5 gavnlige midler til bekæmpelse af amøbiasis
Amøbiasis er en parasitsygdom forårsaget af en amøbe kaldet Entamoeba histolytica, som normalt sætter sig fast i tyktarmen uden at forårsage større skader.
Sygdommen kan overføres ved at indtage forurenet mad eller vand. Den kan også overføres ved direkte kontakt med en smittet person.
Hos mange patienter går den over uden at forårsage relevante symptomer, men den kan medføre nogle komplikationer, hvis den spreder sig gennem blodbanen til leveren.
Vidste du, at brugen af nogle naturlige midler kan hjælpe med at kontrollere symptomerne? Først og fremmest bør du naturligvis også gå til lægen for at få stillet en diagnose og få den bedste behandling.
Her vil vi se på nogle vigtige aspekter af sygdommen og fem løsninger, der kan hjælpe med at lindre den. Gå ikke glip af det!
Årsager til amøbiasis
Parasitten Entamoeba histolytica er ansvarlig for amøbiasis. Den kan leve i tyktarmen uden at gøre skade på den. Infektionen opstår, når det på grund af et svækket immunforsvar lykkes den at invadere og angribe tyktarmens væg.
Parasitten kan spredes gennem:
- Vand eller fødevarer forurenet med afføring.
- Person til person ved direkte kontakt med en inficeret persons mund- eller endetarmsområde.
- Gødningsstoffer fremstillet af humant affald.
Risikofaktorer
- Alkoholisme.
- Kræft.
- Ernæringsmangel.
- Graviditet.
- Nylige rejser til et tropisk område.
- Brug af kortikosteroider til at undertrykke immunsystemet.
Tag et kig på denne anbefalede artikel: Sådan kan man rense tyktarmen naturligt
Symptomer på amøbiasis
Mange tilfælde af amøbiasis forekommer asymptomatisk. Når patienten har kliniske manifestationer, er det ofte 7 til 28 dage efter eksponering for parasitten.
Disse kan omfatte:
- Milde eller alvorlige mavesmerter.
- Diarré, undertiden med blødning.
- Følelse af svaghed og træthed.
- Overdreven luft i maven.
- Smerter i endetarmen, når man har afføring.
- Pludseligt vægttab.
Hvis tilstanden forværres, kan du også opleve:
- Ømhed i maven.
- Tab af appetit.
- Blodig afføring.
- Kvalme og opkastninger.
- Høj og intermitterende feber.
Naturlige midler mod amøbiasis
De medicinske egenskaber af nogle naturlige midler kan hjælpe med at kontrollere de symptomer, der udløses af amøbiasis.
Nogle kan endda forhindre dehydrering af kroppen i tilfælde af diarré.
1. Kokosvand
Kokosnød er en af de fødevarer med fordøjelsesfremmende og antiparasitære egenskaber, der kan hjælpe med at stoppe ubalance i tarmene forårsaget af amøbiasis.
Dens vitaminer og mineraler styrker immunsystemet og forbedrer reaktionen mod smittefremkaldende substanser, der formår at invadere tarmen.
Sådan bruges det
- Indtag op til 3 glas kokosvand om dagen for at kompensere for væsketabet.
- Tag 2 til 3 spiseskefulde ekstra jomfru kokosolie for at fjerne parasitter.
2. Hvidløg
Hvidløg indeholder aktive svovlprincipper, der har en antibiotisk og antiparasitær virkning i tarmen.
Det er et præbiotisk levnedsmiddel, der bl.a. hjælper med at regulere tarmfloraen.
Sådan bruger du det
- Indtag 2 fed rå hvidløg på tom mave i 3 uger i træk.
Vil du vide mere? Læs: Hvad er dysbiose i tarmen?
3. Oregano
Oregano er en karminativ, fordøjelsesfremmende og antiinflammatorisk plante, der kan hjælpe med at kontrollere symptomerne på amøbiasis.
Det beroliger mavekramper, stopper diarré og mindsker irritation af tarmslimhinden.
Sådan bruger du det
- Tilbered en infusion af oregano og indtag den 2 eller 3 gange om dagen.
- Tilføj den eventuelt til dine juicer og måltider.
4. Sort te
Den rensende virkning af sort te hjælper med at rense tarmene for at fremme udskillelsen af parasitter, der sætter sig fast i tyktarmen.
Antioxidanterne hjælper med at uddrive giftigt affald og styrker immunforsvarets sundhed.
Sådan bruges det
- Tilbered en drik med sort te og indtag den på tom mave.
- Gentag behandlingen i 2 uger, eller indtil symptomerne er helt væk.
5. Græskarkerner
Græskarkerner er blevet populære som et antiparasitært og rensende middel. De er rige på betakaroten og hjælper med at regulere fordøjelsesslimhinden for at reducere irritation forårsaget af diarré.
Deres fedtsyrer hjælper med at smøre tarmen og hjælper med at kontrollere inflammation. Desuden indeholder de aminosyrer, vitaminer og mineraler, som efter assimilering øger energiniveauet og mindsker det generelle ubehag.
Sådan bruger du dem
- Indtag 2 til 3 teskefulde græskarkerner dagligt.
- Knus dem eventuelt, og tilsæt dem til dine smoothies, salater eller supper.
For at opnå gode resultater med disse midler må du ikke glemme at øge forbruget af væske og fødevarer med C-vitamin.
Undgå irriterende fødevarer, slik og alkohol for ikke at risikere komplikationer.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Alcázar, M. P. (2003). Diarrea, clínica y tratamiento. Farmacia profesional, 17(4), 84-90. Disponible en: https://www.elsevier.es/es-revista-farmacia-profesional-3-articulo-diarrea-clinica-tratamiento-13046489
- Chou, A., & Austin, R. L. (2020). Entamoeba histolytica. StatPearls. Disponible en: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK557718/
- Domínguez, E. M. S., Pérez, S. R., y Batista, N. N. A. (2016). Investigaciones actuales del empleo de Allium sativum en medicina. Revista electrónica dr. Zoilo e. Marinello vidaurreta, 41(3). Disponible en: http://revzoilomarinello.sld.cu/index.php/zmv/article/view/631/pdf_254
- Espinosa-Cantellano, M., & Martinez-Palomo, A. (2000). Pathogenesis of intestinal amebiasis: from molecules to disease. Clinical microbiology reviews, 13(2), 318-331. Disponible en: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC100155/
- Fumadó, V. (2015). Parásitos intestinales. Pediatria Integral, 19 (1), 58-65. Disponible en: https://www.pediatriaintegral.es/publicacion-2015-01/parasitos-intestinales/
- Gómez, J. C., Cortés, J. A., Cuervo, S. I. y López, M. C. (2007). Amebiasis intestinal. Intestinal amebiasis. Infectio, 11(1), 36-45. Disponible en: http://revistainfectio.org/P_OJS/index.php/infectio/article/view/134
- Johns Hopkins. (s.f.). Amebiasis. Disponible en: https://www.hopkinsallchildrens.org/Patients-Families/Health-Library/HealthDocNew/Amebiasis-(2)
- Kantor, M., Abrantes, A., Estevez, A., Schiller, A., Torrent, J., Gascon, J., … & Ochner, C. (2018). Entamoeba histolytica: updates in clinical manifestation, pathogenesis, and vaccine development. Canadian Journal of Gastroenterology and Hepatology, 2018,1-6. Disponible en: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6304615/
- Krstin, S., Sobeh, M., Braun, M. S., & Wink, M. (2018). Anti-Parasitic Activities of Allium sativum and Allium cepa against Trypanosoma b. brucei and Leishmania tarentolae. Medicines, 5(2), 37. Disponible en: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6023319/
- López-Sáez, J. A., & Pérez-Soto, J. (2010). Etnobotánica medicinal y parasitosis intestinales en la isla de Ometepe, Nicaragua. Polibotánica, (30), 137-161. Disponible en: https://www.scielo.org.mx/scielo.php?pid=S1405-27682010000200010&script=sci_abstract&tlng=pt
- Maldonado Culquicondor, Y. y Perales Lapa, E. C. (2020). Efecto antiparasitario in vitro del extracto atanólico de las semillas de Cucurbita ficifolia Bouché (calabaza) en Ascaris lumbricoides [Tesis de pregrado, Universidad Inca Garcilaso de la Vega]. Archivo digital. Disponible en: http://repositorio.uigv.edu.pe/handle/20.500.11818/4989
- Pritt, B. S., & Clark, C. G. (2008). Amebiasis. Mayo Clinic Proceedings, 83(10), 1154-1160. Disponible en: https://www.mayoclinicproceedings.org/article/S0025-6196(11)60622-8/fulltext
- Ramírez, M. E., Mendoza, J. A., Arreola, R. H., & Ordaz, C. (2010). Flavonoides con actividad antiprotozoaria. Revista Mexicana de Ciencias Farmacéuticas, 41(1), 6-21. Disponible en: https://www.redalyc.org/articulo.oa?id=57912960002
- Salles, J. M., Salles, M. J., Moraes, L. A., & Silva, M. C. (2007). Invasive amebiasis: an update on diagnosis and management. Expert review of anti-infective therapy, 5(5), 893-901. Disponible en: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17914922/
- Shirley, D. A. T., Watanabe, K., & Moonah, S. (2019). Significance of amebiasis: 10 reasons why neglecting amebiasis might come back to bite us in the gut. PLoS neglected tropical diseases, 13(11), 1-11. Disponible en: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6855409/
- Shirley, D. A. T., Farr, L., Watanabe, K., & Moonah, S. (2018, July). A review of the global burden, new diagnostics, and current therapeutics for amebiasis. Open forum infectious diseases, 5(7), 1-9. Disponible en: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6055529/
- Ximénez, C., Cerritos, R., Rojas, L., Dolabella, S., Morán, P., Shibayama, M. & Silva, E. F. (2010). Human amebiasis: breaking the paradigm? International Journal of Environmental Research and Public Health, 7(3), 1105-1120. Disponible en: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2872301/