Råd til ældre mennesker under corona-karantænen

21. maj 2020
Ældre mennesker har brug for mere støtte end nogensinde før på nuværende tidspunkt. Det er dem, som er i risikogruppen, og i nogen lande er der indført strenge sikkerhedsforanstaltninger for dem. Selvom det er en bekymrende tid, så kan det alligevel også være en behagelig en, hvis man træffer de rette beslutninger.

Ældre mennesker i hele verden har uden tvivl haft et højere stressniveau end andre i de seneste uger. Det er ikke mange af os, som kunne have forestillet os denne situation, der har rystet vores hverdag. I denne artikel giver vi derfor nogle råd til ældre mennesker under corona-karantænen.

Ældre mennesker og personer med kroniske sygdomme har den største risiko for at opleve alvorlige komplikationer på grund af COVID-19, og det er derfor dem, som bærer den største psykologiske byrde i denne tid.

Det er dem, som især skal overholde anbefalingen om at holde afstand og blive hjemme. Det er faktisk yderst vigtigt, at de ikke forlader hjemmet i denne tid. 

At blive hjemme er en fundamental sikkerhedsforanstaltning for at beskytte ældre mennesker (og selvfølgelig også alle os andre). Dette kan dog skabe ekstra pine og ubehag, hvis der ikke tages ordentlig hånd om situationen.

Selvisolering og hjemmekarantæne er ikke nemt at håndtere, men det kan faktisk være behageligt, hvis det gøres med en positiv attitude. Vi giver nogle tips til, hvordan det kan blive en lettere tid for ældre mennesker under corona-karantænen.

Tips til ældre mennesker under corona-karantænen

Følg disse råd og få det bedste ud af situationen.

Undgå eksponering

Al den tilgængelige videnskabelige dokumentation (samt erfaringen indtil videre) viser, at den mest effektive foranstaltning til at forhindre smitte er isolation. Det er vigtigt for alle at undgå kontakt med andre, men det er især vigtigt for de ældre. 

Lad os starte med at se på det positive først: Når vi bliver hjemme, kan vi forhindre smitte, hvilket er opmuntrende. Det er derfor denne tanke, de ældre skal holde fast i. Det er deres mulighed for fortsat at kunne nyde livet sammen med deres familie.

Læs også: Hvem er i risikogruppen for coronavirus?

Forstå, at dette er midlertidigt

Det er vigtigt at huske på, at alle disse sikkerhedsforanstaltninger er midlertidige, og at de er indført for at stoppe spredningen af virussen. Med andre ord vil det sænke hastigheden, hvorved den spredes, hvilket gør, at den vil blive nemmere at kontrollere.

Vi skal ikke alle sammen være i karantæne for evigt. Jo flere, der overholder myndighedernes anbefalinger, des større er sandsynligheden for, at det hele vil være hurtigere overstået. 

Når det føles som om, at selv-karantænen bliver for meget, skal man huske på, at det er en midlertidig situation. Prøv derfor at få det bedste ud af tiden. Derved vil hele oplevelsen hurtigere blive et fjernt minde.

Ældre kvinder drikker en kop kaffe på terrassen

De, som har en lille terrasse eller altan, kan udnytte dette ved at bruge et par timer derude om dagen, da det stadig er vigtigt med frisk luft hver dag.

Udnyt tiden klogt

Det vil være en god idé at planlægge en rutine, der passer til denne nye situation. Når vi begynder at tilbringe meget tid derhjemme, er det normalt, at vi begynder at blive en smule dovne. Det er vigtigt, at dette ikke sker for ældre mennesker under corona-karantænen. Det er vigtigt, at de fylder deres tid med positive aktiviteter, der er lette at udføre.

Det er vigtigt, at der ikke ændres i de normale rutiner, hvad angår søvn og spisetider. Forsøg at stå op samme tid hver dag, tag et bad, spis morgenmad og gør klar til en ny dag. Det er fristende at blive i nattøjet og sidde og se tv hele dagen, men det er vigtigt at modstå fristelsen.

Gå ikke glip af: Sund kost under corona-karantænen

Aktiviteter for ældre mennesker under corona-karantænen

Der er mange muligheder, men det afhænger generelt af den enkeltes smag, interesser og hobbier. En god idé vil være at lave en liste over aktiviteter, som man længe har gået og udskudt. Det kan eksempelvis være at ordne klædeskabet, sortere bøger eller andre ting, som man længe har haft lyst til at få ordnet.

Det er også et godt tidspunkt til at fortsætte hobbier, man måske har udeladt fra sin normale rutine. Det kan for eksempel være at skrive, tegne, strikke, male eller ordne have. Det kan også være nyttigt at skrive dagbog om ens tanker om hele denne oplevelse, da det kan hjælpe med at få styr på tankerne.

Gode råd til ældre mennesker under corona-karantænen

Hold kontakten til ældre mennesker under corona-karantænen

Det er vigtigt, at ældre mennesker holder kontakten med familie og venner. Bare fordi man skal blive hjemme, betyder det ikke, at man skal stoppe al kontakt. Man kan holde kontakten via telefonen, computeren mv.

Dette vil være et glimrende tidspunkt for ældre at stifte bekendtskab med teknologiske apparater, som kan bruges til at holde kontakten. Det er også en mulighed for at oprette et netværk eller en gruppe, som kan snakke sammen dagligt og give hinanden mental støtte, når det er nødvendigt.

Ældre mennesker under corona-karantænen bør også holde sig opdateret med nyhederne via radio, avis eller tv, så de er klar over, hvordan situationen skrider frem.

Man skal dog sørge for, at man ikke lader sig bombardere med oplysninger, og at man kun benytter sig af de mest pålidelige kilder. Det er også vigtigt at læse om sjove ting og se underholdende programmer i fjernsynet!

Afslutningsvis er det vigtigt at huske på, at hver dag i denne corona-karantæne er en sejr. Det er én dag tættere på, at alt dette er overstået.

  • Villegas-Chiroque, M. (2020). Pandemia de COVID-19: pelea o huye. Revista Experiencia en Medicina del Hospital Regional Lambayeque, 6(1).
  • ERDEM, MUSTAFA, MUNTASER SAFAN, and C. A. R. L. O. S. CASTILLO-CHAVEZ. “A DELAY DIFFERENTIAL EQUATIONS MODEL FOR DISEASE TRANSMISSION DYNAMICS.” Revista de Matemática: Teoría y Aplicaciones 27.1 (2020): 49-71.
  • Curioso, Fernando, and José Navarro. “Cambios horarios y diarios en la motivación laboral:¿ Influye el tiempo objetivo en la motivación en el trabajo?.” Psychologica 62.1 (2019): 253-272.