Æterisk vindruekerneolie: Fordele og anvendelser
Takket være sin frugtagtige aroma og smag bruges æterisk vindruekerneolie i vid udstrækning til opblødning af kød og tilberedning af vinaigretter. Den er også populær i kosmetik på grund af dens høje niveauer af linolsyre, en omega-6 fedtsyre, der kan forbedre hudens sundhed.
Udvundet fra kernerne, der findes i vinstokkenes frugt, er denne olies popularitet takket være de høje koncentrationer af kemiske forbindelser, den indeholder. Disse omfatter flerumættede fedtsyrer og E-vitamin. Hvordan bearbejder man vindruekerneolie? Hvad er dets komposition? Hvilke anvendelsesmuligheder har det? Find ud af det lige her.
Hvordan udvindes æterisk vindruekerneolie?
Æterisk vindruekerneolie fås fra kernerne i disse frugter, der betragtes som et biprodukt af vinfremstilling. I tusinder af år vidste vinproducenter ikke, hvad de skulle gøre med dem. Men teknologien tillod dem at udvikle en proces, hvor de udvinder olie fra kernerne.
For at gøre dette knuser de kernerne og bruger opløsningsmidler. Der er dog bekymring over brugen af disse substanser, da nogle, i dette tilfælde hexan, er relateret til skadelige sundhedsvirkninger. Imidlertid forsvinder opløsningsmidler i fremstillingsprocessen, og der er ingen videnskabelige beviser for, at hexanrester i olie forårsager kort eller langvarig skade. Naturligvis kan miljøpåvirkningen være foruroligende.
I den forstand skal du sørge for, at den æteriske olie af vindruekerner, du køber, viser, hvordan den blev bearbejdet. Ellers skal du antage, at det var gennem en kemisk proces.
Sammensætningen af vindruekerneolie
Ifølge undersøgelser offentliggjort i Ernæring og metabolisk indsigt indeholder vindruekerneolie phenolforbindelser og umættede fedtsyrer. Disse giver det antiinflammatoriske og antimikrobielle egenskaber. Generelt fordeles de fedtsyrer, der findes i denne olie, som følger:
- 10% mættet.
- 16% enkeltumættet.
- 70% flerumættet.
De fleste af disse flerumættede fedtsyrer består af omega-6. Ifølge undersøgelser er det relateret til en stigning i betændelse i kroppen sammenlignet med omega-3. Dette rapporteres også i anden forskning, der forbinder et højt indtag af omega-6 fedtsyrer med en øget risiko for at udvikle kroniske sygdomme.
Der er dog videnskabelige beviser for, at linolsyre ikke ændrer de inflammatoriske markører i blodet. I den forstand kan det ikke garanteres, at en diæt med mange omega-6 fedtsyrer er årsagen til lidelser. Vi har stadig brug for mere forskning for at give afgørende resultater.
På den anden side er vindruekerneolie også en kilde til E-vitamin. En enkelt spiseskefuld på 3,9 milligram repræsenterer 19% af det anbefalede daglige indtag.
Hvilke andre anvendelsesmuligheder har det?
Selvom vi ved, at vindruekerneolie kan forbedre hudens sundhed ved at bekæmpe akne, behandle fedtet hud og forynge hudvæv, er det ikke dets eneste anvendelse. Vi kan også bruge det til madlavning og aromaterapi, så lad os se på flere detaljer nedenstående:
I køkkenet
Da det har et højt smeltepunkt, kan vi bruge vin druekerneolie til stegning. Det anbefales dog ikke, da det er en kilde til flerumættede fedtsyrer. Ifølge en undersøgelse offentliggjort i vaskulær farmakologi har disse typer fedtsyrer en tendens til at reagere ugunstigt på ilt ved høje temperaturer. De kan let producere skadelige forbindelser og frie radikaler.
Derfor bør du prøve at undgå at bruge denne olie til stegning og i stedet bruge den som en salatdressing, tilsæt den, når du tilbereder mayonnaise, eller brug den i bagværk.
I aromaterapi
Kronisk stress kan udløse en række større hudproblemer, herunder akne, hårtab, tør hud, udslæt og endda for tidlig aldring. Heldigvis forsikrer eksperter os om, at aromaterapi beroliger angst. Tilsvarende ser det ud til at være i stand til at tjene som bærer eller baseolie i denne praksis såvel som til sessioner, der inkluderer massage.
Mulige risici ved vindruekerneolie
For dem, der ikke er allergiske over for denne olie, er risikoen lille, hvis du anvender den på huden. Hvis du ikke ved, om du har en allergi eller ej, er en simpel test nok. Dette består i at påføre lidt olie på en del af kroppen, såsom håndled eller ankler, og vente 24 timer. Hvis der efter dette tidspunkt ikke er nogen reaktion (pletter eller udslæt), betyder det, at huden tåler det.
Ifølge National Center for Complementary and Comprehensive Health (NCCIH) er vindruekerneolie måske ikke en god idé for visse mennesker. Det gælder især dem, der lider af blodsygdomme, dem, der skal igennem en operation, og dem, der tager blodfortyndende medicin såsom warfarin.
Derudover fandt forskning, der blev offentliggjort i Journal of the American Oil Chemists ‘Society, frem til, at nogle typer vindruekerneolie kan indeholde skadelige niveauer af polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH’er). Dette er en gruppe på mere end 100 kemikalier, der er kræftfremkaldende hos dyr. Indtil videre er disse effekter ikke set hos mennesker.
Ikke alle kan bruge vindruekerneolie
Vindruekerneolie kommer fra kernerne, der findes i disse frugter fra vinstokken. De er et biprodukt af vinfremstilling, og for at fremstille den olie er vi nødt til at knuse dem og bruge et opløsningsmiddel. Nogle mennesker er ikke enige i denne proces, da de anser det for at være usundt. Der er dog ingen afgørende beviser for, at opløsningsmidler kan skade kroppen.
Hvad angår fordelene, kan vi bemærke en forbedring af hudens sundhed, enten til bekæmpelse af akne, behandling af tør hud, reducering af mørke rande og stimulering af vævsforyngelse. Dens anvendelser ud over kosmetik inkluderer det gastronomiske felt og aromaterapi.
Ikke alle kan bruge denne olie. Hvis du er allergisk, lider af en blodsygdom, skal gennemgå en operation eller tager blodfortyndende medicin, bør du undgå deres forbrug og topisk brug.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Garavaglia, J., Markoski, M. M., Oliveira, A., & Marcadenti, A. (2016). Grape Seed Oil Compounds: Biological and Chemical Actions for Health. Nutrition and metabolic insights, 9, 59–64. https://doi.org/10.4137/NMI.S32910
- Simopoulos, A. P. (2006). Evolutionary aspects of diet, the omega-6/omega-3 ratio and genetic variation: nutritional implications for chronic diseases. Biomedicine & pharmacotherapy, 9(60), 502–507. https://doi.org/10.1016/j.biopha.2006.07.080
- Russo G. L. (2009). Dietary n-6 and n-3 polyunsaturated fatty acids: from biochemistry to clinical implications in cardiovascular prevention. Biochemical pharmacology, 77(6), 937–946. https://doi.org/10.1016/j.bcp.2008.10.020
- Su, H., Liu, R., Chang, M., Huang, J., & Wang, X. (2017). Dietary linoleic acid intake and blood inflammatory markers: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Food & function, 8(9), 3091–3103. https://doi.org/10.1039/c7fo00433h
- Ng, C. Y., Leong, X. F., Masbah, N., Adam, S. K., Kamisah, Y., & Jaarin, K. (2014). Heated vegetable oils and cardiovascular disease risk factors. Vascular pharmacology, 61(1), 1–9. https://doi.org/10.1016/j.vph.2014.02.004
- Moret, S., Dudine, A. & Conte, L. S. (2000). Processing effects on the polyaromatic hydrocarbon content of grapeseed oil. Journal of the American Oil Chemists’ Society, 77, 1289–1292. https://doi.org/10.1007/s11746-000-0203-5