Radiation Response of anin VitroTumour Model by Cyanide Released from Hydrolysed Amygdalin. International Journal of Radiation Biology and Related Studies in Physics, Chemistry and Medicine, 33(4), 397–401. https://doi.org/10.1080/09553007814550311
  • Greenberg DM. The case against laetrile: the fraudulent cancer remedy. Cancer. 1980 Feb 15;45(4):799-807. doi: 10.1002/1097-0142(19800215)45:4<799::aid-cncr2820450432>3.0.co;2-6. PMID: 6986971.
  • Hwang HJ, Kim P, Kim CJ, Lee HJ, Shim I, Yin CS, Yang Y, Hahm DH. Antinociceptive effect of amygdalin isolated from Prunus armeniaca on formalin-induced pain in rats. Biol Pharm Bull. 2008 Aug;31(8):1559-64. doi: 10.1248/bpb.31.1559. PMID: 18670089.
  • Halenár, M., Medveďová, M., Maruniaková, N., & Kolesárová, A. (2013). AMYGDALIN AND ITS EFFECTS ON ANIMAL CELLS. The Journal of Microbiology, Biotechnology and Food Sciences, 2, 2217-2226.
  • Zhou J, Hou J, Rao J, Zhou C, Liu Y, Gao W. Magnetically Directed Enzyme/Prodrug Prostate Cancer Therapy Based on β-Glucosidase/Amygdalin. Int J Nanomedicine. 2020;15:4639-4657. Published 2020 Jun 29. doi:10.2147/IJN.S242359
  • Al-Khafaji K, Taskin Tok T. Understanding the mechanism of amygdalin’s multifunctional anti-cancer action using computational approach. J Biomol Struct Dyn. 2021;39(5):1600-1610. doi:10.1080/07391102.2020.1736159
  • Akyildiz BN, Kurtoğlu S, Kondolot M, Tunç A. Cyanide poisoning caused by ingestion of apricot seeds. Ann Trop Paediatr. 2010;30(1):39-43. doi: 10.1179/146532810X12637745451951. PMID: 20196932.
  • Bromley J, Hughes BG, Leong DC, Buckley NA. Life-threatening interaction between complementary medicines: cyanide toxicity following ingestion of amygdalin and vitamin C. Ann Pharmacother. 2005 Sep;39(9):1566-9. doi: 10.1345/aph.1E634. Epub 2005 Jul 12. PMID: 16014371.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.