Loven om utilsigtede konsekvenser: Hvad er den, og hvorfor er den vigtig?

Loven om utilsigtede konsekvenser er loven om, at resultaterne nogle gange er meget forskellige fra vores oprindelige intentioner. Hvad kan vi så gøre? Få mere at vide i denne artikel!

“En sommerfugls vingeslag kan udløse en orkan i en anden del af verden.” Med denne sætning kan vi opsummere, hvad loven om utilsigtede konsekvenser handler om.

Selv om denne teori bruges til at eksemplificere kaosteori, har den også psykologiske konnotationer. Det betyder, at man i mange tilfælde ikke kan forudse konsekvenserne af en bestemt handling. Det samme gælder for begivenheder, der opstår, som ikke var forudset.

Hvad er loven om utilsigtede konsekvenser?

Loven om utilsigtede konsekvenser antyder, at når der træffes visse beslutninger, er der ofte noget, der udelades af det, vi tror, der vil ske. Det er den usikkerhedsmargen, der gør det ikke muligt at forudse et scenarie fuldstændigt. Dette sker på grund af selve livets kompleksitet, men også af andre årsager, f.eks. ændrede omstændigheder.

Relevansen af det, som denne lov rejser, er den implicitte idé om potentiale. Det betyder, at enhver beslutning eller ethvert projekt har forskellige scenarier, som vi kan forestille os. Disse ændres imidlertid af forskellige faktorer som f.eks. tid, samfund eller personligheder.

Dette er lidt sådan, som evolution og bevægelse fungerer. For et par år siden var der ingen, der forestillede sig, at opdagelsen af en bestemt kendsgerning kunne føre til andre og til, at flere ting blev udviklet. Tænk f.eks. på opdagelsen af DNA.

I denne forstand kan utilsigtede konsekvenser være både positive og negative. De kan betyde fremskridt eller ødelæggelse.

Dominoeffekten betragtes som mere kompleks og mindre lineær, når man tænker på utilsigtede konsekvenser.

Oprindelsen af loven om utilsigtede konsekvenser

Gennem funktionel analyse var Robert Merton, en berømt sociolog, interesseret i, hvordan data påvirker strukturer og forårsager visse konsekvenser. På denne måde søgte han at sammenkæde det, vi kender som middel-handlinger-slutninger, og afviste tanken om linearitet.

På denne måde er det muligt at indse, at folk ved mange lejligheder er forpligtet til at nå visse mål, hvis resultater er langt fra dem, der var forventet. På denne måde var det muligt at reagere på de spændinger og sociale dysfunktioner , der forårsager uorden.

Vi kan f.eks. mene, at en bestemt foranstaltning kunne være fordelagtig for en social gruppe. Der er dog ofte en modstand mod forandringer, som hindrer den. I stedet for at få et positivt resultat er der således en negativ social reaktion.

Hvad man skal tage hensyn til i hverdagen

Loven om utilsigtede konsekvenser virker i både små, mellemstore og store skalaer. Det vil sige, at den gælder i hjemmet og på arbejdspladsen, men også på statsligt niveau med offentlige politikker. Derfor kan dens fordele eller farer berøre et større eller mindre antal mennesker.

Selv om ikke alt kan forudses, kan man tage hensyn til nogle af de foranstaltninger, der kan tages i betragtning for ikke at tabe virkningerne af loven om utilsigtede konsekvenser af syne.

De vigtigste foranstaltninger:

• Tænk på mellemlang og lang sigt. Det foreslås at fremskrive ændringer i forskellige tidsscenarier. For eksempel kan du forestille dig dem om 10 måneder og 10 år.
• Tal med forskellige personer. Dette vil give mulighed for forskellige perspektiver. Ofte gennemføres foranstaltninger eller træffes beslutninger på baggrund af ens egen idé, men man kender ikke virkeligheden i forhold til andres reaktioner. At være styret af intersektionalitet bør være en nødvendighed i enhver beslutning.
• Brug kreativ tænkning. Dette indebærer at være i stand til at projicere scenarier og resultater på en helt anden måde end forventet, med det mindst forventede i øjnene. Med andre ord handler det om at tænke ud af boksen.
• Forestil dig det bedste og det værste resultat. For at vurdere den potentielle skade eller fordel ved at foretage en bestemt handling er det f.eks. nødvendigt at vurdere, hvad der ville ske i det bedste og værste scenarie, idet man skalerer indflydelsen af den pågældende beslutning til det maksimale.
• Stil dig selv spørgsmålet om, hvorfor du gør noget. Husk og reflektér over den oprindelige hensigt. Nogle gange opdager vi, at det faktisk ikke handler om altruistiske formål med det sociale system, som vi ønsker at gavne, men i stedet af personlige, egoistiske grunde.
• Spørg til, om beslutningen kan omgøres. Hver gang vi tager et skridt fremad med noget, ændrer scenariet sig. Men hvis resultatet er skadeligt, skal vi vide, om det er muligt at bakke ud.

Når vi træffer vigtige beslutninger, bør vi altid overveje det værste og det bedste af alle mulige scenarier.

Der er altid en margen

Denne teori opfordrer os også til at gøre op med tanken om, at vi er lukkede systemer. Selv om vi tror, at alle forhold er under kontrol, opstår der derfor uforudsete faktorer, når mennesker griber ind.

Vi påvirkes alle af forskellige omstændigheder, og vi har forskellige forløb og erfaringer. Vi er også alle påvirket af følelser og tanker.

Derfor er der altid en margin, som vi ikke kan forudse. Vores grænser skal altid være styret af etik og respekt for rettigheder i bredeste forstand: For mennesker, for økosystemer og for dyr.