Fibromuskulær dysplasi: Diagnosticering og behandling

Fibromuskulær dysplasi kan ofte være vanskeligt at diagnosticere, fordi mange patienter ikke har nogen symptomer. I dag vil vi fortælle dig mere om diagnosen og behandlingen af denne sygdom.
Fibromuskulær dysplasi: Diagnosticering og behandling
Alejandro Duarte

Bedømt og godkendt af bioteknolog Alejandro Duarte.

Sidste ændring: 22 december, 2022

Fibromuskulær dysplasi er en sygdom, som medfører, at en eller flere arterier i kroppen udvikler sig unormalt. Som følge heraf påvirker denne unormale udvikling væggene i disse store kar, hvilket fører til en række forskellige konsekvenser. F.eks. en forsnævring af karrene – en tilstand kendt som stenose -, aneurismer eller rifter (arteriel dissektion).

Forsnævring og rifter kan medføre et fald i blodgennemstrømningen i en arterie. Som følge heraf kan dette føre til en række symptomer, som vi vil se nærmere på i denne artikel. Fibromuskulær dysplasi påvirker især de arterier, der forsyner nyrerne og hjernen med blod.

Samtidig er det vigtigt at påpege, at denne sygdom rammer langt flere kvinder end mænd. Mænd samt nogle børn kan dog også lide af sygdommen.

Desuden er det vanskeligt at fastslå, hvor almindelig denne sygdom er i den almindelige befolkning. Grunden til dette er, at patienter med mild fibromuskulær dysplasi ofte ikke viser nogen symptomer. Derfor bliver deres tilstand ikke opdaget.

Årsagerne til fibromuskulær dysplasi

Illustration af fibromuskulær dysplasi
Fibromuskulær dysplasi er en sygdom, der påvirker væggene i store blodkar og udgør en alvorlig sundhedsrisiko for patienterne.

I øjeblikket er eksperterne ikke klar over, hvad der præcist fører til fibromuskulær dysplasi. Der findes dog flere teorier om emnet.

For det første tyder nogle teorier på, at der findes en genetisk årsag . Tilstanden kan dog påvirke arterierne hos forskellige familiemedlemmer på forskellige måder. Desuden kan sygdommens sværhedsgrad variere, og nogle familiemedlemmer udvikler måske slet ikke sygdommen.

Samtidig er sygdommen som nævnt langt mere almindelig hos kvinder end hos mænd. Derfor tyder nogle teorier på, at hormoner kan spille en grundlæggende rolle i udviklingen af denne sygdom.

Nogle undersøgelser tyder dog også på, at brugen af p-piller tilsyneladende ikke har nogen sammenhæng med dysplasi. Og som det sidste omfatter andre mulige årsager:

  • Den unormale udvikling af de arterier, der forsyner blodkarrenes vægge, hvilket resulterer i utilstrækkelig ilt.
  • Arteriernes anatomiske placering og bevægelse i kroppen.
  • Visse lægemidler.
  • Tobaksbrug.

Symptomer

Et af de største problemer, når det drejer sig om at diagnosticere denne sygdom, er, at mange patienter ikke udviser nogen symptomer. De symptomer, som nogle patienter viser, afhænger dog af, hvilke arterier der er ramt. Samtidig vil symptomerne afhænge af, om der er forsnævring, rifter eller aneurismer i de berørte arterier.

Enhver smerte eller klinisk symptom, der har med sygdommen at gøre, stammer fra det organ, som den berørte arterie fører blod til. I den forstand omfatter nogle af de mulige symptomer på fibromuskulær dysplasi følgende:

  • Forhøjet blodtryk.
  • Blodprøver, der afslører en unormal funktion af nyren.
  • En mislyd, som lægen kan høre i halsen ved hjælp af et stetoskop.
  • Brummende lys i ørerne.
  • Smerter.
  • Intrakranielle blødninger.

Det er vigtigt at huske, at de symptomer, som en given patient oplever, afhænger af, hvilken arterie sygdommen påvirker.

Diagnosen af fibromuskulær dysplasi

Røde blodlegemer
I øjeblikket er en af de mest almindelige teknikker, som specialister bruger til at diagnosticere denne sygdom, et arteriogram.

Diagnosen af fibromuskulær dysplasi består af en billeddannende undersøgelse af blodkarrene. I dag findes der mange forskellige teknikker, som gør det muligt for specialister at udføre denne diagnostiske test, herunder:

  • Doppler-ultralydundersøgelse: Dette er en specialiseret ultralydsteknik for blodkar.
  • Arterial ACT: Herved tilføres kontrast til venerne.
  • En særlig type MR-scanning.

I mange tilfælde skal lægerne for at diagnosticere denne sygdom anvende en procedure, der kaldes et arteriogram eller en angiografi. En radiolog, karkirurg, kardiolog eller en specialist i vaskulær medicin skal udføre proceduren.

Du vil måske også gerne læse: Bivirkninger af antibiotika

Behandling

I øjeblikket er der ingen kur mod fibromuskulær dysplasi. Derfor fokuserer behandlingen af denne tilstand på at lindre symptomerne og reducere komplikationer.

Nogle lægemidler, der tjener disse formål, er:

  • Trombocythæmmende lægemidler: For eksempel aspirin.
  • Blodtryksmedicin.
  • NSAID’er: Til behandling af den hovedpine, som patienterne ofte oplever.

Samtidig er det værd at nævne, at man i nogle tilfælde bør forsøge at forbedre blodgennemstrømningen i snævre kar. Specialister anvender normalt procedurer som ballonangioplastik eller perkutan transluminal angioplastik (PTA).

Valget af disse procedurer afhænger dog af de berørte arterier, tilstedeværelsen af symptomer og deres sværhedsgrad.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Bragulat Baur, E., de la Sierra Iserte, A., & Alcaraz Asensio, A. (2013). Displasia fibromuscular de la arteria renal. Hipertensión y Riesgo Vascular. https://doi.org/10.1016/s1889-1837(01)71119-1
  • Benavente Fernández, L., Calleja, S., Fernández, J. M., & Lahoz, C. H. (2008). Fibromuscular dysplasia. Asymptomatic dissection and occlusion of the basilar artery | Displasia fibromuscular, disección y oclusión asintomática de la arteria basilar. Neurologia.
  • Blanes-Mompó, J. I., Crespo-Moreno, I., ómez-Palonés, F. G., Martínez-Meléndez, S., Martínez-Perelló, I., Ortiz-Monzón, E., … Verdejo-Tamarit, R. (2013). Claudicación intermitente en el adulto joven: arteriopatía no arteriosclerótica. Angiología. https://doi.org/10.1016/s0003-3170(02)74743-3

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.