Åreknuder i underlivet: Hvad er det, og hvordan behandles de?
Åreknuder i underlivet er venøse udposninger som følge af øget blodgennemstrømning under graviditeten. De opstår normalt i den 20. uge af graviditeten, men de forekommer ikke hos alle gravide kvinder.
Selv om de ikke er farlige, kan de nogle gange være ret smertefulde. Ligeledes forværres symptomerne som regel ved lang tids stående og kan også påvirke kvindens sexliv.
Hvad er åreknuder i underlivet?
Både fysisk og følelsesmæssigt sker der flere forandringer under graviditeten. I nogle tilfælde kan der være bivirkninger til dem. De fleste af dem er midlertidige.
Blandt de ubehageligheder, der kan opstå i denne fase, er den velkendte morgenkvalme samt problemer med væskeophobning, halsbrand, døsighed og forstoppelse m.m.
En af de mindst kendte eller omtalte forandringer er åreknuder i underlivet. Som navnet antyder, er der tale om en venøs udbulning på ydersiden af skeden.
Som i andre områder af kroppen har vulvaen blodkar af forskellige størrelser. Især opstår åreknuder her fra ca. uge 20 i de overfladiske vener i vulva.
Der kan også være nogle indre.
Mens det derimod er rigtigt, at en høj procentdel af gravide kvinder udvikler åreknuder i benene, er dette ikke tilfældet med åreknuder i underlivet. Disse forekommer kun i 20 % af tilfældene ifølge forskning om emnet. Det er naturligvis muligt at have begge typer eller i begge områder.
Symptomer på åreknuder i underlivet
Ved åreknuder i underlivet er der ikke altid symptomer til stede. Faktisk bemærker nogle kvinder dem slet ikke.
Nogle gange kan de dog blive smertefulde. Selv efterhånden som graviditeten skrider frem, kan der opstå ubehag eller forværringer, efterhånden som det venøse tryk stiger.
Især kan følgende ubehag forekomme, afhængigt af hvilken fase af graviditeten kvinden befinder sig i:
- En følelse af trykken i kønsorganerne.
- Hævelse af skamlæberne, vulva generelt og mellemkødet.
- Blålige knuder, der er synlige med det blotte øje.
Disse fornemmelser kan opleves kun i den ene side, men kan sprede sig og påvirke andre områder, f.eks. endetarmen. På den anden side får visse aktiviteter ofte ubehaget til at stige. For eksempel nogle fysiske øvelser, der udøver pres på området, eller at stå i lang tid.
Der kan også være smerte under samleje.
Hvorfor opstår åreknuder i underlivet?
Ved graviditet er der en stigning i blodgennemstrømningen. På den anden side er der også en stigning i det venøse tryk, når fosteret vokser. De hormonelle ubalancer, der er forbundet med graviditeten, har en indvirkning på blodkarrenes udvidelse.
Dette resulterer derfor i en øget blodmængde, der ophobes i underkroppen, både i bækkenet og i ekstremiteterne. Dette vil føre til venøse udbulninger i vulva, bækkenområdet, mellemkødet og benene.
Åreknuder i underlivet forekommer ikke hos alle gravide kvinder. I dennehenseende er der andre faktorer, der øger chancerne for deres forekomst, såsom følgende:
- Arvelige komponenter.
- Præeksisterende åreknuder i benene.
- Høje niveauer af progesteron.
- Overdreven vægtøgning.
Det skal bemærkes, at åreknuder i underlivet ikke kun forekommer under graviditet. De kan også være forbundet med bækkenoverbelastningssyndrom.
Fortsæt din læsning: Tips til at hjælpe med at lindre smerter ved åreknuder
Behandling af åreknuder i underlivet
Åreknuder i underlivet påvirker ikke fødslen, heller ikke når den er vaginal. De forsvinder normalt efter fødslen, ca. efter 6 uger, uden at der er behov for indgreb.
Behandlingen, når den udføres, kan være rettet mod at lindre symptomerne ved at anvende nogle af følgende foranstaltninger:
- Brug af støtteredskab, der er specielt designet til området.
- Brug af kompressionsstrømper.
- Anvendelse af kolde omslag.
- Hæve benene.
I tilfælde af bækkenoverbelastning kan andre alternative tilgange overvejes, f.eks. flebotoniske lægemidler, veneembolisering eller skleroterapi. Men når de er blevet løst, kan åreknuder i underlivet opstå igen.
Kan de forebygges?
Det er ikke altid muligt at forebygge åreknuder i underlivet, selv om det er muligt at påvirke nogle af de faktorer, der bidrager til deres forekomst. Blandt de forholdsregler, der anbefales, er følgende:
- Bær ikke højhælede sko.
- Sov på din venstre side.
- Udfør moderat fysisk aktivitet.
- Undgå at stå eller sidde i lange perioder.
- Bær ikke tøj, der er for stramt i lysken eller omkring benene.
- Undgå at blive udsat for varme, da det udvider blodkarrene mere.
- Træf foranstaltninger for at undgå eller behandle forstoppelse.
- Hæv benene i tyve minutter.
- Lad være med at vokse hårene kønsområdet.
- Overvåg vægtøgning.
Hvornår skal du gå til lægen?
Åreknuder i underlivet kan være smertefulde, især hvis de er store, men de påvirker ikke fødslen. Faktisk er alvorlige tilfælde sjældne, selv om der nogle gange kan forekomme overfladisk venetrombose (betændelse som følge af dannelsen af en trombus).
Under alle omstændigheder er det tilrådeligt at konsultere en læge, hvis der observeres ubehag (smerter eller knuder) i underlivet. Lægen vil stille diagnosen og foreslå passende foranstaltninger.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Drazic O, Zárate C, Valdés F, Mertens R, et al . Dolor pélvico crónico secundario a síndrome de congestión pélvica. Resultados del tratamiento endovascular de la insuficiencia venosa pelviana y várices genitales. Rev. méd. Chile. 2019; 147(1): 41-46.
- Gavrilov S. Vulvar varicosities: diagnosis, treatment, and prevention. Int J Womens Health. 2017; 9: 463-475.
- Guzmán D, Tello N, López J. Varices en el embarazo y la vulva. Rev Fac Cien Med (Quito). 2017; 27(1): 48-51.
- Kornberg A, Turek M, Sánchez F, Eiselle G. Dolor pélvico crónico. Síndrome de congestión pélvica. Diagnóstico y tratamiento. Flebología. 2013; 39(1): 30-39.
- Lozano Sánchez F, González Porras J, Zarco Castillo J, Alberca Silva I. La trombosis venosa superficial: ¿es una enfermedad benigna? Angiología. 2011; 63(1): 25-30.