Hævede stemmebånd: Årsager, symptomer og behandling

Hævede stemmebånd forårsager smerter og en ændring i stemmen. Nogle gange har det en infektiøs oprindelse, mens det andre gange er et resultat af overanstrengelse af stemmen. Hvordan behandles det? Vi vil fortælle dig det her!
Hævede stemmebånd: Årsager, symptomer og behandling

Sidste ændring: 08 november, 2020

Når du har hævede stemmebånd, lyder din stemme underlig, og et særligt ubehag i halsen advarer som regel om, at der er noget galt. Om vinteren forbinder folk dette med at gå ud i kulden og opleve ændringer i temperaturen. Erhvervssygdomme kan dog også føre til denne lidelse.

Stemmebåndene er meget små muskler, som er placeret i struben. Luft passerer igennem, så du kan være i stand til at artikulere din stemme på grund af vibrationerne, som disse fibre oplever. Inflammatorisk ophobning af væske i området forårsager ændringer i stemmen.

Årsagerne til hævede stemmebånd

Stemmebånd kan blive betændte på grund af en virus eller som en konsekvens af vækst på deres overflade. Årsagerne kan dermed være infektiøse eller ikke-infektiøse.

Blandt de infektiøse stoffer har vi vira og bakterier. Infektiøs strubebetændelse er mest gængs i efteråret og vinteren, når lave temperaturer fremmer spredning af virale partikler og mikroorganismer, som lever i struben.

For at forsvare sig selv flytter immunsystemet hvide blodlegemer og immunglobuliner til områder, hvilket øger strømmen af væske. Dette får stemmebåndene til at kollapse, eftersom de er meget tynde. Processen påvirker dermed deres funktion.

Infektiøs strubebetændelse kan vare op til tre uger, hvor det ofte er uden tilstedeværelse af det oprindelige stof, der forårsagede det. Det skyldes, at immune reaktioner forlænger tiden og hævelsen varer ved på trods af fraværet af det stof, der oprindeligt forårsagede det.

I den anden ende af spektret har ikke-infektiøse former for strubebetændelse mest arbejdsrelaterede oprindelserLærere, undervisere, sangere og TV- eller radio-værter ved, at det kan føre til knuder og polypper, hvis man ikke passer godt på sin stemme eller overanstrenger den.

Hævede stemmebånd på arbejdspladsen er noget, der bliver studeret indenfor retsmedicin. De bliver anset som en konsekvens af mangel på forebyggelse på arbejdspladser især på skoler.

Overdreven og længerevarende anstrengelse uden hydrering og ved høje niveauer får de små muskler i struben til at ophobe væske ved at gnide mod hinanden. Hvis dette sker hyppigt, kan resultaterne blive kroniske.

Mand er øm i halsen

Vi anbefaler, at du læser: 5 mulige tegn på stemmebåndsknuder

Symptomer på strubebetændelse

Når det kommer til strubebetændelse eller hævede stemmebånd, er det første symptom en ændring i stemmen. Som du vil kunne se nedenstående, er det dog ikke det eneste tegn på problemet.

Der er forskellige former for ændringer af stemmen. Nogle personers stemmer svækkes. De kan faktisk endda ikke råbe eller prøve at hæve stemmen. Andre mister deres stemme fuldstændig, hvilket er medicinsk kendt som afoni.

Smerte er også gængs. Nogle gange bliver denne smerte forvekslet med halsbetændelse eller med problemer med at synke, som fejlagtigt forbindes med spiserøret. Strubebetændelse forårsager ofte vedvarende ubehag, som gør det svært for den ramte person at hvile og sove.

Det kan faktisk endda være så slemt, at snorken er en del af det kliniske billede for hævede stemmebånd. Dette bliver mere tydeligt hos personer, der er overvægtige. Når de ligger ned, lægger vægten dermed mere tryk på struben og forstyrrer passagen af luft.

Som det sidste, er det vigtigt at bemærke, at lammelse af stemmebånd på grund af betændelse er den mest seriøse form af denne lidelse. Eftersom stemmebånd er muskler, kan overanstrengelse slide på dem. De kan endda miste deres karakteristiske spænding i musklerne.

Sådan behandles hævede stemmebånd

Behandlingen for denne lidelse vil afhænge af årsagen. Viral strubebetændelse er ikke det samme som en polyp på stemmebåndet på grund af en erhervssygdom. Ligeledes er langsigtet behandling af kronisk dysfoni anderledes end den for afoni på grund af en infektion, som vil gå over af sig selv på nogle få dage.

Nedenstående vil vi analysere, hvad der kan gøres for at behandle de mest gængse former:

  • Viral strubebetændelse. Det er den mest gængse infektion på stemmebåndene. Der er ingen specifik behandling, eftersom antibiotika kun behandler bakterier. Den ramte person bør hvile sin stemme og vente på heling. Alligevel har patienter nogle gange brug for anti-inflammatoriske lægemidler til at lindre deres smerte og hjælpe med udskillelse af sekreter. Antitussiva og hostemidler anbefales ikke, fordi de overhovedet ikke virker.
  • Knuder og polypper. Eksperter behandler disse former for vækst på stemmebåndene med en undersøgelse, som også kan være terapeutisk, såsom laryngoskopi. For denne undersøgelse indsætter lægen som regel en enhed gennem næsen, som har et kamera og værktøj til kirurgi. Hvis det er nødvendigt, fjerner lægen knuderne eller polypperne. Hvis ikke, så vil de foreslå taleterapi.
  • Kræft i struben. Den onkoloigiske tilgang for denne sygdom afhænger af stadiet, og hvor alvorligt det er. Dette vil afgøre, hvorvidt patienten vil have brug for at gennemgå en operation, strålebehandling, kemo eller en kombination af alle disse behandlinger.
Læge tjekker patient for hævede stemmebånd

Hvornår skal man gå til lægen?

Stemmebåndene er sarte. Det er essentielt for dig at passe på dem, fordi din stemme giver dig mulighed for at kommunikere med andre.

Du bør dermed gå til en læge, hvis du lider af dysfoni, afoni eller ondt i halsen. Hvis det er viral strubebetændelse, vil din læge ordinere konservative behandlinger og hvile. Hvis lægen mistænker knuder eller polypper, vil de udføre en invasiv procedure for at se, hvad der sker indvendigt. Det er hurtigt og vil hjælpe dem med at stille diagnosen.

Uanset hvad er det vigtigt at gå til lægen så hurtigt som muligt for at finde den korrekte behandling.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • de las Casas Battifora, Rosa Mª, and José Mª Ramada Rodilla. “Disfonías funcionales y lesiones orgánicas benignas de cuerdas vocales en trabajadores usuarios profesionales de la voz.” Archivos de prevención de riesgos laborales 15.1 (2012): 21-26.
  • Espinosa, Guillermo José López, Grisel Aparicio Manresa, and René Quintana Mugica. “Repercusión del ambiente laboral en el desarrollo de las enfermedades profesionales.” Acta Médica del Centro 6.1 (2012): 122-126.
  • Martínez, Eduardo Bracamontes, Rigoberto Astorga del Toro, and María del Carmen Jiménez Martínez. “La laringitis crónica por abuso de voz en pacientes profesionales de la voz, se encuentra asociada con reflujo gastroesofágico no aparente.” Revista del Instituto Nacional de Enfermedades Respiratorias 16.2 (2003): 64-69.
  • Buiret, G., S. Tringali, and P. Céruse. “Laringitis agudas del adulto.” EMC-Otorrinolaringología 38.3 (2009): 1-7.
  • Bothe, Carolina, et al. “Etiología y tratamiento de la parálisis laríngea: estudio retrospectivo de 108 pacientes.” Acta Otorrinolaringológica Española 65.4 (2014): 225-230.
  • Fernández, Cristina Povedano. “1.4. TRATAMIENTO FARMACOLÓGICO Y DISFONÍA.” DISFONÍA: 32.
  • Ortega, Gonzalo, Alejandra Rivadeneira, and Felipe Cardemil. “Pólipo bilateral de cuerda vocal: Presentación de un caso clínico.” Revista de otorrinolaringología y cirugía de cabeza y cuello 77.2 (2017): 164-168.
  • Alfonso Muñoz, Eulalia. “Caracterización clínica y epidemiológica de pacientes con cáncer laríngeo.” Revista Cubana de Medicina Militar 47.3 (2018): 1-9.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.