Curettage ved tandlægen: Procedure, resultater og pleje

Tandkød, der bløder, eller tænder, der bevæger sig, viser, at der er tale om et parodontalt problem. Vi fortæller dig om curettage, som er en behandling, der bruges til at behandle disse situationer.
Curettage ved tandlægen: Procedure, resultater og pleje
Vanesa Evangelina Buffa

Skrevet og kontrolleret af tandlæge Vanesa Evangelina Buffa.

Sidste ændring: 30 december, 2022

Gingivitis og parodontitis er sammen med huller et af de mest almindelige mundproblemer hos den voksne befolkning. Curettage er en af de behandlinger, der anvendes til at løse tilstande i det bærende væv.

Når tandkødet bliver rødt, hævet, blødende og ømt, tyder det på et problem i mundhulen. Hvis man straks søger professionel hjælp til at løse situationen, kan man forhindre mere alvorlige komplikationer.

For hvis gingivitis ikke behandles i tide, kan den udvikle sig til pyoré eller parodontitis. Her er skaderne på de væv, der støtter tænderne, mere alvorlige. Derfor er tandbevægelighed og endog tandtab en mulighed, som bør undgås for enhver pris.

Ved behandling af parodontale problemer kan tandlægen anbefale curettage. I denne artikel forklarer vi, hvad denne behandling består af, og hvilken pleje man bør udføre bagefter.

Hvad er curettage?

Curettage er en tandbehandling, der udføres til behandling af tandkødsbetændelse og parodontitis-problemer. Den består i at skrabe, polere og glatte rødderne og parodontale lommer for at fjerne aflejringer af tandsten, bakterier og inflammatorisk væv, der er ophobet under tandkødet.

Når bakteriel plak ikke fjernes tilstrækkeligt med tandhygiejne, ophobes den på og under tandkødet. Disse aflejringer forkalkes og hærder med de mineraler, der findes i munden, og bliver til tandsten.

Ophobningen af tandsten og bakterier mellem roden og tandkødet giver anledning til parodontale lommer. Denne situation er meget karakteristisk for pyoré. Tandkødsranden forskydes, og der dannes lommer, som tilbageholder mere snavs, hvilket gør situationen værre og værre.

Curettage gør det muligt at foretage en passende rengøring af de områder, der er utilgængelige for tandbørstning. Ved at fjerne snavs og betændte områder og efterlade en glat rodoverflade fremmes vævets genopretning.

Denne teknik kan udføres af en uddannet almindelig tandlæge eller en parodontolog. Sidstnævnte er fagfolk, der er specialiseret i tilgang og behandling af det væv, der støtter tænderne.

Hvornår udføres curettage?

Som sagt bruges curettage til at behandle problemer i det bærende væv. Men det er ikke altid nødvendigt.

I tilfælde af mild tandkødsbetændelse, når der endnu ikke er parodontallommer, er hjemmepleje og professionel rensning normalt tilstrækkeligt. Når der derimod er tale om parodontitis med meget ophobet tandsten, dybe lommer og tab af knoglevæv, vil det være hensigtsmæssigt at foretage en tandkirurgisk curettage.

Selv i de mest alvorlige tilfælde kombineres denne teknik med en særlig operation for at genoprette patientens parodontale sundhed. Det vil være tandlægen, der afgør behovet for en curettage.

Synlige symptomer

Nogle indlysende symptomer kan få dig til at få mistanke om, at der er noget galt med det parodontale væv. Det er manifestationer, som du bør være opmærksom på, og hvis de optræder, skal du straks søge professionel hjælp:

  • Rødt, hævet, følsomt tandkød, der bløder let.
  • Tandsten på tænder og tandkød.
  • Dårlig ånde og en dårlig smag i munden.
  • Der kommer væske ud mellem tænder og tandkød.
  • Tænderne kan bevæges.

Når du besøger tandlægen, vil denne fagperson foretage en grundig mundundersøgelse, se efter tilstedeværelsen af lommer og måle deres dybde. Ligeledes vil han eller hun kontrollere, om tænderne er bevægelige. Desuden vil der blive taget røntgenbilleder for at observere graden af knogleinvolvering.

Ud fra denne vurdering vil tandlægen stille en præcis diagnose af problemet og planlægge den bedste behandling i overensstemmelse hermed. Det er nødvendigt at foretage curettage, hvis skaden ikke kan afhjælpes med konventionel professionel rensning.

Blødende tandkød kan være tegn på behov for curettage

Alvorlig tandkødsbetændelse med alvorlig risiko for tab af tænder er kandidater til curettage.

Hvordan udføres curettage?

Curettage har til formål at fjerne bakteriel plak og tandsten, der er aflejret i det parodontale væv. Den virker på dybe og følsomme områder som f.eks. tandkødslommen og tandroden. Derfor er det nødvendigt med bedøvelse, før behandlingen påbegyndes .

Den udføres på tandklinikken i en eller flere sessioner, afhængigt af behovene i det enkelte tilfælde. Den udføres normalt ved at opdele munden i kvadranter for at rense alle områder i rækkefølge. Når området er blevet desensibiliseret, er behandlingen opdelt i to faser.

1. Rodafskalning

Den første del af proceduren begynder med en afskalning af tandrødderne for at fjerne bakteriel plak og tandsten. Dette kan gøres manuelt, med ultralydsinstrumenter eller med en kombination af begge teknikker:

  • Manuel: Der anvendes curetter, som er tynde instrumenter, der er specielt designet til effektivt at få adgang til det berørte område. De bruges til at skrabe rødderne og løsne fastsiddende tandsten på en kontrolleret og præcis måde.
  • Ultralyd: Sonic- eller ultralydsapparater anvendes til at rense området hurtigt gennem vibrationer.

Ved at kombinere begge teknikker opnås et bedre resultat. Generelt er det ikke nødvendigt at løsne tandkødet for at skrabe tandrødderne. Men nogle mere alvorlige tilfælde kan kræve kirurgisk adskillelse af tandkødsvævet for at få bedre adgang til de dybe lommer.

Desuden foretages der en mikrobiologisk analyse af tandsten og plak på dette stadium. Dette gør det muligt at identificere de bakterier, der forårsager problemet, så det passende antibiotikum kan anvendes.

2. Udglatning og polering af tænderne

Når rødderne er blevet skrabet af, og alt affald på og under tandkødet er blevet fjernet, bliver tænderne glattet og poleret. Hertil anvendes roterende instrumenter med specielle børster og pastaer til at fjerne pigmenter og uregelmæssigheder fra tandoverfladerne.

På denne måde bliver tænderne glatte og skinnende. Målet er at fjerne alle områder, der kan begunstige tilbageholdelse af bakteriel plak og dermed genkomst af problemet.

Ved afslutningen af behandlingen vil parodontologen anbefale patienten visse hygiejniske foranstaltninger, og hvad de skal udføre derhjemme. Han/hun vil også ordinere antibiotika, antiinflammatoriske og antiseptiske mundskyl, der er specifikke for hvert enkelt tilfælde.

Med jævne mellemrum bør mundtilstanden revurderes, og der bør foretages vedligeholdelsesbehandlinger. På denne måde kan de opnåede resultater bevares, og man undgår tilbagefald, komplikationer og hurtig ophobning af bakteriel plak.

Resultater af curettage

Efter curettage har det parodontale væv brug for noget tid til at komme sig. Derfor er det almindeligt, at området er ømt i et par dage efter behandlingen.

Det er også almindeligt med følsomhed over for varme og kolde fødevarer og let blødning, især ved berøring eller under tandbørstning. Området, hvor curettage er blevet udført, kan se hævet og rødt ud i et par dage, indtil betændelsen aftager.

Brugen af antiinflammatoriske lægemidler, som anbefales af tandlægen, vil være til stor hjælp i disse tilfælde. De vil mindske ubehaget og fremme genopretningen.

Med denne behandling vil det bærende væv komme sig, betændelsen vil forsvinde, og tænderne vil kunne blive i munden. Desuden vil andre systemiske komplikationer i forbindelse med parodontose blive forebygget.

Hvor ofte foretages curettage?

Curettage kan som nævnt kræve flere behandlinger. Især hvis skaden er alvorlig, lommerne er dybe, og en stor del af munden er påvirket.

For at undgå patientens ubehag foretrækker tandlægen i disse tilfælde at arbejde sektorvis. Patienten vil blive set flere gange for at afslutte behandlingen i etaper.

Men når hele processen er afsluttet, og curettage er gennemført i alle de berørte områder, vil det være nødvendigt med nye revisioner. Tandlægen vil fortælle, hvor ofte man skal vende tilbage til vedligeholdelsesbesøg. Generelt vil disse være hver 4. eller 6. måned, afhængigt af kompleksiteten af hvert enkelt tilfælde.

Ved disse undersøgelser vil specialisten vurdere mundtilstanden og fjerne eventuelle nye foci af bakteriel plak og tandsten, der har dannet sig. De vil især fokusere på specifikke områder, der har en tendens til at ophobe bakterier.

Med regelmæssige kontroller og rensninger kan parodontal sundhed således opretholdes med enklere og mindre invasive behandlinger, så man undgår at skulle gentage curettage i hele munden.

Hvis man ikke har den nødvendige efterbehandling, vil parodontitis dukke op igen. Derfor bør planlagte besøg hos tandlægen ikke udsættes.

Hvad er forskellen på curettage og professionel rensning?

Både professionel rensning og curettage har til formål at fjerne plak og tandsten og forbedre parodontal sundheden. De er dog ikke den samme procedure.

Tandrensning er en mindre invasiv behandling, der fokuserer på at fjerne pigmenter, pletter, plak og tandsten, der er ophobet på tandoverfladerne. Dette er alt sammen over tandkødsranden, i det synlige område af tænderne.

Det er en forebyggende behandling, der udføres for at kontrollere bakteriel plak og undgå komplikationer. Dette udføres hos næsten alle patienter. Generelt anbefales en eller to tandrensninger om året, afhængigt af patientens tandkødssundhed og mundhygiejne.

På den anden side er curettage, som vi allerede har nævnt, anderledes, fordi den indebærer rengøring af dybere steder i det, der kaldes det subgingivale område. Bakteriel plak og tandsten, der er aflejret i det indre område af tandkødet, fjernes, og man når frem til tandroden. Dette er en mere invasiv procedure, og som sagt kræver det brug af bedøvelse.

Curettage er en korrigerende behandling, der kun anvendes til patienter, der lider af parodontale problemer. I dette tilfælde er det løsningen på en tilstand, der allerede er til stede.

Patient får foretaget curettage

Tandrensning har et lignende formål som curettage, men er langt mindre invasiv og anbefales ikke til alvorlige tilfælde.

Efterbehandling

Når curettage er udført, og bedøvelsen er aftaget, kan patienten vende tilbage til sine daglige aktiviteter uden problemer. Som sagt kan der forekomme en lille blødning og mindre ubehag, som vil aftage i løbet af nogle dage.

Under alle omstændigheder vil nogle særlige plejeprocedurer sikre, at det behandlede væv kommer sig bedre og hurtigere, og at det ikke bliver inficeret igen:

  • Medicinering: Tandlægen vil fortælle dig, om du skal tage antiinflammatoriske lægemidler, smertestillende midler og antibiotika. Det er vigtigt at overholde det, der er ordineret, for at undgå komplikationer.
  • Mundhygiejne: Tandbørstning skal foregå forsigtigt, men du bør ikke holde op med at gøre det. Det kan forårsage en let blødning, som vil forsvinde, når tandkødet er helet.
  • Pas på kosten: I dagene efter indgrebet bør hårde og meget varme fødevarer undgås. Friske, bløde og lette at tygge fødevarer er at foretrække.
  • Der må ikke ryges: Rygning er en af de værste fjender af parodontalt væv. Du bør undgå denne vane. Hvis du ikke kan gøre dette, bør du i det mindste undgå at ryge i de første 48 timer efter curettagen.
  • Vær opmærksom på symptomerne: Vi har allerede fortalt dig, hvad der kan ske efter en curettage. Hvis du opdager, at noget ikke går godt i genopretningstiden, hvis din mund svulmer op, hvis smerterne ikke aftager med medicin, eller hvis der er konstant blødning, så kontakt straks din tandlæge.

Behovet for curettage kan forebygges

Curettage er et simpelt indgreb, der udføres under bedøvelse og ikke er smertefuldt. Det er dog et indgreb, der udføres, fordi der er en potentielt alvorlig eller allerede alvorlig tilstand i munden.

Bakteriel plak og tandsten, dybe lommer, knogletab og tandmobilitet kan forebygges med visse grundlæggende plejetips.

For at bevare sunde tænder er det vigtigt at tage sig af tandhygiejne på en ansvarlig måde. Der bør bør børstes dagligt tre gange om dagen i 2 minutter.

Der bør anvendes en børste med bløde børstehår for at sikre renhed ved tandkødets og tændernes overgang og på alle sider af alle tænder. Du bør også sørge for tungehygiejne.

Daglig brug af tandtråd er også vigtigt. Det gør det muligt at fjerne bakteriel plak, der ophobes mellem tænderne, hvor børstning ikke kan nå. Tandpasta med fluorid og mundskyl bør indgå som supplement til din mundhygiejne.

Kostpleje er også meget vigtig. En sund og afbalanceret kost er med til at bevare stærke tænder og tandkød. Desuden bør rygning undgås. Som sagt er denne vane meget skadelig for mundhygiejnen og for hele kroppen generelt.

Afslutningsvis må du ikke glemme, at når det drejer sig om at passe på din mundhygiejne, er tandlægen din store allierede. Regelmæssige besøg hos tandlægen, hver 6. måned, hjælper med at opdage ethvert problem, der kan opstå i tide.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Mosquera Tacuri, M. J. (2019). Tratamiento de bolsas periodontales con raspado y alisado radicular campo abierto (Bachelor’s thesis, Universidad de Guayaquil. Facultad Piloto de Odontología).
  • Herrera Mamani, J. N. (2021). Efecto de la terapia de raspado y alisado radicular sobre la hipersensibilidad dentaria en pacientes atendidos en un Centro Odontológico de la ciudad de Moquegua, 2020.
  • Huamán Huamán, G. G. (2018). FRECUENCIA DE HIPERSENSIBILIDAD DENTINARIA POSTERIOR AL RASPADO Y ALISADO RADICULAR EN PACIENTES TRATADOS EN LA CLINICA ODONTOLOGICA DE LA UNIVERSIDAD NORBERT WIENER-2016-I.
  • Pérez, A. J. S. (2008). Gingivectomia y curetaje gingival. Labor dental clínica: Avances clínicos en odontoestomatología9(1), 24-28.
  • Pinargote, B. R., Bajaña, L. C., & Mera, D. V. (2020). EFICACIA DE LA TETRACICLINA COMO COADYUVANTE EN LA TERAPIA DE RASPADO Y ALISADO RADICULAR EN PACIENTE CON PERIODONTITIS CRÓNICA. REPORTE DE CASO. Revista Científica Especialidades Odontológicas UG3(2).
  • Díaz-Caballero, A. J., Rivera-Peñates, D. M., & Anaya-Guzmán, L. I. (2022). Factores etiológicos de abscesos periodontales: Una patología emergente. Informe de tres casos. Universidad Y Salud24(2), 205-211.
  • Cantos, V., & Steward, I. (2021). Diferencias clínicas en el tratamiento periodontal con y sin el uso de clorhexidina. Revisión sistemática.
  • Bascones Martínez, A., Matesanz Pérez, P., & Escribano Bermejo, M. (2007). Análisis de la eficacia de la terapia antibiótica coadyuvante en el tratamiento básico de la periodontitis crónica en pacientes fumadores. Avances en Periodoncia e Implantología Oral19(1), 29-38.
  • Delgado, J., & Ayo, A. M. (2021). Revisión sistemática de la utilización de clorhidrato de minociclina, Arestin®, como coadyuvante en pacientes periodontales durante el tratamiento periodontal (Doctoral dissertation, Santo Domingo: Universidad Iberoamericana (UNIBE)).
  • Rodríguez Pulido, J. I., Martínez Sandoval, G., Garza Enríquez, M., Chapa Arizpe, M. G., Nakagoshi Cepeda, M. A. A., & Nakagoshi Cepeda, S. E. (2019). Acondicionamiento radicular en el tratamiento periodontal no quirúrgico y quirúrgico. Revista ADM76(5), 278-281.
  • Peña, MARTA., Vaamonde, CANÒLICH., Vilarrasa, JAVI., Vallés, CRISTINA., Pascual, ANDRÉS., Shapira, LIOR, & Nart, JOSÉ (2018). Diagnóstico y tratamiento de las enfermedades periodontales: de lo imposible a lo posible. Revista científica de la Sociedad Española de Periodoncia4(11), 11-22.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.