Hvad er dehumanisering?

Dehumanisering er en proces, hvor mennesker mister de egenskaber, der definerer dem som mennesker. Få mere at vide om detaljerne.

Dehumanisering er en proces, hvor mennesker mister de egenskaber, der definerer dem som mennesker, og de rettigheder, der er forbundet med den menneskelige tilstand. Det er et fænomen, der forekommer i en række forskellige sammenhænge og scenarier, og det er ret almindeligt i sociale grupper, der har en undertrykkende magtdynamik.

I denne forstand ville nogle notoriske eksempler på dehumanisering bl.a. være ydmygende behandling af andre, udnyttelse af arbejdskraft, underkastelse under ikke-demokratiske regimer.

Karakteristika ved dehumanisering

For bedre at forstå, hvad dette fænomen handler om, er her en oversigt over de karakteristika, der definerer det:

• Dehumanisering består i at fjerne menneskets medfødte elementer og egenskaber. Disse egenskaber erstattes normalt af andre relativt ringere egenskaber, f.eks. dyrs eller maskiners egenskaber.
• Offeret for dehumanisering kan blive tvunget til at opgive sin menneskelige tilstand eller opleve den indirekte. I sidstnævnte tilfælde er personen normalt ikke helt bevidst om det.
• I ekstreme tilfælde kan integriteten og værdigheden blive ødelagt.
• De teknologiske fremskridt og informationssamfundet har bidraget til at fastholde denne proces.
• Begrebet dehumanisering er blevet brugt til at forklare menneskelig ondskab.

Typer af dehumanisering

Afhængigt af, hvordan denne proces gennemføres, er der blevet skelnet mellem to typer af dehumanisering. Vi analyserer dem.

1. Animalisering

Dette sker, når mennesker opfattes og behandles, som om de var dyr, idet menneskers kvaliteter erstattes af dyrs kvaliteter. Nogle af dem er vulgaritet, amoralitet og irrationalitet.

Denne praksis viser sig normalt ved udnyttelse af arbejdskraft, ved mishandling af minoritetsgrupper, ved tortur i fængsler, og når kvinder opfattes som seksuelle objekter.

2. Mekanisering

Dette er et nyere fænomen end det foregående og består i at opfatte mennesket som en robot eller en maskine. I dette tilfælde er nogle af de egenskaber, der tilskrives det mekaniserede individ, kulde, stivhed og passivitet.

Denne form for dehumanisering opstod efter den industrielle revolution, som medførte en umenneskelig og udnyttende behandling af arbejdere. Selv om denne mishandling i dag ikke er så almindelig i de fleste samfund, er det også sandt, at mekaniseringen er blevet drevet frem af teknologiske fremskridt.

Mennesker betragtes nogle gange ikke som individuelle mennesker med evnen til at føle og tænke, men snarere som et nummer eller blot endnu et tandhjul i systemet.

Handlinger, der fører til dehumanisering

Generelt er dehumanisering en proces, der etableres i faser, gennem successive handlinger, der går fra de subtile til mere grusomme udtryk. Der er således 5 trin, der opsummerer dens anvendelse.

1. Etablering af frygt

Det første skridt i dehumaniseringen er normalt at skabe frygt hos ofrene, således at personen frygter for sit eget og sine kære menneskers liv. Det vil så være lettere at undertrykke dem og have kontrol over dem.

2. Uofficiel udelukkelse

Efter at frygten er blevet etableret, finder der en uofficiel udelukkelse sted, som består i at udelukke ofrene fra visse sektorer i samfundet. F.eks. udelukkede nazisterne jøder fra erhverv i offentlige stillinger.

3. Begrundelse af frygt og udelukkelse

Efter denne uofficielle udelukkelse bruger magtgruppen medierne og dokumenteret forskning til at fremlægge beviser for at retfærdiggøre grunden til udelukkelse. Beviserne er ofte manipulerede eller fordrejede. Det mest anvendte argument har en tendens til at være “til gavn for samfundet”.

4. Total udelukkelse

I dette trin tilskyndes resten af befolkningen til at indse, at den marginaliserede gruppe er årsagen til de sociale problemer. Derfor bør de udelukkes fra civilsamfundet og fratages deres rettigheder som individer.

5. Udryddelse

Dette sidste trin repræsenterer den mest ekstreme manifestation af dehumanisering. Her udstødes ofrene med magt fra samfundet for at blive behandlet som ikke-menneskelige eller endog udryddet.

F.eks. blev jøderne sendt til koncentrationslejre under nazismen, mens marginaliserede i dag kan blive sendt til ghettoer eller fængsler.

Fattige og sårbare grupper bliver ofte gradvist adskilt fra resten af samfundet, så de mister deres rettigheder.

Konsekvenser og virkninger af dehumanisering

Som historien har gjort os opmærksom på, har dehumanisering kun katastrofale virkninger på forholdet mellem mennesker og mellem grupper:

• Dette fænomen er ofte årsag til og retfærdiggør menneskers mest afskyelige handlinger, såsom voldtægt, mord, udnyttelse af arbejdskraft, fysisk aggression, afpresning og tortur.
• Mishandling af ofrene påvirker dem dybt og kan i de værste tilfælde endda føre til selvmord.
• Dehumaniseringen påvirker også samfundet generelt. De fleste krige er baseret på denne forudsætning. I den forstand er det en af de første årsager til krigskonflikter i menneskeheden.

Hvis vi kender og forstår fænomenet dehumanisering, kan vi mindske dets forekomst og dets negative virkninger. Jo mere vi er bevidste om vores værdi og rettigheder som mennesker, jo lettere vil det være at undgå denne situation.