Brad Pitt lider af ansigtsblindhed: Hvad er denne lidelse?
Brad Pitts udtalelser om den ansigtsblindhed, han lider af, har efterladt mange forbløffet. Det er ikke en almindelig sygdom, og den er bestemt mindre kendt end den 58-årige amerikanske skuespiller.
Selv om han allerede for et stykke tid siden havde meddelt, at han led af virkningerne af dette problem, har han gentaget det på det seneste, og det har skabt nysgerrighed i offentligheden. Er han virkelig ude af stand til at genkende folks ansigter? Hvordan har han opretholdt sin karriere med denne lidelse?
Vi vil tage et kig på, hvad ansigtsblindhed er, og hvordan det kan behandles. Er der en kur?
Prosopagnosi eller ansigtsblindhed
Brad Pitts prosopagnosi og mange andres prosopagnosi er også kendt under det mere mundrette navn “ansigtsblindhed”. Dette navn forklarer i sig selv en del af det kliniske billede.
Personer med denne tilstand er ude af stand til at genkende andres ansigter, selv om de har haft forholdsvis tæt kontakt. Derfor kan de ikke associere ansigtet med den person, de har mødt. De kan måske gøre det efter en samtale, men ikke umiddelbart.
Det er almindeligt, at den ramte person anmoder om oplysninger fra den samtalepartner, som han eller hun er i dialog med, for at få informationer, der gør det muligt for ham eller hende at fastslå, hvem den anden person er. Dette er noget, som skuespilleren indrømmede:
“Mange mennesker hader mig, fordi de tror, at jeg er respektløs over for dem. De synes, at jeg er indbildsk, uhøflig og selvcentreret. Og det bliver værre, når jeg fortæller dem, at de skal kontekstualisere det tidspunkt, vi mødtes, så bliver de endnu mere fornærmede.”
-Brad Pitt i et interview
Ifølge nogle statistiske skøn har ca. 2 % af befolkningen prosopagnosi. Tallet øges blandt de grupper af mennesker, der f.eks. har fået et slagtilfælde, da de kan lide af forstyrrelsen som følge af det i en periode.
Slagtilfælde kan efterlade flere neurologiske følgevirkninger. Blandt dem er ansigtsblindhed.
Hvad er årsagerne til ansigtsblindhed?
Forskningen placerer den anatomiske placering af problemet i et hjerneområde kaldet den højre fusiforme gyrus. Det er en fold af væv i centralnervesystemet, der er direkte forbundet med hukommelse, opfattelse og genkendelse af ansigter.
Nogle mennesker er født med prosopagnosi. Man mener, at der er en vis genetisk arv, som forklarer det. Det er dog stadig ikke klart.
På den anden side udvikler de fleste af de ramte lidelsen i løbet af deres liv som følge af følgende årsager:
- En cerebrovaskulær ulykke: Hvis der sker en afbrydelse af blodgennemstrømningen i det førnævnte område, kan neuronerne blive beskadiget og efterlade ansigtsblindhed som følge heraf.
- En hjerneskade: Et polytraume, der påvirker dette område, en tumor, der vokser og trykker på den fusiforme gyrus, eller endog en manøvre i en operation af centralnervesystemet kan alle forårsage prosopagnosi.
- Neurodegenerative sygdomme: Hvis de neuroner, der er ansvarlige for opfattelsen og identifikationen af ansigter, degenererer, som det f.eks. sker med Alzheimers, kan ansigtsblindhed blive et symptom på det kliniske billede.
Det er også værd at nævne, at børn med autisme præsenterer tilstanden med en højere frekvens end andre børn. Alligevel mener specialister, at deres prosopagnosi skyldes en afbrydelse af forbindelsen med virkeligheden og ikke en hjerneskade.
Vi tror, at du måske også vil nyde at læse denne artikel: Hvorfor har vi svært ved at holde øjenkontakt, når vi taler?
Hvordan diagnosticeres prosopagnosi?
At glemme et ansigt en gang imellem er ikke nok til at diagnosticere tilstanden.
Diagnosen prosopagnosi skal stilles af en neurolog, men Brad Pitt har ikke bekræftet, at han har været hos en specialist. Ifølge hans udtalelser er skuespilleren overbevist om, at det er hans sygdom på grund af symptomerne.
Selv om der findes tests, som læger kan udføre på mistænkte patienter, er de ikke 100 % bekræftende. Blandt disse validerede tests til at vejlede fagfolk, er de mest kendte kaldet “Benton Face Recognition Test” og “Warrington Face Recognition Memory Test”.
Nogle online-tests tilbydes som en vejledning for folk, der måske lider af tilstanden, men sandheden er, at de ikke er understøttet af videnskaben. Det er altid bedst at få en neurolog med erfaring på dette område til at vurdere sagen og afgøre, om der er tale om prosopagnosi eller måske endda en vis grad af hukommelsestab.
Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: Hukommelsestab og glemsomhed: Er det normalt?
Har Brad Pitts ansigtsblindhed en behandling?
Der findes ingen kur mod denne lidelse. Indtil videre er der ikke fundet nogen metoder, der kan vende problemet for patienter, der lider af det.
Det, der tilbydes, er strategier og alternativer til at forbedre deres evne til at genkende andre baseret på identifikation af andre karakteristika end ansigtet. F.eks. deres måde at bevæge sig på, deres gestikulationer og den kontekst, som samtalepartneren kan give gennem en samtale, er alle måder at hjælpe dem med at identificere dem.
Som Brad Pitt gjorde det klart om sin prosopagnosi, skal man være villig til, at andre tolker det som mangel på respekt. Derfor krydses sygdommen med stemningsforstyrrelser.
Personer med denne lidelse oplever ofte depression og social angst. Den manglende evne til at genkende ansigter påvirker deres relationer til andre og gør det vanskeligt at leve et relativt normalt liv blandt venner og kolleger.
Selvom der forskes i at fremme kendskabet til lidelsen og finde grundlæggende løsninger, er der stadig meget ukendt om, hvordan denne sygdom fungerer og udvikler sig. I den forstand er der også kun få neurologer, der er specialiseret i denne specifikke patologi.
Det anatomiske sted, hvor ansigtsgenkendelsen er placeret, er kendt. Men alligevel ved forskerne stadig ikke, hvorfor denne evne kan gå tabt.
En diagnose bør altid stilles af en professionel
Brad Pitts udtalelser om sin prosopagnosi er baseret på det, han oplever. Skuespilleren har mistanke om, at han har dette problem, men har ikke fået en neurologisk diagnose.
Det er vigtigt at understrege, at der er stor forskel på lejlighedsvis glemsomhed af ansigter og ansigtsblindhed. Derfor skal det altid være en neurolog, der stiller diagnosen.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Kennerknecht, Ingo, et al. “First report of prevalence of non‐syndromic hereditary prosopagnosia (HPA).” American Journal of Medical Genetics Part A 140.15 (2006): 1617-1622.
- Grüter, Thomas, Martina Grüter, and Claus‐Christian Carbon. “Neural and genetic foundations of face recognition and prosopagnosia.” Journal of neuropsychology 2.1 (2008): 79-97.
- Minio-Paluello, Ilaria, et al. “Face individual identity recognition: a potential endophenotype in autism.” Molecular Autism 11.1 (2020): 1-16.
- Duchaine, Bradley C., and Andrea Weidenfeld. “An evaluation of two commonly used tests of unfamiliar face recognition.” Neuropsychologia 41.6 (2003): 713-720.