Hvad er et blødgørende middel, og hvordan gavner det hudens sundhed?

Har du meget tør hud? Et blødgørende middel kan hjælpe. Lær alt om det og dets fordele her.
Hvad er et blødgørende middel, og hvordan gavner det hudens sundhed?
Leonardo Biolatto

Bedømt og godkendt af læge Leonardo Biolatto.

Sidste ændring: 12 juni, 2023

Udtrykket blødgørende middel bruges generelt om en række produkter, der har den egenskab, at de skaber en barriere, som beskytter huden mod forskellige elementer, der kan være irriterende.

På denne måde er de nyttige til at opretholde hydrering, såvel som elasticitet og blødhed. De hjælper endda med at lindre irritationer på grund af deres antiinflammatoriske virkninger. Nedenstående fortæller vi dig i detaljer, hvad de er, hvilke der er de mest kendte, og hvordan de virker til gavn for hudens sundhed.

Hvad er et blødgørende middel, og hvad bruges det til?

For at være mere præcis er dette produkts funktion at skabe en beskyttende barriere ved at danne en olieagtig film.

Derfor er det et stof, der bidrager til hudpleje, da det hjælper med at bevare fugt, reducere tørhed og øge blødhed. Derudover beskytter det mod elementer, der kan være irriterende.

Man må ikke glemme, at når det yderste lag af huden – kendt som epidermis – mangler tilstrækkelig fugt, tørrer det ud og har en tendens til at revne, skalle af og få sår, der lader døren stå åben for mulige infektioner. Blødgørende midler forsegler imidlertid disse mellemrum med fedtstoffer.

Derfor er de ideelle til folk med sart hud eller som lider af en hvilken som helst tilstand (f.eks. eksem eller psoriasis). De hjælper med at forbedre symptomer som kløe, rødme, irritation og betændelse.

Forskning rapporteret i Drugs context fremhæver, at blødgørende midler hjælper med at holde på vandet i huden ved atopisk dermatitis, ud over at de har en antiinflammatorisk virkning.

Selvom fugtighedscreme ofte forveksles med blødgørende midler, er det vigtigt at præcisere, at de er forskellige produkter. Førstnævnte tilfører vand, mens sidstnævnte forhindrer vand i at komme ud.

Hvis huden ikke er beskadiget eller har været udsat for nogen faktor, der forårsager irritation eller tørhed, er det derfor bedre at bruge en fugtighedscreme. Faktisk er der blødgørende midler i en fugtighedscreme.

Forskellige typer af blødgørende midler

Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle blødgørende midler beskytter huden på samme måde, da nogle indeholder mere fedt. I den forbindelse skal det bemærkes, at der er to grundlæggende typer af formuleringer:

  • Hydrofile: Deres base er mere vandig, med alkoholer eller glyceriner; derfor er absorptionen hurtigere.
  • Lipofile: De er mere olieagtige og derfor langsommere at absorbere, selvom deres virkning er mere vedvarende.

På den anden side findes der en bred vifte af produkter på markedet, som indeholder blødgørende midler. Disse kan findes i forskellige former og præsentationer, som f.eks:

  • Aerosoler: De er generelt lettere at påføre på vanskelige områder af kroppen, såvel som på de dele, som ikke bør berøres for at undgå infektioner.
  • Lotioner og cremer: De er naturligvis til udvortes brug. Jo mere flydende de er, jo lettere er de at påføre og absorbere, for eksempel i områder med meget hår.
  • Salver: De er tykkere i konsistensen og giver et større beskyttende lag.
  • Sæber: Bruges som alternative rensemidler for at give beskyttelse. De undgår brug af produkter, der kan udtørre, især på følsom hud, der allerede er påvirket.

Naturlige blødgørende midler

I de forskellige kosmetiske eller farmaceutiske produkter, der er nævnt ovenstående, er ingredienserne normalt glycerin, petroleum eller vaseline samt olier af vegetabilsk eller animalsk oprindelse. Derfor findes der også forskellige naturlige produkter, som har blødgørende egenskaber. Lad os se, hvilke der er de mest anvendte.

Aloe vera

Aloe veras egenskaber er bredt anerkendte. Fordi den indeholder fedtsyrer og er fugtgivende, indgår den i hudplejeprodukter. Den kan også bruges direkte til behandling af irritationer, takket være dens antiinflammatoriske enzymer.

En undersøgelse rapporteret i Indisk tidsskrift for dermatologi fremhæver, at gelen fra denne plante er fugtgivende og hjælper med at forebygge aldringstegn. I sig selv stimulerer den fibroblaster, der producerer kollagen og elastin, hvilket giver en mere elastisk og ungdommelig hud.

Sheasmør

Sheasmør er et træ af afrikansk oprindelse, fra hvis frugt der udvindes en olie med stor anvendelse i den kosmetiske industri. Det er en ingrediens, der er meget brugt i kropscremer såvel som hårkure, da den indeholder oliesyre med blødgørende egenskaber.

En undersøgelse i International Journal of Molecular Sciences fremhæver, at dette smør er en kilde til fedtsyrerne oliesyre, stearinsyre, linolsyre og palmitinsyre. Derfor har det antiinflammatoriske og antioxidant egenskaber, der gavner hudens sundhed.

Kokosolie

Et andet vegetabilsk produkt, der er meget værdsat i kosmetik. Dens fedtsyrer (capric, caprylic og lauric) har antioxidant og antimikrobielle egenskaber og hjælper med at styrke hudens beskyttende barriere for at forhindre fugttab.

Hyben

Hybenolie er rig på fedtstoffer, vitaminer og antioxidanter, så den er gavnlig for huden. Den beskytter huden mod frie radikaler og bidrager til cellernes regenereringsproces.

Kakaosmør

Kakaosmør er velkendt for sin anvendelse som blødgørende middel, især til at lindre tørre læber på vinterdage. Det indeholder også polyfenoler, som hjælper med at reducere synlige tegn på ældning og bevare hudens elasticitet.

Bivoks

Det er kendt for sit høje indhold af A-vitamin. Det tilskrives også fugtgivende og antibakterielle effekter. På grund af dets egenskaber har det forskellige formål for huden, f.eks:

  • Dermatitis.
  • Akne.
  • Strækmærker.
  • Ar.
  • Rynker og udtrykslinjer.

Jojoba

Jojobaolie indeholder fedtstoffer, der hjælper med at danne et beskyttende lag på huden for at bevare dens fugtighed. Ud over at fugte bruges denne olie til behandling af skæl og til at hjælpe med sårheling.

Squalane

Dette er en naturlig organisk forbindelse. Det udvindes af hajleverolie samt af plantekilder som risklid, hvedekim og oliven. Det har et højt indhold af fedtsyrer.

En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Molecules beskriver, at dette stof har fugtgivende, blødgørende, antioxidant og antitumorale egenskaber. Derfor er det meget værdsat inden for dermatologi.

Sådan bruger du et blødgørende middel til at pleje din hud

Som nævnt er blødgørende midler til udvortes brug, så de påføres direkte på huden. Generelt kræver de ikke noget ekstra produkt. Der er dog nogle anbefalinger, du skal huske på, såsom følgende:

  • Hvis du har en hudlidelse, er det bedst at få din hudlæges godkendelse, før du begynder at bruge det blødgørende middel.
  • Læs etiketten eller produktets indlægsseddel omhyggeligt for at kende sammensætningen og undgå fejl, når du bruger det.
  • Hyppigheden af påføringen varierer, selvom det ideelle er at bruge det mindst en gang om dagen. Det afhænger af hudens tilstand. I denne forbindelse bør man også tage lægens anvisninger i betragtning.
  • Til hænderne anbefales det at påføre produktet efter at have vasket dem godt.
  • De virker ofte bedst, når huden er let fugtig.
  • Ved gnavesår, som f.eks. bleudslæt, renser man området, smører produktet på og venter på, at det tørrer lidt, før man tager tøj på.
  • Påfør forsigtigt i hårets retning.
  • Gnid ikke for meget.
  • Undgå kontakt med slimhinder (øjne, mund, næse eller intimområdet).
  • Produktet kan anvendes til at forebygge irritation ved opgaver som f.eks. murerarbejde.

Egenskaber og fordele ved et blødgørende middel

Blødgørende cremer hjælper med at håndtere visse symptomer som tørhed, afskalning eller kløe. De fugter og nærer også huden for at bevare dens elasticitet og blødhed.

Derfor bruges de til behandling af tilstande som blandt andet eksem, psoriasis, xerosis, ichthyosis og forbrændinger. Med hensyn til deres fordele indikerer forskning følgende:

Det bør præciseres, at et blødgørende middel alene ikke garanterer en kur mod tilstande som atopisk dermatitis, psoriasis eller xerodermi. Det hjælper kun i behandlingen og i håndteringen af symptomer.

Mulige risici og bivirkninger ved brug af et blødgørende middel

I de fleste tilfælde er blødgørende midler sikre at bruge, da deres ingredienser er inerte og ikke reaktive. Der er dog mulighed for visse bivirkninger.

Dette kan forekomme ved anvendelse på følsom hud, ved interaktion med medicin, fra andre ingredienser i produkter, som personen er allergisk over for (såsom konserveringsmidler og duftstoffer), eller ved udsættelse for solen.

Uønskede reaktioner omfatter irritation, rødme, svien, varme, udslæt og follikulitis. Usædvanlige forandringer som bleghed eller fugtig hud kan også observeres.

Hvis nogen af disse symptomer opstår, skal du straks stoppe med at bruge produktet og søge lægehjælp. For at forhindre uønskede reaktioner kan følgende anbefalinger tages i betragtning:

  • Læs altid produktetiketten for advarsler om mulige interaktioner og forholdsregler, der skal tages i tilfælde af en reaktion.
  • Giv lægen oplysninger om de anvendte lægemidler, også selv om de er naturlige ekstrakter.
  • Fortæl om andre hudproblemer, eller hvis der er infektioner eller sår.
  • Hvis du har en tendens til akne, skal du vælge produkter, der ikke er komedogene.
  • Brug solcreme og tøj, der dækker det område af huden, hvor produktet påføres, hvis du er nødt til at eksponere din hud i timer med høj stråling.
  • I tilfælde af graviditet eller amning må du ikke bruge noget produkt uden lægens tilladelse.

Det bedste blødgørende middel til din hud

At holde din hud hydreret er et vigtigt aspekt af en grundlæggende skønhedsrutine for hudpleje. Selvom fugtighedscremer altid er i tankerne, kan et blødgørende middel i nogle tilfælde være mere nødvendigt.

Da der findes en række produkter til sådanne formål, eller som inkluderer blødgørende midler i deres ingredienser, skal du vide, hvordan du vælger den rigtige til hver hudtype og behov. Men hvordan gør man det?

Det bedste er at gå til en specialist – i dette tilfælde en dermatolog – som vil vejlede dig i dit valg, afhængigt af graden af tørhed, tilstand, allergier og anden kosmetik, du bruger. Naturligvis er produkter, der hjælper med at hele huden uden at forårsage yderligere reaktioner eller problemer, at foretrække.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Caussin, J., Groenink, H. W., de Graaff, A. M., Gooris, G. S., Wiechers, J. W., van Aelst, A. C., & Bouwstra, J. A. (2007). Lipophilic and hydrophilic moisturizers show different actions on human skin as revealed by cryo scanning electron microscopy. Experimental dermatology16(11), 891–898. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17927571/
  • Gad, H. A., Roberts, A., Hamzi, S. H., Gad, H. A., Touiss, I., Altyar, A. E., Kensara, O. A., & Ashour, M. L. (2021). Jojoba Oil: An Updated Comprehensive Review on Chemistry, Pharmaceutical Uses, and Toxicity. Polymers13(11), 1711. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8197201/
  • Gasser, P., Lati, E., Peno-Mazzarino, L., Bouzoud, D., Allegaert, L., & Bernaert, H. (2008). Cocoa polyphenols and their influence on parameters involved in ex vivo skin restructuring. International journal of cosmetic science30(5), 339–345. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18822039/
  • Glatz, M., Jo J., Kennedy E., Polley E., et al. (2018). Emollient use alters skin barrier and microbes in infants at risk for developing atopic dermatitis. PLoS One. Vol. 13(2), e0192443. doi: 10.1371/journal.pone.0192443.
  • Hon K., Kung J., Ng W., & Leung, T. (2018). Emollient treatment of atopic dermatitis: latest evidence and clinical considerations. Drugs Context. Vol. 7. doi: 10.7573/dic.212530.
  • Huang, Z. R., Lin, Y. K., & Fang, J. Y. (2009). Biological and pharmacological activities of squalene and related compounds: potential uses in cosmetic dermatology. Molecules (Basel, Switzerland)14(1), 540–554. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6253993/
  • Kang, S., Bergfeld, W., Gottlieb A., et al. (2005). Long-term efficacy and safety of tretinoin emollient cream 0.05% in the treatment of photodamaged facial skin: a two-year, randomized, placebo-controlled trial. Am J Clin Dermatol. Vol. 6(4), pp. 245-253. doi: 10.2165/00128071-200506040-00005.
  • Lin, T. K., Zhong, L., & Santiago, J. L. (2017). Anti-Inflammatory and Skin Barrier Repair Effects of Topical Application of Some Plant Oils. International journal of molecular sciences19(1), 70. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5796020/
  • Lodén, M. (2003). Role of topical emollients and moisturizers in the treatment of dry skin barrier disorders. Am J Clin Dermatol. Vol. 4(11), pp. 771-88. doi: 10.2165/00128071-200304110-00005.
  • Lueangarun, S., Tragulplaingam, P., Sugkraroek, S., & Tempark, T. (2019). The 24-hr, 28-day, and 7-day post-moisturizing efficacy of ceramides 1, 3, 6-II containing moisturizing cream compared with hydrophilic cream on skin dryness and barrier disruption in senile xerosis treatment. Dermatol Ther. Vol. 32(6), e13090. doi: 10.1111/dth.13090.
  • Mármol, I., Sánchez-de-Diego, C., Jiménez-Moreno, N., Ancín-Azpilicueta, C., & Rodríguez-Yoldi, M. J. (2017). Therapeutic Applications of Rose Hips from Different Rosa Species. International journal of molecular sciences18(6), 1137. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5485961/
  • Nola, I., Kostović, K., Kotrulja, L. & Lugović, L. (2003). The use of emollients as sophisticated therapy in dermatology. Acta Dermatovenerol Croat. Vol. 11(2), pp. 80-7. PMID: 12773264.
  • Surjushe, A., Vasani, R., & Saple, D. G. (2008). Aloe vera: a short review. Indian journal of dermatology53(4), 163–166. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2763764/
  • Varma, S. R., Sivaprakasam, T. O., Arumugam, I., Dilip, N., Raghuraman, M., Pavan, K. B., Rafiq, M., & Paramesh, R. (2018). In vitro anti-inflammatory and skin protective properties of Virgin coconut oil. Journal of traditional and complementary medicine9(1), 5–14. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6335493/
  • Watkins, P. (2011). The use of emollient therapy for ageing skin. Nurs Older People. 23(5), pp. 31-37. doi: 10.7748/nop2011.06.23.5.31.c8530.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.