Sandifers syndrom: Årsager, symptomer og behandlinger

Sandifers syndrom anses ikke for at være en alvorlig tilstand, og de fleste tilfælde går over af sig selv. Det forårsager dog symptomer, der påvirker spædbarnets ernæring og udvikling, hvilket man skal være opmærksom på.
Sandifers syndrom: Årsager, symptomer og behandlinger

Skrevet af Edith Sánchez

Sidste ændring: 09 august, 2022

Sandifers syndrom er en bevægelsesforstyrrelse. I de fleste tilfælde rammer det spædbørn mellem 18 og 24 måneder. Oftest forsvinder symptomerne af sig selv, inden barnet er 2 år gammelt.

Det vigtigste kendetegn ved Sandifers syndrom er tilstedeværelsen af episoder, hvor spædbarnet drejer halsen, bøjer ryggen og kaster hovedet tilbage. Denne bevægelse minder meget om et krampeanfald. De varer mellem et og tre minutter og kan forekomme op til 10 gange om dagen.

Sandifers syndrom menes at være sjældent, men dette er ikke underbygget, da det ofte ikke bliver diagnosticeret. Anfaldene opstår næsten altid under eller efter, at barnet har spist. Selv om det kan virke som en farlig episode, er det ikke en farlig tilstand for spædbarnet.

Relaterede symptomer

Baby græder i seng

Det vigtigste symptom på Sandifers syndrom er den vridende og snurrende bevægelse, der stammer fra ufrivillige muskelsammentrækninger. Det mest karakteristiske er den hvælvede ryg. Spædbarnet oplever også ryk og sammentrækninger.

Under episoderne kan spædbarnet pludselig blive stille, som om det er gået ind i en anden sindstilstand. Spædbarnet stivner, slapper derefter af og kan gentage cyklussen flere gange. Spædbarnet kan også blive irritabelt og græde.

Andre symptomer på Sandifers syndrom er bl.a. følgende:

  • Gurglende lyde eller hoste under episoderne.
  • Søvnbesvær.
  • Kontinuerlig irritabilitet.
  • Kvælning.
  • Forsøg på at holde vejret.
  • Langsom spisning.
  • Tilbagevendende lungebetændelse.
  • Forvredet hals eller torticollis.
  • Ufrivillige og unormale øjenbevægelser.
  • Anæmi.
  • Begrænsede nakkebevægelser.
  • Smerter i maven.
  • Spiserørskatar eller betændelse i spiserøret.
  • Opkastning af blod eller hæmatemese.
  • Opkastning.
  • Spiserørsbrok.
  • Ernæringsvanskeligheder og vægttab.

Årsager og risikofaktorer

Videnskaben kender ikke den nøjagtige årsag til Sandifers syndrom. Specialister forbinder det dog med tilstedeværelsen af gastroøsofageal refluks under fordøjelsen. I denne tilstand bliver maden delvist kastet op og passerer fra maven ind i spiserøret.

Dette problem er også almindeligt hos børn med mellemgulvsbrok. I dette tilfælde er der en del af fordøjelseskanalen, som ikke befinder sig i maven, men i brystkassen, og som stikker ud gennem mellemgulvet. Lægerne mener, at barnets kramper kan være en måde at reducere smerten forårsaget af refluks på.

Der er ingen beviser for, at dette problem har sin oprindelse i nervesystemet, selv om episoderne ligner et krampeanfald. Nogle gange forårsager Sandifers syndrom adfærdsproblemer, da barnet kan blive hæmmet i at spise på grund af den efterfølgende smerte.

Dette fører også til dårlig ernæring og kan resultere i blodmangel. I sådanne tilfælde kan barnet være inaktivt eller sløvt. Der kan også opstå søvnproblemer. Sandifers syndrom er dog ikke et adfærdsproblem.

Diagnostiske tests

Diagnose af Sandifers syndrom er vanskeligt, fordi symptomer alene ikke er tegn på sygdommen. Desuden har nogle spædbørn milde symptomer eller slet ingen tegn på refluks, så lægerne forveksler det ofte med andre sygdomme.

En af de ting, der gør en forskel, er, om episoderne opstår under eller efter at have spist. Hvis der er mistanke om, at der er tale om denne sygdom, er det almindeligt at foretage nogle tests som f.eks:

  • MII eller Multichannel Intraluminal Impedance: Dette giver mulighed for at måle strømmen af fast føde, væske og luft i spiserøret. Det hjælper med at diagnosticere gastroøsofageal refluks.
  • PH-test: Den har samme formål som den ovenstående.
  • Computertomografi: Dette afslører, om der er muskulære abnormiteter.
  • EEG eller elektroencefalogram: Dette udføres for at observere den elektriske aktivitet i hjernen og for at udelukke mulige neurologiske tilstande.

Specialister kan bede om en registrering af spisetider. Dette giver forældrene mulighed for at registrere, på hvilket tidspunkt barnet spiser, og om dette falder sammen med tilstedeværelsen af episoderne. Hvis det er tilfældet, er en diagnose af Sandifers syndrom sandsynlig.

Behandling af Sandifers syndrom

Barn spiser jordbær

Sandifers syndrom er forbundet med gastroøsofageal refluks. Derfor fokuserer behandlingen på at løse problemet ved at behandle kilden. Til dette og afhængigt af det enkelte tilfælde kan der være tale om kostændringer, medicinering eller operation.

Foreslåede ændringer omfatter følgende:

  • Giv barnet mindre mad, men hyppigere.
  • Gør maden tykker emed korn.
  • Hold barnet i en oprejst stilling efter at have spist.
  • Lad barnet lege på maven under nøje opsyn for at styrke barnets muskler.

Medicin, der anvendes til behandling af Sandifers syndrom, omfatter syreneutraliserende midler, histamin-H2-antagonister, protonpumpehæmmere m.m.

I mere alvorlige eller resistente tilfælde kan det være nødvendigt med en operation ved navn fundoplikation for at forhindre maveindholdet i at bevæge sig op i spiserøret. Hvis der er tale om spiserørsbrok, kan en operation også anbefales. Resultaterne er normalt meget positive.

Fortsæt din læsning: Kommerciel babymad kan være forurenet med tungmetaller: Rapporter

Sandifers syndrom: En forbigående tilstand

Symptomerne på Sandifers syndrom forsvinder oftest af sig selv omkring 18 måneders alderen. Det sker, fordi spiserørsmusklerne modnes, og den gastroøsofageale refluks forsvinder.

Uanset om det sker spontant eller ved behandling, forsvinder Sandifers syndrom også, når refluks forsvinder. Du skal huske på, at det ikke er en alvorlig tilstand, men det giver ubehag og kan påvirke ernæringen og dermed barnets vækst.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Milman, N. (2012). Fisiopatología e impacto de la deficiencia de hierro y la anemia en las mujeres gestantes y en los recién nacidos/infantes. Revista peruana de ginecología y obstetricia, 58(4), 293-312.
  • Gonçalves, E. S., de Assumpção, M. S., Servidoni, M. F. C. P., Lomazi, E. A., & Ribeiro, J. D. (2020). Multichannel intraluminal impedance‐pH and psychometric properties in gastroesophageal reflux: systematic review. Jornal de Pediatria (Versão em Português), 96(6), 673-685.
  • Quintero, M. I., López, K., Belandria, K., & Navarro, D. (2012). Sindrome de Sandifer: A propósito de la enfermedad por reflujo gastroesofágico en niños. Gen, 66(2), 133-135.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.