Hantavirusinfektioner: Hvad du behøver at vide

Hantavirusinfektioner viser sig normalt med feber, hovedpine og generaliserede muskelsmerter. Få mere at vide i denne artikel.
Hantavirusinfektioner: Hvad du behøver at vide

Sidste ændring: 14 oktober, 2021

Vi oplever i øjeblikket en pandemi forårsaget af coronavirus. På grund af denne situation er hele verden blevet opmærksom og er begyndt at dokumentere begivenhederne af frygt for en gentagelse af denne situation. Som følge heraf er hantavirusinfektioner blevet et stadig mere populært emne for undersøgelser.

Hantavirus er en familie af vira, der findes i forskellige typer gnavere rundt om i verden. Selv om infektioner hos mennesker med denne virus er sjældne, er forekomsten af denne type virus stigende og bekymrer derfor befolkningen.

Denne virus findes i urin og afføring fra gnavere. For at en person kan blive smittet, skal han eller hun derfor komme i kontakt med disse dyr og deres ekskrementer. Denne infektion kan forårsage to typer syndromer: Lungesyndromet og nyresyndromet.

Eksperter har identificeret de to syndromer tydeligere i nogle områder af verden end i andre. I denne artikel forklarer vi alt, hvad du behøver at vide om hantavirusinfektioner.

Hvor er hantavirusinfektioner forekommet?

Som vi har nævnt, er hantavirusinfektioner ret sjældne. De blev først påvist i USA i 1993. Typisk forekommer der sporadiske eller isolerede tilfælde i et enkelt land.

Det skyldes, at virussen hovedsageligt spredes ved kontakt med ekskrementer fra inficerede gnavere. Der har været rapporteret om lejlighedsvise udbrud med overførsel fra menneske til menneske, f.eks. i Patagonien i Argentina. Den kan nemlig også spredes ved at indånde luft, der indeholder virussen.

Der er beviser for, at i områder, hvor der er meget støv, begunstiger det overførslen af denne virus. Som vi har påpeget, differentieres hantavirus normalt efter det kliniske syndrom, det giver.

Således gav det hantavirus, der optrådte i USA, lungesyndrom. Tilfælde fandt sted i Canada og andre amerikanske lande. På den anden side var hantavirus-nyresyndromet den vigtigste type i Europa, Kina og Korea, selv om det spredte sig til andre områder.

Hvilke symptomer giver infektionen?

Hantavirusinfektioner giver normalt udtryk for almindelige symptomer som f.eks. pludselig feber og hovedpine. Infektionen opstår normalt ca. 2 uger efter kontakt med virussen.

Diarré, opkastninger og generaliserede muskelsmerter er også almindelige. Symptomerne varer oftest fire til fem dage, selv om der er dokumenteret tilfælde, hvor symptomerne har varet i op til 15 dage.

Ud over disse symptomer kan hantavirusinfektioner forårsage lungesyndrom eller nyresyndrom. For de personer, der udvikler et lungesyndrom, ligner symptomerne coronavirusinfektion.

Det vil sige, at der er hoste og åndenød. Det er en alvorlig tilstand, som i omkring halvdelen af tilfældene fører til døden. Det sker, fordi der ophobes væske omkring lungerne, hvilket alvorligt påvirker lungekapaciteten.

Nyresyndrom

Blandt personer, der har hantavirus, og som udvikler nyresyndrom, er der også forskellige sværhedsgrader. Nogle personer har normalt en mild og næsten symptomfri infektion.

Der er dog tilfælde, hvor symptomerne bliver mere alvorlige. Det, der sker, er, at der sker et fald i blodtrykket, og som følge heraf udvikles nyresvigt. I disse tilfælde er det almindeligt at finde blod i urinen.

Illustrarion af nyrerne

Du er måske interesseret i: Hvad gør nyrerne egentlig?

Hvordan diagnosticeres og behandles hantavirusinfektioner?

For at diagnosticere denne infektion er det meget vigtigt at kende patientens sygehistorie i detaljer. Lægen bør vide, om patienten har været i et område, hvor der har været mange gnavere, eller om han/hun har været i kontakt med gnaverekskrementer.

Desuden udfører lægerne normalt en blodprøve for at tjekke for tilstedeværelsen af virus og også for at se, om der er nyre- eller lungeinvolvering. Behandlingen vil afhænge af symptomerne.

Generelt kræver lungesyndrom normalt ilt og respiratorbehandling. I tilfælde af nyresyndrom er dialyse undertiden nødvendig. Det hele afhænger dog af infektionens alvorlighed og de medicinske beslutninger, der træffes fra patient til patient.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.