Agranulocytose: Symptomer og behandling

Agranulocytose kan forårsage hyppige infektioner, feber, kuldegysninger og andre uspecifikke symptomer.

Agranulocytose er en sygdom i blodet, som opstår, når antallet af granulocytter bliver for lavt. Agranulocytose bliver også kaldt neutropeni eller granulocytopeni.

Ifølge den mest udbredte definition, opstår det, når antallet af neutrofiler er lavere end 1000-1500 celler per kubikmillimeter blod. Overordnet, er der tre typer af granulocytter: Neutrofiler, eosinofiler og basofiler.

Dette er en sjælden, men potentielt alvorlig sygdom. I denne artikel, vil du lære, hvad denne sygdom er, og hvad symptomerne er.

Hvorfor opstår agranulocytose?

Som du har set, er agranulocytose en sygdom, som opstår, når antallet af neutrofiler i blodet falder. Dette kan opstå på grund af to forskellige årsager:

• Ineffektiv granulopoiese: Der er en fejl i processen med at skabe neutrofiler, hvilket finder sted i medulla. Alle lidelser i rygraden kan derfor forårsage dette. For eksempel, kan det opstå på grund af aplastisk anæmi eller leukæmi.
• Tidlig ødelæggelse eller anvendelse af neutrofiler: Hvis dette sker hurtigere, end marven kan skabe nye neutrofiler, kan agranulocytose opstå. Neutrofiler er cellerne, der er ansvarlige for at bekæmpe bakterielle infektioner. Som et resultat, vil de komme på overarbejde i disse situationer.
• På den anden side, kan tidlig ødelæggelse opstå på grund af bestemte typer medicin, såsom metamizol. Dette kan også finde sted på grund af stråling eller autoimmune processer.

De mulige årsager til agranulocytose kan dermed være:

• Genetisk: Når produktionen af cellerne bliver ændret af et problem i generne.
• Medfødt: I nogle tilfælde, kan man være født med denne sygdom.
• Erhvervet: Agranulocytose kan komme af medicin eller en konsekvens af maligniteter.

Sådan er agranulocytose klassificeret

Graden af agranulocytose bliver klassificeret ud fra antallet af neutrofiler i blodet. Forskellen på klassifikationerne er dermed:

• Mild: Antallet af neutrofiler er mindre end 1000-15000 celler/kubikmillimeter blod.
• Moderat: Antallet af neutrofil er mindre end 500-1000 celler/kubikmillimeter blod.
• Seriøs: Antallet af neutrofiler er mindre end 500 celler/kubikmillimeter blod.

Symptomer

Denne sygdom har ofte ingen specifikke symptomer. Det kan, faktisk, endda gå ubemærket hen. Nogle af de mest gængse tegn er dog:

• Feber højere end 38°C, som regel ledsaget af kuldegysninger og sveden.
• Hoste og stakåndethed.
• Svaghed og træthed.
• Sår i munden og mavesår.
• Ubehag ved vandladning.
• Opkast og diarré.

For kvinder, kan der, derudover, være en ændring i vaginal udflåd. Det vigtige er at vide, at patienten lider af infektioner oftere. De har også tendens til meget usædvanlige eller atypiske infektioner.

Diagnose

Læger kan mistænke denne sygdom, når patienten hyppigt lider af infektioner. Først, vil lægen bede om en blodprøve, som vil vise et lavt antal af granulocytter, hvis patienten har sygdommen. Knoglemarven kan også blive undersøgt med en biopsi.

Andre tests, som kan hjælpe med at stille diagnosen, er:

• Analyse af urinen eller andre væsker: På den måde, kan infektiøse substanser findes, hvis personen har feber.
• Genetiske tests.
• Test af antistoffer. De er nyttige til at udelukke en autoimmun årsag.

Behandling af agranulocytose

Behandlingen afhænger af årsagen og graden af tilfældet. Hvis årsagen er farmakologisk, skal patienten derfor stoppe med at tage medicinen, der forårsager det, øjeblikkeligt. Hvis man ikke kan det, skal man ideelt prøve at erstatte medicinen med en anden type. Læger bør også bede om blodprøver til kontrol.

I tilfælde af infektion, bør patienten tage antibiotika. Den mest udbredte strategi er at tage antibiotika mod de mest gængse mikroorganismer. Når agranulocytose er på grund af en autoimmun lidelse, kan kortikosteroider give gode resultater.

Der er også på nuværende tidspunkt mere specifikke behandlinger, såsom:

• Leukocyttransfusion.
• Granulocyt-koloni-stimulerende faktor (G-CSF): Dette er en metode, som stimulerer knoglemarven til at producere flere granulocytter. Denne behandling er især effektiv hos personer, hvis agranulocytose er på grund af kemoterapi.
• Knoglemarvtransplantation. Dette er kun til tilfælde, hvor ingen andre behandlinger har virket. En sund knoglemarv kan producere sunde granulocytter. Det er dog svært at finde en kompatibel donor.

Konklusion

Agranulocytose er en kompleks sygdom i blodet. Det er dog nødvendigt at gå til en læge, hvis man lider af infektioner ofte og mistænker, at man har det. Man bør også gå til lægen, hvis man føler sig svag, har feber eller nogen af de andre symptomer, der er nævnt her. Lægen vil udføre de passende undersøgelser og ordinere den nødvendige behandling.