God søvn: Hvor meget har vi egentlig brug for?

Hvor meget god søvn har vi egentlig brug for? Hvor mange timer bør vi sove om dagen? Dagligdagens ræs har ødelagt de sunde sovevaner. Læs med her og få svar på disse og andre spørgsmål.
God søvn: Hvor meget har vi egentlig brug for?

Sidste ændring: 15 juni, 2021

Hvor meget god søvn har vi egentlig brug for? Udtrykket “Man kan sove, når man bliver gammel” er er meget populært, fordi mange synes, det er spild af tid. De er overbeviste om, at de hele tiden bør være “produktive”. Men hvad siger eksperterne? Hvor lang tid bør vi sove ifølge videnskaben?

Du bliver måske overrasket over at høre, hvad videnskaben siger om, hvor meget søvn mennesker skal bruge for at holde sig sunde og produktive.

Mange gange udskyder mennesker fejlagtigt søvnen for at arbejde, studere eller motionere. De er overbeviste om, at de er mere produktive, hvis de bruger søvntimerne på disse måder. Det er dog lige modsat, da søvn har en stor indvirkning på din sundhed.

Hvorfor er god søvn vigtig?

Der er mange sundhedsmæssige fordele ved at få nok søvn, og din krop vil takke dig for det.

1. Søvn forebygger depression

Depression hænger sammen med stresshormoner, såsom adrenalin og kortisol. Blot et par timers søvn øger produktionen af disse hormoner. En veludhvilet krop sætter gang i produktionen af melanin og serotonin.

Sidstnævnte bekæmper de negative effekter af stress og hjælper dig med at få det bedre, også følelsesmæssigt.

2. Søvn holder hjertet sundt

Læge holder hjerte i hænderne

Dette hænger sammen med det forrige punkt, da søvnløshed øger niveauet af stresshormoner i blodet. Det medfører øget blodtryk og hjertefrekvens.

Derfor er stress en risikofaktor for hjertekarsygdomme.

3. Søvn forbedrer hukommelsen

Hjernen arbejder videre, selvom vi sover, da de neuronale forbindelser ikke slapper af. Søvn består af flere faser: Vågenhed, NREM og REM.

Neuronerne arbejder under alle faserne, selvom det er i den sidste af dem, at korttidshukommelsen omdannes til langtidshukommelsen. Nogle undersøgelser viser, at en kort lur efter at have studeret får dig til at huske det bedre.

4. Hjælper til vægttab

Leptin er det hormon, der undertrykker sult, og fedtceller eller adipocyter frigiver ikke nok af det, hvis man ikke får nok søvn.

Ligeledes kan søvnløshed også få maven til at frigive ghrelin, der er appetithormonet. Derfor hænger manglende søvn tæt sammen med fedme.

5. God søvn hjælper immunforsvaret

Immunforsvaret er et andet system, der arbejder videre under søvn, da det regenererer og styrker sig selv for at kunne bekæmpe enhver form for virus eller bakterie, der ligger på lur. Dermed kan du bedre forsvare dig mod infektioner med en god søvn.

Hvor meget god søvn bør mennesker få ifølge videnskaben?

Som du kan se, påvirker søvnen næsten alle de systemer, der får kroppen til at fungere. Derfor afhænger både din mentale, fysiske og emotionelle sundhed af kvaliteten af din søvn samt dit produktivitetsniveau.

Du har sikkert hørt om teorien, der siger, at du skal sove otte timer om dagen. Den stammer fra 1938, da forskeren Nathaniel Kleitman brugte lidt over en måned i en mørk grotte med en af sine elever. De fandt ud af, at de sov mellem 8 og 8,5 timer hver nat, da de analyserede deres søvnvaner.

Flere undersøgelser bekræfter teorien om, at det giver sundhedsmæssige fordele at sove et bestemt antal timer hver dag. Det er eksempelvis bevist, at dårlige søvnvaner negativt påvirker studerendes indsatser. Det samme sker på arbejdspladsen.

Derudover viser undersøgelser, at dødeligheden er lavere hos de personer, der sover mellem syv og otte timer i døgnet, og højere hos personer, der sover mindre end fire timer i døgnet.

En ekstra times søvn kan være afgørende for livskvaliteten. Bare fordi, du kan komme i gennem dagen som forventet, efter at have sovet mindre end otte timer, betyder ikke, at det er sundt.

Hvad sker der, hvis man ikke får nok god søvn?

Kvinde ligger og sover

Det får negative konsekvenser, hvis du ikke får nok søvn, lige fra sundhedsproblemer til mentale og emotionelle komplikationer. Konsekvenserne er mere alvorlige, end du forestiller dig.

Her er nogle af de ting, der sker, når du ikke får den anbefalede mængde søvn:

  • Der er en øget risiko for at få type 2-diabetes, da søvnmangel hæmmer frigivelsen af insulin, som er det hormon, der regulerer blodsukkeret.
  • Der kan opstå angstsygdomme, da søvnløshed giver stress og derved angst og depression.
  • Der sker også et fald i sexlysten, da søvnproblemer kan føre til et lavere testosteronniveau hos mænd. For lidt og dårlig søvn er med til at sænke begæret og sædproduktionen.
  • Der kan komme kognitive problemer på grund af manglende koncentration og dårlig hukommelse, hvilket kan medføre forskellige ulykker.
  • Der sker en reduktion i muskelopbygningen, specielt efter 30 års alderen, hvor den rammer 20%, da for lidt søvn påvirker cellernes genopbygning.

Hvor meget god søvn skal du have ifølge videnskaben?

Nu du har informationerne, ved du, at en ekstra times søvn kan gøre underværker for din sundhed, arbejde og faktisk enhver aktivitet, du kaster dig ud i.

Voksne har brug for 8 timers søvn og små børn har brug for 13, mens teenagere har brug for 9. Disse antal timer kan du gange med et helt liv, og du vil se, at vi kommer til at bruge en stor del af livet på at sove.

Spørgsmålet er, om det er værd at investere al den tid i søvn for at få et sundere liv. Dårlig søvn slider på kroppen, og det bliver hurtigt for sent at rette op på det.

It might interest you...
Søvnløshed på grund af stress: Hvad kan man gøre?
Bedre LivsstilLæs den på Bedre Livsstil
Søvnløshed på grund af stress: Hvad kan man gøre?

Søvnløshed på grund af stress er mere gængs, end du måske tror. Uden ordentlig indgriben kan det blive et kronisk problem. Hvordan kan man håndtere...



  • San Molina, L. (2010). Comprender la depresión. Editorial AMAT.
  • Alonso, C. F. (2009). El estrés en las enfermedades cardiovasculares. Libro de La Salud Cardiovascular Del Hospital Clínico San Carlos, 583-590.
  • Rico-Rosillo, María Guadalupe, and Gloria Bertha Vega-Robledo. “Sueño y sistema inmune.” Revista Alergia México 65.2 (2018): 160-170.
  • Escobar, Carolina, et al. “La mala calidad de sueño es factor promotor de obesidad.” Revista mexicana de trastornos alimentarios 4.2 (2013): 133-142.
  • Reinoso-Suárez, F. (2005). Neurobiología del sueño. Revista de Medicina de la Universidad de Navarra, 10-17.
  • Strada Herrera, G. La función de memoria del sueño. Cómo el cerebro promueve el aprendizaje mientas duerme.
  • Zapata Giraldo, A. F. (2013). La temporalidad en el insomnio(Bachelor’s thesis, Uniandes).
  • Castro, A. M., Caamaño, L. U., & Julio, S. C. (2014). Calidad del dormir, insomnio y rendimiento académico en Estudiantes de Medicina. Duazary: Revista internacional de Ciencias de la Salud11(2), 2.
  • Rodríguez-Morilla, B., & Madrid-Navarro, C. J. (2015). ¿ Cuándo, cuánto y cómo dormir?. Eubacteria, nº 33 (2015).