Du behøver ikke at give forklaringer

Ingen er forpligtet til at give forklaringer om deres overbevisninger, værdier eller relationer. Forklaringer er kun nødvendige i usædvanlige situationer.

Du behøver ikke at give forklaringer. Ifølge metoden kognitiv psykologi er det sundt for vores mentale velvære ikke altid at skulle retfærdiggøre over for andre hvad vi gør, tænker eller vælger i vores daglige liv.

Du er den person, der kender dig selv bedst. Du ved, hvad der er bedst for dig selv, og du ved, hvordan du handler i overensstemmelse med dine egne principper og værdier.

Ingen har ret til at afkræve forklaringer fra dig. Du behøver ikke retfærdiggøre dine valg – så længe de ikke går ud over andre mennesker.

Desværre er der mange derude, der føler, at andre skylder dem forklaringer. Der er også mange, der føler at de ikke har ret til at træffe et valg, før de har retfærdiggjort det for alle andre omkring dem.

Lad os tænke lidt over, hvor giftigt det kan være.

Når forklaringer bliver en vane

Det kan være svært at finde en sund balance mellem, hvornår du skal forklare dine valg, og hvornår du ikke skal. Hvis du for eksempel ikke har været hjemme i tre dage, har din kæreste ganske forståeligt brug for at vide, hvor du var, og om du er okay. Men i de fleste andre normale situationer behøver du ikke forklare dig selv.

• Forklaringer er nødvendige i usikre, usædvanlige eller smertefulde situationer.
• På den anden side er det usundt at skulle retfærdiggøre alting hele tiden.

Problemet med forklaringer ligger i den type kommunikation, som du etablerer. Hvis dialogen er konstruktiv og empatisk, flyder kommunikationen frit med forståelse.

Men i mange tilfælde kan andre komme til at antage, at de ved bedre, hvad du har brug for eller lyst til, end du gør. Det ligner måske, at de lytter til dig, men i virkeligheden har de allerede draget deres egen konklusion om dig.

• Prøv at bryde vanen. Giv ikke automatisk forklaringer på alting.
• Forklaringer er kun nødvendige, hvis en konkret, usædvanlig situation kræver det.
• Hvis situationen kræver, at du giver en forklaring, bør tonen stadig være åben, demokratisk og respektfuld.

Situationer hvor du aldrig bør give forklaringer

Nogle gange kan det være svært at finde den rette balance. Nogle gange forventer familie, kærester og venner forklaringer, som du ikke nødvendigvis har lyst til at give.

Her er en liste over situationer, hvor du ikke er forpligtet til at forklare dig selv:

Dine prioriteter i livet

Hvad der er vigtigt for dig vedrører kun dig. Hvis din største passion er at rejse, er der mange, som ikke vil kunne forstå, hvorfor du sparer året rundt i stedet for at købe en ny vaskemaskine eller en ny bil. Du behøver ikke at retfærdiggøre noget, og hvis du gør, så gør det kun én gang.

Dit forholds status

Hvorfor har du ikke en partner? Har du ikke fået børn endnu? Din partner er lidt på den stille side, er han ikke? Hvorfor flytter du ikke tættere på din familie?

Du har garanteret hørt nogle af disse spørgsmål før. Folk spørger ofte ud af uskyldig nysgerrighed, men det kan være ting, der er ubehagelige at skulle begrunde. Forklar dem på en venlig måde, at du ikke har lyst til at snakke om det. Hvor dit forhold er vedkommer kun dig, og det er ikke op til andre at presse dig i den ene eller anden retning.

Dine overbevisninger eller værdier

En god samfundsdebat er som regel sund. Men du har samtidigt ret til at drage dine egne konklusioner og have din egen mening. Religion, spiritualitet eller manglen på samme er et privat anliggende – pånær hvis du gerne selv vil diskutere det, selvfølgelig.

• Andre bør acceptere dine personlige valg, så længe de ikke går ud over andre mennesker.
• Accept er den eneste måde vi alle kan leve sammen fredeligt.

Lev dit liv frit, vær tro mod dine værdier, udvis respekt og vær glad for alt, du har opnået på din vej.