Atropin: Funktioner og bivirkninger
Atropin er et middel, der virker som en antagonist til de muscarine acetylkoline receptorer og har mange farmakologiske effekter. Læs alt om dette i denne artikel!
Atropin er medicin. Lægerne bruger det til mange forskellige ting. Det har virkninger mod mydriatika, spasmer, diarré, katar og er bedøvende.
De aktive substanser kommer fra planten belladonna (galnebær) og andre planter fra Solanaceae familien. Helt tilbage fra oldtiden har hinduerne brugt udtræk af belladonna. Senere i Romerriget og i middelalderen brugte man det som en gift.
I denne artikel vil vi forklare det følgende om atropin mere i detaljer:
- Hvordan det virker
- Dets farmakokinetiske egenskaber
- Dets farmakologiske effekter
- Bivirkninger
Men inden vi starter, skal du vide, hvad acetylkoline receptorer er, for bedre at kunne forstå, hvordan det virker.
Acetylkolin receptorer
Atropin er et aktivt middel, der stammer fra Solanaceae planter som belladonna. Det er blevet anvendt helt tilbage fra oldtiden.
Acetylkolin receptorer er en gruppe af receptorer, der også omfatter to andre typer af receptorer. Det er de muscariniske og de nikotine. De er grundlæggende at finde i synapsespalten. De findes mest på et postganglionisk niveau. Men der er også nogle på præsynaptisk niveau.
Alle neurotransmittersystemer har receptorer på de præsynaptiske niveau. Det er, fordi de regulerer mængden af acetylkolin, der skal frigives.
Acetylkolin er et stof, der dannes i cytoplasmaen i neuronernes motor, og de aktiverer de acetylkoline receptorer direkte. Men meget få præsynaptiske receptorer trigger udskillelsen af dette stof.
Atropin: Hvordan virker det
Grundlæggende er atropin en antagonist hos muscariniske acetylkoline receptorer. Som vi har set, er acetylkolin et stof, som aktiverer disse receptorer direkte.
Det betyder, at det hæmmer det parasympatiske nervesystem. Grundlæggende er forklaringen på dette, at acetykoline receptorer er effektorer på det parasympatiske nervesystem. Hvis en person således indtager atropin, vil det påvirke hjerte, øjnene og spiserøret blandt andre organer.
Farmakokinetik
Gå ikke glip af: 9 fantastiske medicinske egenskaber ved Yucca
Som regel kan denne medicin indtages oralt, intravenøst og på mange andre måder også. Hvis man indtager det oralt, optages det lettere i spiserøret. Herfra kommer det så videre ud i blodet.
Det er en højopløselig medicin. Det betyder, at den er i stand til at krydse blod-hjerne-barrieren og moderkagen. Derfor skal gravide kvinder være ekstra forsigtige, inden de lader sig behandle med atropin.
Det har en halveringstid på cirka to til tre timer. Desuden omdannes mellem 50 % og 75 % af leveren. Derefter udskiller kroppen både den omdannede og den uomdannede del i urinen.
Farmakologiske effekter
Atropin blokerer aktiviteten af muscarine acetylkoline receptorer. Grundlæggende betyder det, at det ikke lader acetylkolin interagere med disse receptorer.
Det gør dette gradvist i en række af strukturer såsom spytkirtlen, submukøse kirtler og svedkirtler, karvæggens glatte muskel, hjertet, spiserør, urinrør, gastriske kirtler og autonome ganglier.
Da det er en anti-kolinisk agent i alle disse kropsdele, er nogle af de ting, det trigger:
- Takykardi. Det er derfor, det anvendes til at øge pulsen på skadestuer.
- Når det handler om fordøjelsen, minimerer det peristaltiske og mave-tarm spasmer, kramper og sekreter.
- Det gør det sværere at tisse. Dette er problematisk hos patienter med godartet prostata hyperplasi.
- Pupiludvidelse. Det blokerer ciliærmusklen og fremkalder spasmer. Men medicinen går ikke ind i de muskarine receptorer i øjet, hvis man indtager det oralt.
Bivirkninger af atropin
Bivirkningerne ved dette middel handler om dosseringen. Der er almindelige reaktioner, især hos børn. Desuden kan atropin hobe sig op og danne systemiske effekter efter flere doser gennem inhalation hos ældre personer.
Hos voksne er bivirkningerne:
- Tør mund
- Rød og varm hud, fordi man ikke kan svede
- Feber
- Forstoppelse